
Kongelig gæk
Dyk ned i sjove traditioner og spændende historier i vores påskeaktivitet, hvor børnene lærer om kongelige påskeæg og H.C. Andersen-digte.
Om forløbet
Hvordan opstod de kristne påsketraditioner, og hvilken betydning har de for vores påske i dag? Det er spørgsmål, museets formidler vil dykke ned i og sammen med børnene udfolde de sjove traditioner og spændende historier.
Børnene kommer bl.a. til at høre om H.M. Dronning Margrethes påsketradition og om Prinsesse Dagmar, der senere blev kejserinde af Rusland og hvert år modtog verdens nok mest ekstravagante påskeæg af sin mand - nemlig de eksklusive Fabergé-æg. Der er umiddelbart langt til vores påskeægstradition i dag, men konceptet med overraskelsen er helt den samme, som dengang Kejserinden fik sine påskeæg, selvom den i dag oftest smager mere af chokolade end guld og diamanter...
Til slut besøger børnene papirklipværkstedet, hvor de kan lave gækkebreve, mens de hører H.C. Andersens digt “En sommergæk”.
OBS! Forløbet afvikles 4. marts – 11. april 2025.
Praktisk information