Riddersalens historie
Riddersalen på Koldinghus kan spores tilbage til 1470'erne. Den blev ombygget af Christian 4. til Nordeuropas næstlængste riddersal, hvor den blev brugt til officielle begivenheder, herunder indstiftelsen af ridderordenen 'Den væbnede Arm'.
Riddersalens historie
En riddersal på Koldinghus kan spores tilbage til middelalderen og til vestfløjen, der formentlig blev rejst i 1470’erne.
Riddersalen, Dansesalen eller blot den store sal var oprindeligt det største rum på middelalderens og renæssancens slotte og herregårde. I dagligdagen stod salen ubrugt hen og blev ofte benyttet til opbevaring.
Ved særlige lejligheder og i forbindelse med store fester blev salen på Koldinghus draperet med stoffer og de store kaminer i hver ende blev tændt op, hvorefter riddersalen kunne danne ramme om såvel officielle begivenheder som modtagelse af fremmede fyrster og ambassadører eller dans og festivitas.
Christian 4. ombyggede slottet omkring 1600, hvor Riddersalen blev forlænget til 57 meter.
Nordeuropas næstlængste riddersal
Ved Christian 4.s ombygning af slottet omkring 1600 blev Riddersalen flyttet til øverste etage, der samtidig blev forhøjet. Den sal som nu blev indrettet, gik gennem hele vestfløjen og var Nordeuropas næstlængste - hele 57 meter lang. Salen strakte sig fra nordgavlen, hvor resterne af den oprindelige kamin endnu kan ses og til vestfløjens møde med sydfløjen - også her må der oprindeligt have stået en kamin.
Indstiftelse af ny ridderorden
I denne imponerende sal forlenede Christian 4. bl.a. i 1616 det danske hertugdømme Slesvig til hertugen af Gottorp. Ved samme lejlighed blev en ny ridderorden, ‘Den væbnede Arm’, indstiftet og første gang uddelt. Den blev tildelt en række adelsmænd, der havde udmærket sig i Kalmarkrigen mod Sverige; den synes ikke uddelt senere.
Frederik 4. ombyggede og moderniserede i årene omkring 1720 Koldinghus, hvor Riddersalen blev nedlagt.
Maskebal
Det var formentlig i denne sal, at Frederik 4. under et maskebal i 1711 blev opmærksom på den unge adelsfrøken Anna Sophie Reventlow, som han året efter bortførte fra hjemmet Clausholm og giftede sig med til ‘venstre hånd’, da han i forvejen var gift med dronning Louise.
Da dronningen i 1721 døde blev parret gift på ny, denne gang til ‘højre hånd’. Kort efter blev Anna Sophie kronet til dansk dronning som den første ikke-fyrstelige dronning.
Riddersalen deles op i flere rum
Da Frederik 4. i årene omkring 1720 ombyggede og moderniserede Koldinghus, blev Christian 4.s store riddersal nedlagt og opdelt i en række mindre rum. Tiden var løbet fra de store sale og idet alle officielle statshandlinger, med enevældens indførelse i 1660-61, blev flyttet til København, var behovet for en stor sal på Koldinghus ikke længere til stede.
Riddersalen blev derfor opdelt i flere rum; i vestfløjen, hvor nu Dansesalen findes, blev der indrettet en række små værelser til slottets og hoffets personale, og i den nuværende Riddersal blev der indrettet to pulterkamre til henholdsvis husfogeden og slottets oldfrue.
I 1808 opstod en omfattende brand på Koldinghus, hvilket resulterede i Kæmpetårnets kollaps, som ødelagde riddersalen.
Branden 1808
Da slottet brændte i 1808, styrtede Kæmpetårnet, der mod syd hvilede på en tømmerkonstruktion tværs over riddersalen, delvis sammen og knuste de sidste rester af Christian 4.s store sal, bl.a. kaminpartiet, og den underliggende Slotskirke.
Restaureringen
Vestfløjen blev restaureret og kom under tag i 1910’erne. Ved den lejlighed blev den skillemur, som Frederik 4. havde indbygget, genetableret som midlertidig nordgavl på vestfløjen. Muren adskiller i dag riddersalen og dansesalen.
I 1930’erne blev Kæmpetårnet genrejst, og ved denne lejlighed blev kirkesalen og den nuværende riddersal overdækket med betonlofter.
