Castle Quest
Hvad kan I opleve?
Bliv klogere på Koldinghus’ historie med en Castle Quest, hvor deltagerne indsamler viden og samarbejder om at løse opgaver rundt på hele slottet.
Castle Quest er udformet som en konkurrence, hvor man inddelt i mindre teams skal dyste på livet løs i spørgsmål om slottet og de aktuelle udstillinger. Aktiviteten indledes med en velkomst og introduktion til Koldinghus og rundes af med en fælles gennemgang af besvarelserne, krydret med sjove anekdoter fra slottets begivenhedsrige historie. Og så er der selvfølgelig præmieoverrækkelse til vinderholdet.
Aktiviteten er oplagt som firmaevent, gruppeudflugt, teambuilding eller som et sjovt familiearrangement, hvor alle kan være med. Vi tilpasser arrangementet efter jeres individuelle ønsker og behov.
Her kan du læse om priser, varighed, booking, mm.