
Det nye demokrati – da kvinder fik stemmeret
Træd ind i historien og tag plads ved talerstolen, dér hvor Christian 10. holdt sin tale ved kvindernes valgretstog i 1915. Udforsk kampen for kvinders stemmeret og Kongens underskrift. Hvad ville du have sagt, hvis du stod ved talerstolen i 1915?
Om forløbet
Undervisningsforløbet belyser en af de store ændringer i det danske samfund siden grundlovens indførelse i 1849. 5. juni 1915 underskrev Christian 10. modvilligt grundlovsændringen, som blandt andet gav kvinderne stemmeret.
Danmark var det fjerde land i verden, hvor kvinderne fik stemmeret. Men hvordan gik det til, og hvad gik forud for, at kvinderne ikke længere blot ville passe hjem og børn?
Sammen med vores formidler undersøger eleverne, hvilke kønsroller kongen og dronningen repræsenterede i tiden 1860 og frem til 1915. Med fokus på baggrunden for ændringen af grundloven klædes eleverne på, så de selv kan reflektere over og argumentere for synspunkter for og imod indførelse af stemmeret til kvinder.
I grupper arbejder eleverne med datidens kilder, så de selv kan formulere en tale for og imod stemmeret. En tale, som eleverne afslutningsvis holder på talerstolen i gallasalen – dér, hvor Christian 10. for 100 år siden holdt sin berømte tale ved Kvindernes Valgretstog og den store forsamling af kvindeforkæmpere.
Praktisk information