Tegn & vin – en historisk workshop

Slip kreativiteten løs i Koldinghus’ smukke ruinsal med vin i glasset og blyant i hånden.

Prins Carls tegneøvelser fra 1690'erne
Lokation
Ruinsalen | Koldinghus
Dato
Torsdag 2. oktober kl. 18.30-20.30
Varighed
2 timer
Pris
250 kr. | 199 kr. for årskortholdere

En sanselig aften med tegning, vin og historiske fortællinger i Koldinghus’ unikke rammer.

Kunst, kongebørn og kreativitet
I forbindelse med udstillingen Kongebarn inviterer Den Kongelige Samling til en stemningsfuld workshop, hvor du kan fordybe dig i tegnekunsten – præcis som kongebørn gjorde det gennem historien. Tegning var ikke kun en kunstnerisk disciplin, men også en del af deres dannelse og træning som fremtidige ledere.

Kunsthistoriker Casper Briggs-Mønsted åbner aftenen med et kort oplæg om kongebørns tegneundervisning, og giver et fascinerende indblik i, hvordan tegning blev brugt som dannelsesværktøj i kongehuset.

Portrætter og Pinot Noir
Efter oplægget tager tegner Kristian Asmussen over og guider dig gennem portrættegningens grundprincipper. Uanset om du er nybegynder eller let øvet, får du mulighed for at eksperimentere med streg og udtryk i Koldinghus’ prisbelønnede ruinsal.

Mens blyanten arbejder, kan du nyde et glas vin og lade dig inspirere af de historiske omgivelser. En aften, hvor kunst og historie mødes – og hvor du selv bliver en del af fortællingen.