Med slottet som scene: En samtale om slottet som scene for kongelig magt

Hvordan brugte kongerne arkitekturen til at vise magt og skabe fortællinger om sig selv? I denne samtale mødes Casper Thorhauge Briggs-Mønsted og Maria Fabricius Hansen til et blik på slottet som politisk og kulturel scene.

Photo
Lokation
Christian 3.s Kapel
Dato
Torsdag 5. november kl. 17.30-18.30
Pris
185 kr. | 140 kr. for KLUB-medlemmer, unge under 25 og studerende

Slotte som ramme for magt og fortælling

Danmarks slotte står som markante vidnesbyrd om magt, ambitioner og selvforståelse i danmarkshistorien. I denne samtale dykker vi ned i slotsarkitekturen som et bevidst redskab for kongelig iscenesættelse og repræsentation.

Den Kongelige Samlings museumsinspektør Casper Thorhauge Briggs-Mønsted er i samtale med Maria Fabricius Hansen, professor i kunsthistorie, om arkitekturens sociale, symbolske og dramatiserende funktion i et historisk perspektiv. Samtalen undersøger, hvordan rum, bygninger og iscenesættelse har formidlet magt og autoritet fra middelalder til renæssance.

Museumsinspektør Casper Thorhauge Briggs-Mønsted
Foto: Zarko Ivetic Photography photo Zarko Ivetic Photography

Casper Thorhauge Briggs-Mønsted

Casper er museumsinspektør ved Den Kongelige Samling og ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Hans forskning kredser om krydsfeltet mellem kunst- og arkitekturhistorie og hofstudier, med særlig vægt på perioden ca. 1500-1800.

Maria Fabricius Hansen

Maria Fabricius Hansen er professor i kunsthistorie ved Københavns Universitet og ph.d. samt dr.phil. Hun forsker i middelalderens og renæssancens kunst og arkitektur med særligt fokus på dansk kulturarv.

En del af KGL Akademi

KGL Akademi er Den Kongelige Samlings levende forum for viden, perspektiv og debat. Her inviterer vi nogle af landets skarpeste stemmer inden for alt fra identitet og opdragelse til arkitektur og parforcejagt til at kaste et moderne lys over de historiske slottes mangfoldighed.
 
KGL Akademi er et tilbagevendende format, som rykker rundt mellem museets forskellige lokationer, så du kan opleve historien helt tæt på dér, hvor den udspillede sig. Hvert arrangement tager afsæt i et særligt objekt, en udstilling eller en historisk person fra samlingen og folder temaet ud med både dybde og kant.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag alle vores spændende events direkte i din indbakke

Ved tilmelding accepterer du, at Koldinghus må sende dig nyhedsbreve og behandle dine oplysninger i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i mailen.