Den Kongelige Samling

Frederik 4.s Kabinet – en prinsesses audiensgemak (rum 11)

Dette rum blev brugt af Frederik 4.s søster, Prinsesse Sophie Hedevig, som audiensgemak. Desværre er intet af rummets oprindelige udstyr bevaret. I stedet er rummet indrettet med tidligere kongeligt interiør fra Frederiksberg Slot og Prinsens Palæ.

Fra Kongebolig til kronologisk samling

I midten af 1800-tallet blev Rosenborg Slot indrettet som kronologisk samling, altså et museum, som gæster kunne besøge for at bese de udstillede genstande. Dette skete blandt andet på grund af enevældens ophør her i Danmark, hvor blandt andet Frederiksberg Slot og Prinsens Palæ, der oprindeligt blev opført som tronfølgerbolig for Kronprins Frederik (5.) og Kronprinsesse Louise, overgik til staten. Det var også på denne tid, at Rosenborg Slot blev statsejendom frem for at tilhøre kongen.  

I forbindelse med etableringen af Rosenborg Slot som museum blev der hentet en del af de tidligere kongelige interiører fra henholdsvis Frederiksberg Slot og Prinsens Palæ. Disse genstande og møblementer blev indsat som museumsgenstande og udsmykninger på 1. etage her på Rosenborg Slot. Gulvet i Frederik 4.s Kabinet stammer for eksempel fra Prinsens Palæ, mens loftsmaleriet er fra Frederiksberg Slot. 

I dette rum er hovedparten af de udstillede genstande fra årtierne omkring 1700. 

Genstande i rummet

Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.

Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.

  • 1101
    Seks stole af mahogni. Den høje ryg består af udskåret akantus-træ, og sæderne er senere påsat gyldenlæder. Stolene blev anskaffet af Christian 5. til Frederiksborg Slot i 1690’erne.
  • 1102
    Kabinetskab af træ med forgyldninger og marmorsøjler. Skabet er udført af Claus Harder i 1706. Låger og skuffer er udsmykket med kærlighedsscener udført af hofmaleren Hendrick Krock.
  • 1103
    To vaser af sølv belagt med perlemorsspån monteret med gemmer, halvædelsten og flusser. Vaserne er udført i Gujarat i Indien omkring år 1640, monteringen er senere tilføjet i København, formentlig på Lorenz Spenglers værksted omkring 1750.
  • 1104
    Alterformet ur med gangværk og kvarterslag samt himmelglobus med måneds- og datoviser. Kasse af træ med skildpadde, elfenben, koral, halvædelsten og sølv. I skuffen findes et skrivesæt. Uret er udført af bl.a. J.A. Thelott i Augsburg omkring år 1715.
  • 1105
    ”Triade”-sæt bestående af sammenhørende bord, gueridoner og spejl af buksbom, ben og oversøiske træsorter, udført efter Athanasius Kirchers og Arnoldus Montanus’ beskrivelser af Kina og Japan fra 1667-1669. Til sættet hørte også et skab. Sættet er formentlig købt af snedkeren Conrad Geisler i Altona i 1712.
  • 1107
    To seksarmede lysestager af forsølvet metal med brogede og klare glasprismer og -perler. Købt af Frederik 4. i Italien.
  • 1109
    Portræt i halv figur af Frederik 4. som gammel, malet af den tyske portrætmaler Balthasar Denner.
  • 1110
    Portræt af prinsesse Sophie Hedevig (1677-1735), Frederik 4.s søster, stifterinde af Vemmetofte kloster. Brystbilledet er malet af en ukendt kunstner.
  • 1111
    Elfenbensrelieffer udført af den norske billedskærer Magnus Berg.
  • 1112
    Brillantlakeret toiletspejl på skuffeunderdel, dekoreret med flusser og med miniaturer af Frederik 4., dronning Anna Sophie og hendes familie. Antagelig udført af Christian van Bracht og Carsten Tønder omkring år 1720.
  • 1113
    Maleri, forestillende Kristus, som fører enken Anna Sophie til himlen, hvor Frederik 4. venter hende.
  • 1114
    Jagtscene udført i pap-maché fremstillet af Christian van Bracht.
  • 1115
    Portræt af Dronning Anna Sophie, formentlig malet af J.S. du Wahl.