
Vikl din egen lyngbroche
Vikl lyng med garn og knuder, og skab din egen broche eller hårpynt – en kreativ workshop inspireret af Flora Danicas vilde, danske natur.
I anledning af Koldinghus’ permanente udstilling med det ikoniske Flora Danica-stel inviterer vi til en eksklusiv broderiworkshop, hvor porcelænets elegante detaljer bliver omsat til tekstilt kunsthåndværk.
Det kan du opleve
I workshoppen arbejder vi med nogle af de mest karakteristiske elementer fra Flora Danica-stellet – den fine perlekant, den gyldne tungekant, små guldperler og et delikat bladmotiv. Disse detaljer bliver broderet på låget af en lille æske, hvor bladet fungerer som et dekorativt håndtag. Resultatet er et unikt og personligt stykke broderi, der forener historisk inspiration med moderne håndværk.
Du behøver ikke være ekspert for at deltage – det vigtigste er, at du har prøvet at brodere før og har lyst til at fordybe dig i materialer, teknikker og æstetik.
Mød underviseren: Rikke Lyng fra Moonfeather
Workshoppen ledes af Rikke Lyng, tekstilkunstner og kvinden bag Moonfeather.
Rikke har mange års erfaring med broderi og har tidligere afholdt en række populære workshops på Koldinghus.
Hendes undervisning er kendetegnet ved ro, fordybelse og stor faglighed – og hun formår altid at skabe et trygt og inspirerende rum, hvor både begyndere og øvede kan udvikle deres færdigheder.