Renæssancedans
Hvad kan I opleve?
Vild med dans? Kast jer ud i den spanske renæssancedans Pavane i Koldinghus’ smukke og historiske omgivelser under kyndig vejledning af dansemesteren.
Koldinghus tilbyder undervisning for danseinteresserede grupper i “Pavane di Koldinghus”, en dans, der er koreograferet til formålet af dansemester Børge Jensen. Den gamle, fornemme dansetradition genoplives i de helt rigtige omgivelser, der er med til at fuldende oplevelsen og give et spændende indblik i renæssancens kultur og traditioner.
Pavane, der betyder påfuglehale, er en af renæssancens mange danse. Stilfuld, rolig og majestætisk er ord, der kan beskrive dansen. Pavane stammer oprindeligt fra Spanien, hvorfra den i renæssancen bredte sig til alle Europas store hoffer. Pavane er en langsom og værdig processionsdans, der kunne udføres i større grupper og som udstrålede kropskontrol og dannede manérer. Egenskaber som ikke blot var eftertragtede, men som gerne blev udført ved hoffets fester, når musikken gik i riddersalen.
Her kan du læse om priser, varighed, booking, mm.