Monarkiet i medgang og modgang

Træd ind i de historiske rum, hvor du kan mærke historiens vingesus og fornemme de kongelige personligheder, der har været med til at forme det monarki, vi kender i dag.

Lokation
Arbejdsværelserne | Amalienborgmuseet
Dato
Lørdage kl. 13.30
Varighed
ca. 1 time
Pris
30 kr. + entré | gratis for årskortholdere
Sprog
Dansk
Mere information

Rundvisningen fokuserer på monarkiets historie og de kongelige personligheder, der har været med til at forme det monarki, vi kender i dag.

Det kan du opleve

Med udgangspunkt i de udstillede arbejdsværelser vil rundvisningen belyse kongefamiliens skiftende rolle i det danske samfund gennem de seneste 150 år.

Føl det gamle trægulvs knirken under dine fødder, og indånd duften af antikke møbler og bøger, der har været vidne til utallige beslutninger og begivenheder. 

Om de kongelige arbejdsværelser

Arbejdsværelserne og salene i Christian VIII’s Palæ ånder ved første øjekast af fred og idyl. Men kigger man nærmere efter, får man øje på spor fra en turbulent historie præget af politisk stormvejr, verdenskrige og industrialisering.