Verdens vildeste stel
Med 1.530 intakte dele er Flora Danica-stellet ikke alene verdens bedst bevarede pragt-stel fra 1700-tallet, men uden tvivl også verdens vildeste stel, når det kommer til pragt, myter og dekorationer. Stellet er med sine talrige steldele og sirlige gengivelser af den vilde danske botanik en helt central nøgle til forståelsen af oplysningstidens Danmark og er, ligesom de danske kronjuveler, endnu i dag i brug, når Kongehuset skal markere helt særlige begivenheder.
Fra bogværk til stel – Flora Danicas tilblivelse
I udstillingen udfoldes historien om det historiske stels tilblivelse, der hænger uløseligt sammen med bogværket Flora Danica. Verdens mest ambitiøse kortlægningsarbejde af vilde planter, der skulle komme til at strække sig over 122 år og i alt opliste 3.240 vækster i smukke kobberstik og præcise beskrivelser.
Netop dette prestigefyldte arbejde, der sigtede på at indsamle viden og skabe nytte af den vilde natur såvel som kaste glans over det enevældige styre, blev omkring 1789 sat til skue på porcelæn. Hvornår denne vilde idé opstod, hvem der fostrede den næste absurde tanke at dekorere porcelæn med vilde planter, og til hvem det prægtige service var tænkt, forbliver endnu den dag i dag et mysterium. For vores viden om pragtstellets opståen er lige så begrænset som myterne om stellet er mange.
at der allerede under skabelsen af stellet florerede rygter om, at det var tiltænkt Ruslands kejserinde Katarina den Store som en diplomatisk gave. Den oprindelige idé bag at overføre Flora Danica til porcelæn er dog stadig i dag et mysterium.
at kobberstikkene fra Flora Danica-bogværket er gengivet én til én på stellets mange dele. På terriner, vinkølere og tallerkner vrimler den vilde flora frem – fra norske alger og danske giftsvampe til lange græsser på de holstenske heder.
at bordet i udstillingen er genskabt, som det angiveligt så ud ved Christian 7.s fødselsdagstaffel 29. januar 1803, hvor Flora Danica-stellet første gang blev brugt. Dessertbordets steldele er opstillet i fransk servering til Kongen og de 21 gæster.
at dugen i udstillingen er en rekonstruktion af den, der blev brugt ved Christian 7.s fødselsdagstaffel i 1803. Det zigzaggede slangemønster er iøjefaldende, men diskret, og fungerer som det hvide lærred, hvor de vilde floramotiver kan udfolde sig.
at Flora Danica-stellet siden 1803 er blevet brugt ved særlige begivenheder i Kongehuset. Senest blev H.M. Dronning Margrethe 2. overrasket med et smukt dækket bord med det originale stel ved sit 50-års regeringsjubilæum i 2022. Foto: Keld Navntoft
at det skrøbelige Flora Danica-stel har tydelige brugsspor. De slidte forgyldninger, knækkede takker og ituslåede tallerkner, der kan opleves i udstillingen, vidner om et stel, der stadig er i brug ved særlige lejligheder på linje med kronjuvelerne.
Intet andet dansk service kan bryste sig af så lang en historie og været afsættet for historiske måltider som netop Flora Danica-stellet, der er og bliver verdens vildeste stel – i historie, myter og dekoration!
Planlæg dit besøg
Flora Danica-stellet rummer en række blomsterkurve, skabt til at dekorere bordet under de kongelige tafler. Levende blomster på taffelbordet blev i 1700-tallet anset for en uskik, hvorfor blomsterne her er i porcelæn.
På låg, som her på kasserollerne, og under terriner pibler den vilde flora frem på servicets talrige dele. Flora Danica-stellet er ikke alene et vildt skue i sine dekorationer, men også i steldelenes funktionalitet.
Til Flora Danica-stellet hører tre forskellige vinkølere. Frem til slutningen af 1700-tallet hørte vin og vinglas ikke til på taffelbordet, men var placeret på det tilhørende skænkebord, hvor fra tjenerskabet hentede og bragte.
Plat-de-menage-sættet hørte til det faste bordtøj. I de små kander var olie, eddike, sennep og stødt peber, som de spisende kunne benytte. På foden af hver kande står de latinske navne på dekorationernes planter sammen med en reference til bogværket.
Det firkantede præsenterfad er dekoreret med rubus saxatilis, der i dag er en sjælden plante i Danmark. Som eksempel på de vilde planters anvendelse, kunne fruebærrets syrlige røde frugt benyttes til kompot, geléer eller frugtsaft.
