7.-10. klasse

Det nye demokrati – da kvinder fik stemmeret

Træd ind i historien og tag plads ved talerstolen, dér hvor Christian 10. holdt sin tale ved kvindernes valgretstog i 1915. Udforsk kampen for kvinders stemmeret og Kongens underskrift. Hvad ville du have sagt, hvis du stod ved talerstolen i 1915?

Om forløbet

Undervisningsforløbet belyser en af de store ændringer i det danske samfund siden grundlovens indførelse i 1849. 5. juni 1915 underskrev Christian 10. modvilligt grundlovsændringen, som blandt andet gav kvinderne stemmeret.
 
Danmark var det fjerde land i verden, hvor kvinderne fik stemmeret. Men hvordan gik det til, og hvad gik forud for, at kvinderne ikke længere blot ville passe hjem og børn? 
 
Sammen med vores formidler undersøger eleverne, hvilke kønsroller kongen og dronningen repræsenterede i tiden 1860 og frem til 1915. Med fokus på baggrunden for ændringen af grundloven klædes eleverne på, så de selv kan reflektere over og argumentere for synspunkter for og imod indførelse af stemmeret til kvinder. 
 
I grupper arbejder eleverne med datidens kilder, så de selv kan formulere en tale for og imod stemmeret. En tale, som eleverne afslutningsvis holder på talerstolen i gallasalen – dér, hvor Christian 10. for 100 år siden holdt sin berømte tale ved Kvindernes Valgretstog og den store forsamling af kvindeforkæmpere. 

Praktisk information

Her kan du læse om forløbets varighed, pris, deltagere, læringsmål mm.

650 kr. for 90 min.

Gratis for københavnske folkeskoler, når det bookes via Åben Skole.

Op til 28 elever og 2 voksne

7., 8., 9. og 10. klasse

Dansk, Historie, Samfundsfag

Forbered gerne eleverne på, at telefoner skal lægges i garderoben inden undervisningens start. 

Forberede klassen på at de skal arbejde og fremlægge gruppernes egne taler i gallasalen. Inddel klassen i fire grupper.

Klik herunder og læs om praktiske informationer i forbindelse med jeres besøg. 

  • Eleverne skal opnå viden om, at de er historieskabte og historieskabende
  • Eleverne skal udvikle personlig og kulturel identitet
  • Eleverne skal vide, at de er aktive deltagere i et demokratisk samfund

For booking og spørgsmål kontakt os venligst på booking@kosa.dk

Ønsker du at booke gennem Åben Skole, bedes du venligst oplyse følgende i din mail:

  • Ønsket dato for forløbet (gerne flere datoer)
  • Navn og postadresse på skolen
  • Lærerens navn og mobiltelefonnummer
  • Klassetrin/årgang
  • Antal elever og lærere
  • Hvis klassen er en specialklasse uddyb da venligst særlige hensyn