Spejlkabinettet (rum 13A)

Spejlkabinettet her på Rosenborg Slot er et fascinerende eksempel på barokkens overdådige stil og luksus – og Frederik 4.s lumre luner.

Omgivet af spejle

Med Versailles’ spejlsal som forbillede 

Det lille spejlkabinet blev oprindeligt lavet til Christian 5. i årene 1684-87. Men det var først i 1705, at Frederik 4. fik tilføjet parketgulvet med det indlagte spejl, så der nu ikke alene var spejle på vægge og loft, men også på en del af gulvet.  

Forbilledet var spejlkabinettet på Versailles i Frankrig, den franske Louis 14.s sommerresidens siden 1682. I denne tidsperiode - også kaldet barokken (ca. 1660-1740) blev der på mange slotte i hele Europa indrettet et spejlkabinet som den inderste og mest intime del af kongens suite, gerne i forbindelse med sovegemakket. Sådan et kabinet skulle den danske konge selvfølgelig også have, omend i et markant mindre størrelsesforhold end det franske forbillede i Versailles.


Spejlkabinettet under Frederik 4.


Frederik 4.s sovegemak lå i stueetagen, i det rum vi i dag kalder Det Mørke Værelse, og herfra havde han direkte adgang til Spejlkabinettet via tårnets vindeltrappe. Hvis du kigger godt efter, kan du se de indbyggede skjulte døre i hver side af Spejlkabinettet, når du står herinde.  

Spejlkabinetter var voldsomt ekstravagante i samtiden, hvor spejle var umanerligt dyre. Det var derfor helt ekstraordinært at kunne se sig selv reflekteret i både loft, vægge og gulvets ovale spejl. Det sidste har formentligt især været tiltænkt kvindelige gæster. Da spejlkabinettet blev etableret, var det nemlig højeste mode med store fiskebensskørter, der puffede kjolerne meget ud – spejlene i gulvet har derfor givet et særdeles godt udsyn til, hvad kvinderne havde på under de store skørter. Hvilket næppe har været tilfældigt. 

Her skal det også nævnes, at Frederik 4. meget belejligt havde en divan og sin samling af erotika i et lille siderum til spejlkabinettet – en oplagt mulighed for en lille såkaldt hyrdetime sammen med en ung dame.

Genstande i rummet

Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.

Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.

  • 1391
    Spinet, signeret af instrumentbyggeren C.F. Speer, der regelmæssigt fik betaling for at stemme kongebørnenes instrumenter. Instrumentet har tilhørt Frederik 5.s datter, prinsesse Louise.
  • 1392
    Tre lågpokaler af glas med kroneformet knop. Udført på Nøstetangens glasværk, omkring år 1750.
  • 1395
    Skamler af lakeret træ med sølvbeslag. Fremstillet i København omkring 1705.