
Privat rundvisning
De Kongelige Stalde
I staldbygningen, der har overlevet hele to dramatiske slotsbrande, kan du møde Kongehusets hvide heste, lære mere om hverdagen i staldende og se bl.a. den funklende guldkaret
Hvad kan du opleve?
Kom med indenfor i De Kongelige Stalde. Her bor Kongehusets hvide heste, som trækker kareterne ved officielle begivenheder i det danske kongehus. Stå blandt marmorsøjler fra 1700-tallet og hør om Kongehusets heste i fortid og nutid. Kom også helt tæt på den funklende guldkaret, Dronning Caroline Mathildes herresadel og oplev den store, indendørs ridehal, hvor de kongelige heste stadig trænes i dag ligesom i 1700-tallet.
Book en privat rundvisning