Sommeropera i Slotsgården
Traditionen tro vil de skønneste toner klinge ud i sommeren, når Kolding Egnsteater inviterer til Sommeropera på Koldinghus.
På scenen står den danske sopran Louise Fribo og bariton Thomas Storm.
Sammen vil de synge sommeren frem i de smukke omgivelser.
Til sommeroperaen skal vi høre kendte og elskede operahits fra operaer som Carmen og Don Giovanni. Fra musicalens verden skal vi høre sange fra bl.a. Phantom of the opera – og meget meget mere.
Glæd jer til en fantastisk oplevelse med sang og musik i verdensklasse.