Koldingkjolen

Et levende projekt, hvor historisk håndarbejde, bæredygtighed og fællesskab smelter sammen i skabelsen af en unik genbrugskjole – syet af gæster og frivillige fra Den Kongelige Systue på Koldinghus.

To unikke kjoler skabt af historisk hvidsyning og frivillige hænder – et fællesskabsprojekt, hvor fortidens tekstiler får nyt liv i Den Kongelige Systue.

Hvidsyning med historie
På Koldinghus modtager vi ofte ældre hvidsyning – smukt broderede duge, løbere, kraver og sengetøj, som generationer af kvinder har syet i hånden. Disse tekstiler rummer både personlige fortællinger og en vigtig kulturarv, men ender ofte i skuffer og skabe uden at blive brugt. Med Koldingkjolen har vi givet dem nyt liv.

Koldingkjolen er skabt udelukkende af genbrugsmaterialer – fra doneret hvidsyning til gardiner fra tidligere udstillinger. Projektet sætter fokus på bæredygtighed og viser, hvordan vi med kreativitet og fællesskab kan skabe noget nyt og meningsfuldt af det, vi allerede har.

Gæsternes og frivilliges bidrag
Koldingkjolen er skabt i fællesskab. Gæster og frivillige fra Den Kongelige Systue har bidraget med både tekstiler og håndværk, når de har doneret hvidsyning og selv syet dele af kjolen. Hver søm og detalje bærer præg af de mange hænder og historier, der har været med til at forme kjolen.

Midt i museets historiske rammer har Den Kongelige Systue fungeret som et levende værksted, hvor tekstilerne blev forvandlet til én samlet kjole. Her har gæster kunnet følge arbejdet på nært hold og få indblik i både teknikker og tanker bag projektet.

Projektet er inspireret af H.K.H. Prinsesse Benedikte

I 2024 kunne man opleve udstillingen "Prinsessekjoler" på Koldinghus. Udstillingen bestod af modeskaber Jørgen Benders kreationer til H.K.H. Prinsesse Benedikte. I udstillingen kom Prinsessens sans for godt håndværk, smukt design og tekstilgenbrug virkelig til udtryk.

Koldingkjolen 2024 er syet som en krinoline. I 2025 er Koldingkjolen inspireret af Dronning Lovisa og det snit, hun bar i den sidste halvdel af 1800-tallet, nemlig tournuren.

Fra krinoliner

Koldingkjolen 2024 blev syet efter mønster, der var højeste mode i midten af 1800-tallet, og som bl.a. blev båret af Grevinde Danner (som var gift med Frederik 7.). I 2025 er kjolen inspireret af Dronning Lovisa (som var gift med Frederik 8.), og det snit, hun bar i den sidste halvdel af 1800-tallet.

I slutningen af 1800-tallet gennemgik kvindemoden en markant forandring, især med skiftet fra krinoliner til tournure. Krinolinen, som var populær i midten af århundredet, bestod af et stift underskørt lavet af stål, der gav kjolen en bred og rund form hele vejen rundt. Denne stil var meget voluminøs.

... til tournure

Omkring 1870 begyndte tournuren at vinde frem. Tournuremoden gav kvinden en smal og stram silhuet fortil - hvor skørtet gik lige ned - mens til gengæld en stor volumen foldede sig ud bagtil med hjælp fra et på hoften monteret stel. Over stellet blev kjolen draperet med en overdådighed, der trak al opmærksomhed til den kvindelige popo. I stedet for den brede krinoline blev kjolens vidde med andre ord nu koncentreret omkring bagdelen, hvilket skabte en i samtiden velanset elegant silhuet.

Kjolerne var dekoreret med flæser, blonder og broderier, og skørtet var stramt foran og fyldigt bagpå, hvilket gav et dramatisk og stilfuldt udtryk.