Koldingkjolen 2025

Følg med i processen over sommeren, når vi hylder historisk håndarbejde, design og tekstil-genbrug og gentager succesen fra sidste år med Koldingkjolen 2025 – en hvid-i-hvid genbrugskjole fremstillet af håndsyede duge og løbere, som nu får nyt liv. 

Lokation
Koldinghus
Dato
Torsdag 8. maj - fredag 29. august
Vil du være med til at sy Koldingkjolen 2025?

Hen over sommeren fremstiller vi Koldingkjolen 2025 med hjælp fra gæsterne og frivillige fra Den Kongelige Systue.

Et bæredygtigt genbrugsprojekt 

På Koldinghus får vi ofte foræret ældre hvidsyning – håndsyede og broderede hvide løbere, duge, kraver og sengetøj mm., som givernes bedste- eller oldemødre omhyggeligt har syet i hånden. Det er ikke kun betydningsfulde familiearvestykker, der fortæller om en svunden tid, men også unikt og fint håndarbejde, der desværre ofte lever en hengemt tilværelse og sjældent igen bliver taget i brug. Det vil vi lave om på. 

Derfor fremstiller vi hen over sommeren Koldingkjolen med hjælp fra gæsterne og frivillige fra Den Kongelige Systue på Koldinghus. Kjolen fremstilles af gæsternes hvidsyning samt gardiner fra tidligere udstillinger og bliver således et bæredygtigt genbrugsprojekt, hvor fortid, nutid og fællesskab forenes. 

Følg processen som gæst 

Processen kan følges på Den Kongelige Systue på Koldinghus. Den færdige Koldingkjole vil blive præsenteret på Kulturnatten 29. august. 

Vil du være med til at skabe Koldingkjolen 2025?

Kunne du tænke dig at bidrage til Koldingkjolen 2025 med dine egne hvide, håndsyede duge, løbere eller lignende? Tilmeld dig et af vores gratis opstarts-events og få udleveret et start-kit.

Vi gentager succesen fra sidste år

1800-tallets mode
1800-tallets mode

Koldingkjolen 2024 tog udgangspunkt i 1800-talllets mode og blev fremstillet af bl.a. donerede materialer fra museets gæster og projektdeltagere.

Præsenteres på Kulturnatten
Præsenteres på Kulturnatten

Koldingkjolen 2025 vil blive præsenteret på Kulturnatten 29. august, ligesom det var tilfældet med sidste års Koldingkjole.

Crazy patchwork
Crazy patchwork

Koldingkjolen 2025 bliver, ligesom sidste år, syet i stilen crazy patchwork.

Fra krinoline til tournure
Fra krinoline til tournure

Koldingkjolen 2024 blev syet som krinoline, som var af højeste mode i midten af 1800-tallet. I år vil Koldingkjolen blive syet som tournure - en stil, der begyndte at vinde frem omkring 1870.

Sidste års Koldingkjolen var syet som en krinoline. I år er Koldingkjolen inspireret af Dronning Lovisa og det snit, hun bar i den sidste halvdel af 1800-tallet: nemlig tournuren.

Fra krinoliner

Koldingkjolen 2024 blev syet efter mønster, der var højeste mode i midten af 1800-tallet, og som bl.a. blev båret af Grevinde Danner. I år er kjolen inspireret af Dronning Lovisa (som var gift med Frederik 8.), og det snit, hun bar i den sidste halvdel af 1800-tallet.

I slutningen af 1800-tallet gennemgik kvindemoden en markant forandring, især med skiftet fra krinoliner til tournure. Krinolinen, som var populær i midten af århundredet, bestod af et stift underskørt lavet af stål, der gav kjolen en bred og rund form hele vejen rundt. Denne stil var meget voluminøs. 

... til tournure 

Omkring 1870 begyndte tournuren at vinde frem. Tournuremoden gav kvinden en smal og stram silhuet fortil - hvor skørtet gik lige ned - mens til gengæld en stor volumen foldede sig ud bagtil med hjælp fra et på hoften monteret stel. Over stellet blev kjolen draperet med en overdådighed, der trak al opmærksomhed til den kvindelige popo. I stedet for den brede krinoline blev kjolens vidde med andre ord nu koncentreret omkring bagdelen, hvilket skabte en i samtiden velanset elegant silhuet.

Kjolerne var dekoreret med flæser, blonder og broderier, og skørtet var stramt foran og fyldigt bagpå, hvilket gav et dramatisk og stilfuldt udtryk. 

Med inspiration fra Dronning Lovisa

Tournuremoden
Tournuremoden

Med tournuren draperes kjolen hen over et stel monteret på hoften, der giver en stor volumen bagtil.

Dronning Lovisa
Dronning Lovisa

Tournuren var et snit, som især Dronning Lovisa benyttede sig af.

Opmærksomhed til den kvindelige popo
Opmærksomhed til den kvindelige popo

Over stellet blev kjolen draperet med en overdådighed, der trak al opmærksomhed til den kvindelige popo.

Tournuremoden i 1870'erne
Tournuremoden i 1870'erne

Tournuremoden begyndte af vinde frem i 1870'erne. Tournuremoden gav kvinden en smal og stram silhuet fortil, hvor skørtet gik lige ned, mens til gengæld en stor volumenen foldede sig ud bagtil.

Fra krinoline til tournure
Fra krinoline til tournure

I stedet for den brede krinoline blev kjolens vidde med andre ord nu koncentreret omkring bagdelen, hvilket skabte en i samtiden velanset elegant silhuet.