Vielser
Bliv viet på Koldinghus og lad slottet danne en eventyrlig og stemningsfuld ramme for en af de vigtigste dage i jeres liv.

Sig ja i eventyrlige omgivelser. Bliv viet i den smukke slotskirke eller i andre af Koldinghus’ historiske sale.
I kan bl.a. blive viet i den smukt restaurerede kirkesal, men hvis I har andre ønsker, er der også mulighed for at holde vielsen i nogle af slottets andre sale. Mindre vielser kan f.eks. foregå i Christian 3.s Kapel, der er det ældste protestantiske kirkerum i Norden.
Efter vielsen er I velkommen til at nyde et glas champagne med jeres gæster, og mens I bliver fotograferet på slottet, kan resten af selskabet gå på opdagelse i museets udstillinger. Vi anbefaler en guidet rundvisning med fortællinger om ægte kærlighedshistorier, der har udspillet sig på Koldinghus. Koldinghus kan også lægge lokaler til den efterfølgende bryllupsfest.
Borgerlige eller kirkelige vielser
En borgerlig vielse foretages af borgmesteren eller en af de personer, der er bemyndiget som giftefoged. I forbindelse med en borgerlig vielse kontakter man selv borgmesterkontoret.
Ved kirkelige vielser skal præsten ikke søge tilladelse til at foretage vielse uden for kirkens rum. Parret og præsten skal dog være enige om lokaliteten, der skal leve op til enkelte krav. Det har tidligere været et krav, at der skulle søges tilladelse for at blive gift i det fri eller et andet sted, som ikke har været en kirke. I den ny bekendtgørelse og det nye cirkulære om vielse inden for folkekirken fra 16. maj 2019 kan man læse mere om regler for bryllup uden for kirkens rum.
Praktiske informationer