Treårskrigen og slaget ved Kolding - set fra fjendens side

Vær med, når vi på 176-årsdagen for det blodige og gruopvækkende slag ved Kolding i 1849 inviterer til foredrag med Ib Søby om netop det historiske slag.

Lokation
Christian 3.s Kapel | Koldinghus
Dato
Onsdag 23. april kl. 16-17.30
Varighed
1,5 time
Pris
100 kr. | 50 kr. for årskortholdere
Sprog
Dansk
Mere information

Sidste år inviterede vi til foredrag om Treårskrigen og slaget ved Kolding 23. april 1849 med journalist og forfatter Ib Søby. Nu gentager vi succesen – fortalt fra den anden side.

Det kan du opleve

Med foredraget, der vil være til nytte for både tidligere såvel som nye interesserede, vil Ib Søby forsøge at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvorfor følte slesvig-holstenerne sig undertrykt af Danmark?
  • Hvilke begivenheder styrkede hadet til danskerne?
  • Hvor stod de danske konger reelt under borgerkrigen?

Vi glæder os til at se jer til en spændende og lærerig eftermiddag i Christian 3.s Kapel.

Om Ib Søby

Journalist og forfatter Ib Søby er en veloplagt fortæller og kendes af mange bl.a. for sit tidligere virke som tv-kommentator for VM-serien i speedway. I kraft af sin store historiske interesse udgav han i 2013 den anmelderroste roman ”6. juli”, og i 2021 udgav han ligeledes ”Floridas Danske Pioner”, der handler om danskeres udvandring til USA især i perioden efter nederlaget ved Dybbøl i 1864. I år udgiver han novellesamlingen ”Den blodrøde å”.

Til daglig er Ib Søby også pressechef for Vojens Speedway Center.