Europas svigermor – Foredrag ved Emma Paaske om Dronning Louise

Emma Paaske stiller skarpt på en helt særlig dronning, der har haft stor betydning ikke bare for Danmark og det danske monarki, men for hele Europa. Det kommer nemlig til at handle om selveste Dronning Louise – Europas svigermor.

Lokation
Havesalen | Amalienborgmuseet
Dato
Torsdag 24. april kl. 16.30-17.30 | Dørene åbner kl. 16.15
Varighed
1 time
Pris
150 kr. | 125 kr. for årskortholdere, studerende samt medlemmer af Danish Club og Ældre Sagen
Sprog
Dansk
Mere information

Dronning Louise var meget populær i sin samtid, men hun var langt mere end det perfekte eksempel på 1800-tallets kvindeideal

Det kan du opleve

Der er ikke mange, der er opmærksomme på det, men Louises slægt var afgørende for, at hun og hendes mand Christian (9.), blev valgt til at blive konge og dronning af Danmark, da Frederik 7. døde barnløs.

De fleste kender især Christian 9. som Europas svigerfar, men også her fortjener Dronning Louise langt mere anerkendelse, end hun tidligere er blevet tillagt. Hun forstod virkelig at gebærde sig i den daværende politiske virkelighed, og det var i vid udstrækning hendes fortjeneste, at så mange af deres børn blev giftet ind i europæiske fyrstehuse.

Om Emma Paaske

Emma Rønberg Paaske er historiker og arkivar i Rigsarkivet (2021-). Hun har især beskæftiget sig med det danske kongehus og i særlig grad dronningerne i Danmarkshistorien. Hun er medvært på podcast og tv-programmet "Dronningeriget" (2022-), der udgives af DR.