Brandmysteriet på Koldinghus

Gruppeaktiviteter

Over 200 år efter branden på Koldinghus er gåden om årsagen og gerningsmændene stadig uløst. Udforsk mysteriet og find sandheden bag den skæbnesvangre begivenhed i 1808.

Træd ind i rollerne som historiske efterforskere

Gennem afhøringer, læsning af hemmelige dokumenter og løsning af kryptiske opgaver vil I forsøge at afdække, hvad der egentlig skete op til branden på Koldinghus, hvem der stod bag, og hvorfor det gik så galt. Undervejs vil I møde nogle af de personer, der var til stede på slottet den skæbnesvangre nat. I vil skulle afhøre den stolte og en smule flamboyante franske feltmarskal Jean Baptiste Jules De Bernadotte, en ung spansk soldat, en sløj brandvagt og den handlekraftige kvinde, Oberstinde Hviid, der havde styr på mere end de fleste på slottet.

Et historisk interaktivt mysterium og opklaringskonkurrence 

Brandmysteriet er interaktivt, hvor de dygtige skuespillere giver liv til historien og tilfører en ekstra dimension af spænding. Konkurrenceelementet er selvfølgelig også en central del af arrangementet, hvor holdene kæmper om at være de kvikkeste hjerner til at opklare mysteriet og løse de udfordrende opgaver undervejs. Velkommen til en uforglemmelig oplevelse på Koldinghus, hvor fortiden venter på at blive genopdaget og forstået. 

Her kan du læse om priser, varighed og booking

Praktiske informationer

  • Pris i museets åbningstid: 17.900 kr. for op til 25 deltagere, herefter 478 kr. pr. ekstra deltager. Herudover betaler deltagerne entré til museet. 
  • Pris udenfor museets åbningstid: som i åbningstiden + 920 kr. + moms pr. påbegyndt time. 

20 % rabat for Erhvervsklubben Kongernes Samling samt gratis entré. 

Fra 3 timer

Kontakt World of Adventure ved at udfylde formularen på denne side.

Brandmysteriet er udviklet i samarbejde med World of Adventure.