Fars dag-rundvisning: Restaurering, arkitektur og en tur på loftet på Koldinghus
Tag din far eller en ven under armen og fejr fars dag med en spændende rundvisning på Koldinghus. Kig ind bag slottets facader og kom endda en tur på loftet, hvor den storslåede arkitektur vidner om slottets historie.

I anledning af fars dag tager arkitekt Hanne Mette Pedersen jer med bag facaden og fortæller om Exner-parrets tanker, visioner og resultater med restaureringen af Koldinghus.
Hvad gør man ved en ruin?
På Koldinghus har historien udfoldet sig gennem 750 år, og i dag står slottet som et levende monument over fortidens ruiner og nutidens visioner. For hvad gør man egentlig ved en ruin? Fjerner den og bygger nyt, lader den stå til forfald, genopbygger det forgangne eller restaurerer til nyt?
For arkitekterne bag restaureringen af Koldinghus, Inger & Johannes Exner, var filosofien klar: “Lad fortiden tale og nutiden leve.” Det er denne tilgang, der har formet Koldinghus til det, vi ser i dag – en historisk og arkitektonisk fortælling, der binder fortid og nutid sammen på en unik måde.
Kom med en tur på loftet
I anledning af fars dag tager arkitekt Hanne Mette Pedersen jer med bag facaden og fortæller om Exner-parrets tanker, visioner og resultater. I vil opleve, hvordan fortidens arv blander sig med nutidens innovation, og hvordan hver sten og bjælke fortæller sin egen historie.
Men vi stopper ikke ved det synlige. Som en helt særlig oplevelse får I mulighed for at udforske loftet og beundre den ekstraordinære tagkonstruktion, der bærer det imponerende tag på Koldinghus.
Så sæt kursen mod Koldinghus og fejr fars dag med en rejse gennem tid og arkitektur.