Planlæg dit besøg på Koldinghus

Her finder du praktisk information i forbindelse med dit besøg.

Priser og billettyper

Bemærk venligst, at den sidste billet bliver solgt 30 minutter før museet lukker.

130 kr.

85 kr. (gyldigt ID)

105 kr. pr. person (min. 10 pers.)

Gratis adgang

175 kr. (maks. 28 elever under 18 år samt to lærere)

1 time: 995 kr. + entré pr. person

1,5 time: 1.495 kr. + entré pr. person

Gratis adgang

Vi tager imod ICOM og ODM-kort. Fremvis dit kort i billetsalget for at få udleveret gratis billet til museet. Det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt at booke billet online med ICOM eller ODM-kort.

Adresse, offentlig transport og parkering

Find vej

Koldinghus, Koldinghus 1, 6000 Kolding

Koldinghus ligger 5 minutters gang fra Kolding Banegård, Rutebilstation og Bybusterminal.

Der findes mange gratis p-pladser i gåafstand til Koldinghus (5-8 minutters gang). 

Der findes et begrænset antal p-pladser i og lige udenfor Staldgården, hvor der skal betales p-afgift. Parkeringsområdet i og udenfor Staldgården ejes ikke af Koldinghus. 

Betalingsmuligheder

  • Med app: APCOA FLOW eller EasyPark
  • Der tages ikke imod kort. Betaling for parkering kan kun ske via mobiltelefon
  • Du kan altid stoppe din parkering før den udløber, så reserver endelig lidt ekstra tid

Bemærk venligst at alle køretøjer højst må holde i tomgang på parkeringspladsen i Staldgården i 1 minut af hensyn til både støj og miljø.

Tasker, vogne o.a.

Praktisk info

Af sikkerhedshensyn må man kun medbringe en lille taske på slottet - den maksimale størrelse er D: 21 cm B: 29 cm H: 21 cm). 

Større tasker skal opbevares i bagagebokse i billetsalget (depositum 10 kr./1 EURO/1 polet).  

Der er desværre ikke plads til kufferter.  

Vær venligst opmærksom på, at tasker skal afhentes inden slottet lukker, da slottet bliver lukket af. 

Klap- og barnevogne må gerne medbringes på museet, men skal være under opsyn og må ikke parkeres i udstillingerne.

Det er ikke tilladt at indtage mad eller drikke i museets lokaler. Vand i flasker er undtaget.  

Det er muligt at spise medbragt mad ved de udendørs borde i Slotsgården. 

Det er muligt at købe mad i Restaurant Madkælderen. 

Privat fotografering er tilladt overalt på museet. Det er dog kun tilladt at fotografere med håndholdt udstyr. Stativer og støttestænger må ikke medbringes uden forudgående aftale.

Det er ikke tilladt at ryge hverken inde på slottet eller i Slotsgården. Dette gælder også e-cigaretter.

Ledsagekort, handicapparkering o.a.

Tilgængelighed

Koldinghus er et gammelt kongeslot fra 1200-tallet. Det er blevet til gennem flere århundreder og efter adskillige ombygninger, er der mange trapper og forskudte etager.

Med assistance fra personalet er alle etager på nær Kæmpetårnet og Fangekælderen tilgængelige for kørestolsbrugere og gangbesværede. Der er desuden en handicaplift ned til restauranten Madkælderen.

Personer med ledsagekort fra Danske Handicaporganisationer kan gratis medtage en hjælper/ledsager. Ledsagekort skal fremvises ved ankomst. Du kan booke en gratis ledsagerbillet online eller henvende dig i receptionen ved ankomst.

I Staldgården, omkring 100 m. fra indgangen til Koldinghus, er der fire handicappladser, der kan benyttes. Vær opmærksom på, at der også betales p-afgift på disse pladser. Se hvordan under "Parkering".

Er du gangbesværet, er det muligt at køre helt frem til slottes port for af- og påstigning. Parkering henvises til parkeringspladsen ved Staldgården. 
 
Det er muligt at køre helt op til slotsporten og aflevere den besøgende, inden man kører bilen ned i Staldgården for at parkere. 

Er du kørestolsbruger eller gangbesværet bedes du eller din eventuelle ledsager henvende sig i vores billetsalg, eller ringe til os, så vil vores medarbejdere åbne porten og guide dig videre. 

Når I køber billetter, vil I få udleveret en besøgsguide og blive vejledt til, hvordan I bedst kommer rundt på slottet. Derudover udleveres et visitkort med telefonnummer til vores medarbejdere, som I altid har mulighed for at ringe til, hvis I får brug for hjælp. 

Bemærk venligst at det desværre ikke er muligt for kørestolsbrugere at se tårnværelserne eller komme helt op i toppen af Kæmpetårnet, da der ikke er elevator hertil. 

Der forefindes en elevator på Koldinghus. Bredden på elevatordøren er 79 cm. Elevatoren går ikke op i Kæmpetårnet eller ned i Fangekælderen. For adgang til Madkælderen er der en lift. Denne betjenes af Madkælderens personale. 

Her på Koldinghus har vi en kørestol til rådighed, som kan lånes gratis. . Den kan bookes på forhånd.

Stokke og krykker må gerne medbringes, hvis de er udstyret med en gummidut i enden, så de ikke ødelægger trægulvene.  

På Koldinghus kan man finde siddepladser, hvor man kan sidde og hvile. Derudover er der opstillet stativer med lette museumsstole, man kan bære med sig under besøget, så man til enhver tid kan sætte sig og tage en pause.

Der findes handicapvenligt toilet i kælderetagen ved elevatoren. Spørg evt. vores personale for yderligere information. 

Fører- og servicehunde, der ledsager deres ejer, har adgang til hele slottet. Hunden skal være en uddannet servicehund med tydelig afmærkning med ”Hund på arbejde”-vest eller lignende. Den skal desuden være i snor under hele besøget.   

Har du et usynligt handicap, kan du få udleveret en gratis solsikkesnor og plastiklomme til et personligt kort, når du besøger Koldinghus. Begge dele udleveres i vores butik- og billetområde.   

Solsikkesnoren er et diskret signal til omverdenen om, at man kan have brug for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Som en del af Solsikkesprogrammet har vores frontpersonale forståelse for dette, og de er klædt på til at skabe rammerne om et godt og trygt besøg.

AutismGoTo laver autismevenlige, sociale præsentationer af forskellige danske besøgssteder, fordi sociale præsentationer kan gøre det lettere at planlægge og gennemføre en tur til det pågældende sted.

Her på Koldinghus har vi sammen med AutismGoTo udviklet en social præsentation af slottet. Vores AutismGoTo informationsside med nyttige og praktiske oplysninger finder du her.

Koldinghus er God Adgang registreret.

Besøg slottet virtuelt

Slotsbutikken

Slotsbutikken har klassiske souvenirs, dansk design og unikke produkter inspireret af aktuelle udstillinger og samlingen. Besøg butikken uden billet til museet. Årskortholdere får 10 % rabat.

Årskort

Køb et årskort og få fri entré i et år til Amalienborgmuseet, Rosenborg Slot og Koldinghus. Med et årskort får du adgang til en lang række fordele og tilbud samt invitationer til særarrangementer og rabatter kun for årskortholdere.

Kultur Kur

Fællesbillet til Koldinghus, Trapholt og Dronning Dorotheas Badstue, hvor du sparer op til 30 % på entréen.

Det kan du opleve

Glæd dig til en enestående mulighed, hvor du kan kombinere kulturoplevelser med et kurbad i eksklusive rammer. Den perfekte oplevelsesgave, hvis du, eller en du kender, både er til kultur og kur.

Gælder til

Dronning Dorotheas Badstue, Trapholt og Koldinghus

Pris

1 billet | 3 oplevelser | kun 395 kr.

Gyldighed

Billetten er gyldig i ét år efter køb og skal ikke nødvendigvis bruges samme dag

Restaurant Madkælderen

I den hyggelige gamle kælder under slottets nordfløj, finder du restauranten Madkælderen, hvor man kan spise både frokost og aftensmad.