Lej Christian 3.s Kapel

Christian 3.s Kapel er velegnet til foredrag, præsentationer og vielser. Det gamle kapel blev ved restaureringen omdannet til foredragssal og auditorium med et historisk pulpitur, smukt lysindfald og enestående arkitektoniske detaljer.

Lokalet er ideelt til konferencer, seminarer, foredrag og produktpræsentationer

Christian 3.s Kapel er et stemningsfuldt og højloftet rum i to etager, der i dag fungerer som foredragssal og auditorium, hvor historiske rammer og moderne faciliteter går hånd i hånd.

Kapellet har plads til op til 70 personer og er udstyret med lærred, projektor, lydanlæg og trådløst internet. Der er også mulighed for mørklægning, brug af talerstol og opsætning af borde til præsentationsmateriale. En bærbar computer kan medbringes eller lånes efter aftale.

Lokalet har direkte adgang til Slotsgården og ligger centralt i slottet med forbindelse til både vest- og sydfløjen. Bemærk dog, at kapellet fungerer som gennemgang for kørestolsbrugere i museets åbningstid (kl. 10–17), hvilket kan medføre forstyrrelser under arrangementet.

Lej Christian 3.s Kapel og afhold dit næste arrangement i en historisk og inspirerende atmosfære.