Rundvisning: Kongelig Kærlighed
Spændende rundvisning om kongelige kærlighedsrelationer i 1600- og 1700-tallet.

Kærlighed, magt og skandaler
Kærlighed kan ofte en kompliceret størrelse, og når man også tilsætter politik, store aldersforskelle og en god portion enevældig magt, er der rigeligt at fortælle om, på denne helt særlige rundvisning rundt på slottet. Fra den dameglade Christian 4. til den farverige, festglade og - ifølge hendes mand - lidt for mande-glade dronning Sophie Amalie. Hør bl.a. historien om Frederik 4., der hele to gange gjorde sig til bigamist, på trods af at dette var strengt forbudt og kunne give dødsstraf - for alle andre end den enevældige konge vel at mærke.
Turen inkluderer selvfølgelig også fortællingen om Danmarkshistoriens måske mest kendte kongelige kærlighedsdrama med Caroline Mathilde, J. F. Struensee og Christian 7. i hovedrollerne.
Vi glæder os til at fortælle mere!