Spisesalen
Tag et skridt ind i enevældens tid. Spisesalen er udsmykket i overdådig barokstil og med en udsigt ud over det sædvanlige. I dag fremstår salen som en tidslomme tilbage til slottets oprindelige udtryk i 1700-tallet.
Sammen med resten af slottet undergik Spisesalen på Eremitageslottet en omfattende restaurering, som blev afsluttet i 2013. Her bragte man den originale sal til live igen.
Eremitagebordet
Eremitageslottet er uløseligt forbundet med historien om eremitagebordet. Bordet fungerede med et kompliceret hejseværk som en madelevator, der skulle transportere den kongelige mad fra køkkenet i kælderen og op til Spisesalen.
På denne måde kunne kongen indtage sine måltider i fred og ro og tale frit fra leveren med sine gæster, uden at der var nogle tjenestefolk til stede. Herved spiste man ”en eremitage” – i ophøjet ensomhed uden tjenerskab. Eremitagebordet blev nedtaget en snes år efter det var opsat.
Tidligt i processen med restaureringen, som begyndte i 2009, blev det drøftet, om man kunne genskabe den finurlige anordning. Der fandtes imidlertid ikke tegninger og opmålinger, som var detaljerede nok til at genskabe bordet.
Derudover ville genskabelsen kræve, at vestibulen i underetagen måtte tilbageføres til sine oprindelige mål. Derfor fravalgte man genopførelsen af eremitagebordet. Uden den nødvendige dokumentation og opmålinger, ville dette være for voldsomt et indgreb i slottes indre.
Ikke bare et loft
Når man træder ind i Spisesalen, kan man ikke andet end læne hovedet tilbage og se op på det prægtige loft. Placeret lige over, hvor eremitagebordet engang har befundet sig, skuer de to monogrammer ned over salen som et evigt minde om Christian 6. og Dronning Sophie Magdalene. Omkring den enevældige konge og dronnings navnetræk er der blå himmel og skyer samt skinnende solstråler i guld.
Loftet er udsmykket som et symbol på den enevældige konges magt og samtidens tankegang om kongen som guds udstrakte arm på jorden.
Christian 6. og Dronning Sophie Magdalene vil nu til evig tid skue ned over enhver, der betræder Eremitageslottets spisesal. Omkring monogrammerne er et dekoreret stukloft med spejlglas - et udsmykningsmateriale som vidner om stor rigdom på sin tid.
På Eremitageslottet er der flere inskriptioner på vægge og i vinduer. Nogle af disse er ridset af folk, der har boet på Eremitageslottet i nyere tid.
Prins Henriks præg på Eremitageslottet
I Spisesalen findes der signaturer fra en person, som havde et helt særligt forhold til Eremitageslottet. Prins Henrik holdt meget af jagt og natur og var den primære repræsentant for Kongehusets årlige Hubertusjagt.
Prinsen har ved flere lejligheder indridset sit navn på ruderne i Spisesalen. Det var ikke kun ved de officielle begivenheder, at Prins Henrik opholdt sig på Eremitageslottet. Anker Andersen, Prins Henriks forhenværende kammertjener, omtaler i sine erindringer, hvordan Prins Henrik spontant holdt af at overnatte på Eremitageslottet:
"Får Prins Henrik en ide, tøver han ikke med at føre den ud i livet. Når bukkene er i brunst sidst på sommeren, kan han finde på at overnatte på Eremitageslottet for at høre hjortenes brunstbrøl tidligt om morgen.”
Ved disse lejligheder ville man rede op til prinsen på en feltseng foran pejsen i Spisesalen, og om morgenen ville han vågne op til de mange kronhjorte, der brølede og sloges om hunnernes gunst.
Tag et kig på detaljerne
Prins Henriks signatur på ruden i Spisesalen
Prins Henrik holdt meget af jagt og natur og var den primære repræsentant for Kongehusets årlige Hubertusjagt. Prinsen har ved flere lejligheder indridset sit navn på ruderne i Spisesalen.
Fajancefliser med jagtmotiver
Fliserne ligner hollandske kakler, men de er faktisk danske og er fremstillet på fajancefabrikken på Store Kongensgade. Inspirationen kom dog fra et tredje land, nemlig Kina, som på det tidspunkt var det eneste land, der kunne fremstille porcelæn.
Inskriptioner i vinduerne
Hvis du har skarpe øjne, vil du kunne spotte flere inskriptioner i Eremitageslottets vinduer.
Jagtgudindens hævn
Relieffet i Spisesalen fortæller historien om jægeren Aktæon, der belurer jagtgudinden Diana, mens hun bader med sine nymfer. For at straffe jægeren forvandler Diana hans hoved til et hjortehoved med gevir.