Løgn og latin
Hvad kan I opleve?
En kostbar sølvvase er blevet stjålet på Koldinghus. Grupperne må hjælpe til og bevise deres værd, før de ansatte vil fortælle, hvad de ved. Men taler de mon alle sandt?
Opdelt i hold sendes deltagerne rundt på slottet for at opklare mysteriet. På rundturen møder de blandt andet pedellen, bibliotekaren og kostumeskrædderen, som både kan vejlede og vildlede i jagten på skurken. Kun ved samarbejde og snilde kan forbryderen afsløres. Undervejs kan man risikere at blive klogere på slottet og dets historie samt få sig et godt grin.
Løgn og latin er oplagt som firmaevent, gruppeudflugt eller teambuilding og kan kombineres med et måltid eller en kop kaffe i Madkælderen.
Her kan du læse om priser, varighed, booking, mm.