Julemarked på Koldinghus

Når Koldinghus slår portene op til julemarkedet, vil gæsterne blive mødt af et overflødighedshorn af julehyggerier – lige fra boderne foran slottet og i teltet i Slotsgården til de mange sale inde på slottet.

Lokation
Koldinghus
Dato
Fredag 5. december & lørdag 6. december kl. 9.30-16.30, søndag 7. december kl. 9.30-16
Varighed
Du må blive på slottet indtil lukketid
Pris
70 kr. | Gratis for årskortholdere og alle under 18 år

Oplev ægte julestemning med håndlavede gaver, hyggelige boder, julemusik og familieaktiviteter til det traditionsrige julemarked i historiske rammer på Koldinghus

Hyggelige boder med håndværk og hjerte

Når du træder ind til Julemarkedet på Koldinghus mødes du af duften af gran, lyden af julemusik og synet af smukke boder, der bugner af håndlavede skatte. Her kan du gå på opdagelse blandt et væld af unikke produkter – fra finurlig julepynt og kunsthåndværk til smukke smykker, varm beklædning og naturlig hudpleje.

Hver bod er fyldt med passion og kreativitet, og du finder gaver, der ikke bare glæder, men også fortæller en historie. Der er også lækre specialiteter til ganen – hjemmelavede delikatesser, søde sager og varme drikke, der luner både hænder og hjerte.

Underholdning og julehygge for hele familien

Julemarkedet på Koldinghus er mere end bare shopping – det er en sanselig oplevelse for hele familien. Rundt omkring på slottet kan du nyde stemningsfuld musik og deltage i hyggelige workshops, hvor både børn og voksne kan lave deres egne julekreationer. Der er flere muligheder for at få noget godt at spise og drikke. Forkæl dig selv med varm gløgg og æbleskiver, mens du mærker den særlige atmosfære, som kun Koldinghus kan tilbyde.

Og som traditionen byder, vrimler slottet med nisser, der spreder juleglæde og gør oplevelsen endnu mere magisk.

Køb billet herunder

Klik dig frem via pilene til december og vælg den dato, du ønsker at købe billet til. 

Praktisk info til besøgende og udstillere

Oftest stillede spørgsmål

Opdateret juni 2025: Vi har desværre ikke flere ledige indendørs pladser på årets julemarked. 

Koncept og ansøgning:
Vi lægger vægt på bæredygtighed (materialer, fremstilling, socialt osv.), lokal tilknytning og/eller en form for “kant”, altså at produkterne – eller tanken bag – er nytænkende.

Falder dine produkter inden for en af de kategorier – og har du ikke været med før- skal du sende en lille introduktion til dine produkter, gerne vedhæftet links til hjemmeside eller et par gode fotos til ck@kosa.dk. Så får du svar inden for en uges tid.

Vi tager som udgangspunkt ikke francises ind på vores marked.

Størrelser og priser 2025
(alle priser er eks. moms)

  • Stand 2 meter: 1300 kr.
    Inkluderer 1 bord (76 x 183 cm), strømstik samt 1 stol.
    Bemærk: to stande kan ikke kombineres, da der skal være afstand mellem standene.
  • Stand 3 meter: 2300 kr.
    Inkluderer 1 bord (76 x 183 cm), strømstik samt 1 stol
    Der er plads til et ekstra bord, de kan dog ikke stå i forlængelse men i vinkel.
  • Stand 4 meter: 3300 kr.
    Inkluderer 1 bord (76 x 183 cm), strømstik samt 1 stol. Der er plads til at to borde kan stå i forlængelse.
  • Øvrige stande (eks.fødevare i telt i slotsgården eller Chr.3.s kapel) : 4500 kr.
    Inkluderer 1 bord (76 x 183 cm), strømstik samt 1 stol. Der er plads til at tre borde kan stå i forlængelse.
  • Træhytte foran slottet (f.eks. pyntegrønt, mad og drikke):
    3 x 3 meter. Inkluderer gulvbelægning, 1 bord (76 x 183 cm), strømstik samt 1 stol: 3300 kr.
    6 x 3 meter. Inkluderer gulvbelægning, 1 bord (76 x 183 cm), strømstik samt 1 stol: 4500 kr.

Øvrige priser:

  • Kraft (strøm til elkedler, varmekanoner, varmeplader, kaffemaskiner osv.) Ét apparat: 500 kr. / to eller flere: 1000 kr.
  • Café ståbord (80 cm): 100 kr.
  • Ekstra bord (76 x 183 cm): 100 kr.
  • Ekstra bord (76 x 122 cm): 80 kr.
  • Ekstra stol: 50 kr.
  • Dug (Hvid, passer til bordet uanset str.): 50 kr.

Søger du noget, der ikke findes i oversigten, så noter det i din ansøgning eller ring mellem kl. 9 og 16.

Har du spørgsmål, kontakt venligst
Charlotte Korsgaard
Tlf. dir.: 2022 8906
E-mail: ck@kosa.dk

Kommer snart

Ja, du skal købe din billet på forhånd på vores hjemmeside.

Vi gør dette for at sikre et godt flow på markedet.

Derfor skal årskortholdere, erhvervsklubmedlemmer, børn og unge u/ 18 år samt handicapledsagere også booke en gratis billet.

Som årskorthaver eller erhvervsklubmedlem får du automatisk rabat ved billetkøbet.

Pga. sikkerhedsniveauet i udstillingerne er poser og tasker ikke tilladt, da de kan risikere at aktivere alarmerne.

Derfor vil der blive oprettet bemandede stationer, hvor du trygt kan opbevare dine ting. Du får udleveret et garderobenummer og kan hente dine ting igen senere.

Under opdatering.

Ja, gem din billet, så viser du den bare når du kommer igen.

Gælder dog kun samme dag.

Nej. Billetter til julemarkedet giver adgang til hele slottet – også udstillingerne.
Vær dog opmærksom på, at det pga. af øget belastning i diverse lokaler, ensretning og begrænsning på antal gæster i udstillingerne, vil være en anderledes oplevelse end på almindelige åbningsdage.

Barnevogne og klapvogne er af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt denne weekend, men kan stilles i Slotsgården.

Vi anbefaler bæresele.

Ja, det meste af markedet er let tilgængeligt, da vi har elevator. Der er få steder, hvor der kan være behov for assistance, derfor har vores vagtpersonale et telefonnummer, som du får udleveret, så du kan ringe hvis du har brug for hjælp et sted på slottet, hvor der er trappetrin, f.eks. ved Kirkesalen.

Spørg evt. efter nummeret, hvis du ikke får det udleveret automatisk.