Tænd et Lys-ceremoni

Tag del i en smuk og rørende Tænd et Lys-ceremoni i Slotsgården på Koldinghus. Lysceremonien er til støtte for dem, der er ramt af kræft og til minde om dem, vi har mistet.

Lokation
Kirkesalen & Slotsgården | Koldinghus
Dato
Lørdag 25. oktober kl. 17-21.30
Pris
Det er gratis at deltage i arrangementet

Kom og nyd den særlige stemning med korsang, lystale og et minuts stilhed, mens lysposerne lyser Slotsgården op. Lad os vise, at vi står sammen om at knække cancer.

Skriv en hilsen på en lyspose

I forbindelse med Knæk Cancer-ugen afholder vi igen i år Tænd et Lys-ceremoni, hvor du på en lyspose kan skrive en personlig hilsen, til en du holder af. Når mørket falder på, bliver alle poserne stillet op i Knæk Cancer-logoets blomsterformation i Slotsgården.

Der vil på aftenen blive serveret kaffe og kage i Kirkesalen, og der vil være levende musik.

Program

17.00-20.00 Mulighed for at købe og skrive en hilsen på en lyspose i Kirkesalen. Kirkesalen vil være åben for alle under hele arrangementet.
20.00-20.30 Opstilling af lysposer i formation i Slotsgården, mens der vil være levende musik.
20.30-20.55 Lys-ceremoni i Slotsgården med tale.
21.30 Slut

Donér en lyspose online

Hvis du ikke har mulighed for at deltage på aftenen, kan du også skrive en hilsen online ved en donation på min. 50. kr. Lokale frivillige vil dernæst sørge for at skrive din hilsen på en lyspose og stille den op til lysceremonien.

De indsamlede penge vil gå til forskning, forebyggelse og behandling af cancer.

Tænd et Lys-ceremonien afholdes i samarbejde med Koldinghus, Stafet for Livet i Kolding og lokalafdelingen for Kræftens Bekæmpelse i Kolding i forbindelse med Knæk Cancer-aftenen lørdag 25. oktober.