Vinterstuen (rum 1)
Når du træder ind i Vinterstuen, træder du ind i et af de bedst bevarede rum fra Christian 4.s tid - ikke bare her på Rosenborg Slot, men i hele Danmark. Du træder også ind i det vigtigste af Christian 4.s tre private gemakker.
Helt tæt på Christian 4.s liv og død
Vinterstuen restaureres
Vinterstuen er i øjeblikket ved at blive restaureret. Det er første gang, at hele rummets oprindelige udsmykning bliver systematisk behandlet og undersøgt på én gang. Denne systematiske undersøgelse i samarbejde mellem forskere, konservatorer, historikere og kunsthistorikere giver en sjælden mulighed for at indsamle oplysninger og opnå ny viden om det enestående rum, Vinterstuen er.
Vinterstuen og Christian 4.
Da Christian 4. levede, brugte han Vinterstuen som et af sine audiensgemakker her på Rosenborg Slot. Da hans sovegemak lå lige ved siden af, fik han etableret et lille kighul i døren mellem Vinterstuen og sovegemakket. Måske fordi han så kunne forberede sig på, hvem han skulle mødes med, inden han gik ind i Vinterstuen? Det kan også tænkes, at Christian 4. har brugt kighullet til at give signal til tjenestefolkene om, at de skulle sætte gang i musikken. Det er nemlig en helt særlig ting ved netop Vinterstuen, at Christian 4. fik etableret de både i samtiden og eftertiden meget berømte skjulte lydkanaler. Disse førte ned til et rum i kælderen under Vinterstuen. Hernede sad der musikanter og spillede, så man i Vinterstuen kunne høre musik, uden at der var musikanter til stede i rummet. Dette havde man ikke set før, og det var kilde til stor forundring for Kongens gæster. Lydkanalerne er i dag for det meste lukket af sikkerhedsmæssige årsager, men du kan se, hvor de er, ved at kigge i hjørnerne ovre ved karnapperne – der er en smal metalkant rundt i kanten af de fliser, der kan tages op. Lydkanalerne var faktisk lukket helt til i mange år, men man vidste fra kildebeskrivelser, hvor de cirka måtte være. De blev derfor genfundet og genåbnet i 2007.
En anden særlig ting ved Vinterstuen er, at rummet var forbundet med slottets øvrige etager - herunder også vinkælderen - med talerør. På denne måde kunne Christian 4. give besked til tjenestefolk, uden at han var nødt til at forlade rummet.
Karnapperne i nordenden af rummet blev først tilføjet i 1758, altså over 100 år efter Christian 4.s død. Men vi ved fra skriftlige kilder, at der i Christian 4.s tid foran den højre karnap stod en såkaldt mekanisk vinde. Med denne kunne Christian 4. hæve og sænke vindebroen, der førte ind til slottet. Da Christian 4. boede her på Rosenborg Slot var der nemlig voldgrav hele vejen rundt om slottet, og man kunne kun komme ind til slottet via en vindebro.
Hvis du stiller dig midt i rummet, står du lige der, hvor vi må formode, at Christian 4.s kiste stod, da han efter sin død lå lit de parade her i Vinterstuen. Han blev efterfølgende begravet i Roskilde Domkirke.
Vinterstuens smukke paneler på væggene blev udarbejdet af hofsnedker Gregor Greuss og var færdige cirka 1620. De indfældede malerier blev købt i Antwerpen og er en enestående samling af nederlandsk kunst. I dag kender vi desværre kun navnene på enkelte af kunstnerne. Malerierne blev ikke lavet specifikt til vinterstuen, men var fremstillet i faste mål, så de forholdsvis let kunne tilpasses til panelerne. Det oprindelige stukloft blev omkring år 1700 erstattet af mytologiske malerier af Pieter Isaacsz
Genstande i rummet
Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.
Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.