Riddersalen (rum 21)

Den smukke riddersal stod færdig i 1624. Salen var beregnet til dansesal og blev oprindeligt kaldt den lange sal. Den blev ikke anvendt ret meget efter år 1700. Det var først i romantikken - altså i perioden fra slutningen af 1700-tallet, at salen fik tilnavnet “Riddersalen”.

Rosenborgs smukkeste sal

Historiens vingesus

 

Når du træder ind i den smukke riddersal, kan du næsten høre historiens vingesus. Den overdådige sal går i hele slottets længde, og glem endelig ikke at kigge op og se de mange detaljer i det smukke loft. Det loft, du kan se i Riddersalen i dag, er fra begyndelsen af 1700 og er en del af den modernisering, som Frederik 4. stod bag.  

I 1690’erne fik Christian 5. delvist moderniseret salen, hvor der blandt andet blev ophængt 12 vævede tapeter, også kaldet Rosenborg-tapeterne, der viser Christian 5.s sejre i Skånske Krig (1675-1679). Ikke overraskende findes en lignende serie i Sverige, hvor det selvfølgelig er de svenske sejre i samme krig, der er gengivet. Tapeterne blev i 1920’erne flyttet til Christiansborg Slot, men de kom tilbage til Rosenborg i 1999. I stedet fik Christiansborgs riddersal en serie af gobeliner med motiver fra danmarkshistorien, tegnet af Bjørn Nørgaard. Det var en fødselsdagsgave til H.M. Dronning Margrethe 2., og de har hængt på Christiansborg Slot siden 2000. 

Rigsvåbnet og tronstolene 

I midten af Riddersalens loft, som blev opsat 1709, kan du se rigsvåbnet, omgivet af Elefant- og Dannebrogordenen. På siderne er der fremstillinger af politiske begivenheder i Frederik 4.s første regeringsår, bl.a. bøndernes frigivelse, rytteriets oprettelse samt sø- og landmilitsens indstiftelse. De monumentale loftsmalerier, der viser kronen, rigsæblet, sværdet og scepteret er udarbejdet af Hendrik Krock, der var hofmaler under Frederik 4. og Christian 6.  

På endevæggene kan du se symboler på de fire verdensdele: Europa, Amerika, Asien og Afrika. 

I Riddersalen står de enevældige kongers salvingstronstol, der i samtiden blev præsenteret som værende lavet af enhjørningehorn - der er dog i virkeligheden tale om narhvalstand. Ved siden af står dronningernes tronstol i sølv.  

Genstande i rummet

Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.

Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.

  • 2101
    De danske kongers salvings-tronstol, af narhvaltand, udført af Bendix Grodtschilling (I) 1662-71; de forgyldte figurer er udført af Joh. Kohlmann og tilføjet i Christian 5.s tid. Benyttet ved salvingerne 1671-1840.
  • 2102
    De danske dronningers tronstol, af sølv, udført til dronning Sophie Magdalenes salving 1731 af Niels Jonsen i København.
    2102_De danske dronningers tronstol af sølv
  • 2103
    Tronhimmel af fløjl. Rekonstruktion med guldgalloner og -frynser fra to bærehimle, anvendt ved salvingerne i 18. årh.
  • 2104
    Tre løver af drevet sølv, udført i København 1665-70 af Ferdinand Küblich. Benyttet ved officielle lejligheder lige til nutiden som vagt om tronen og castrum doloris.
    2104_Tre løver af drevet sølv
  • 2105
    Fontæne til håndskylning, af ibenholt og sølv, med figurfremstilling af myten om Diana og Aktæon. I skufferne toiletudstyr. Fontænen udført af Hans Peters (III) i Augsburg o. 1648, toiletudstyret af Daniel Zech. Anskaffet af Frederik 3. 1649.
  • 2111
    Døbefont af sølv, til dels forgyldt. I bunden relief: Jesu dåb. Benyttet siden 1671 ved alle kongelige børns dåb. Hamburger-arbejde, af Christian Mundt (II), foden af Gödert Botstede.
    2111_Døbefont af sølv til dels forgyldt.
  • 2112
    Bord. Fod af forgyldt skåret træ med Frederik 3.s monogram fra o. 1650. Plade af kunstmarmor med utydelig signatur: BN. Franciscus Bruno Napolitanus?
  • 2113
    Sølvpokal med himmelglobus, kronet af Zeus og båret af Neptun. Hinrich Lambrecht (II), Hamburg o. 1650.
  • 2116
    Gueridoner af sølv: * Fire høje gueridoner, udført i Augsburg 1739-40 af Philipp Jakob Drentwett (VI) og Bernhard Heinrich Weyhe efter forbillede hos J.F. Blondel 1735. Stod i Christian 6.s audiensgemak på Christiansborg Slot. * Hertil hører de fire ti-armede kandelabre; ændret 1752 af Nicolai Langermann i København. * Fire gueridoner, mærket med dronning Sophie Magdalenes søster, fyrstinde Sophie Caroline af Ostfrieslands navneciffer, udført 1733 og 1736 af Ole Flores Wilcken i København. * Fire gueridoner med prinsesse Charlotte Amalies kronede navnetræk, udført i København, to af Carsten Hufnagel 1732 og to af Ole Flores Wilcken 1736.
  • 2117
    Seks lænestole og tolv højryggede stole med Frederik 4.s monogram, forfærdiget til salen 1718 af Johan Weys. Betrækkene er broderet af Charlotte Amalie og hendes hofdamer; to af dem er signeret: F.E. 1699 og 1700.
  • 2118
    Slaget ved Øland 1. jun. 1676, hvor den svenske flåde mistede sine tre største skibe. I midten synker admiralskibet "Kronan", mens det beskydes af "Christianus Quintus". Til højre overgiver "Svärdet" sig og til venstre rammer "Äpplet" et skær.
  • 2119
    Landgangen ved Råå (syd for Helsingborg) 29. jun. 1676. I forgrunden transportflåden med landsætningsbåde, bagved (nærmest land) til begge sider de eskorterende orlogsskibe. I baggrunden Skånes kyst.
  • 2120
    Indtagelsen af Marstrand og fæstningen Karlsten (nord for Göteborg) 23. jul. 1677. I forgrunden Ulrik Frederik Gyldenløve, Christian 5.s halvbroder og Norges statholder, der modtager kapitulationsbrevet.
  • 2121
    Slaget ved Møen 1. jun. 1677. I forgrunden to mindre fartøjer, et dansk med en skarpskytte, der nærmer sig de overlevende fra "Calmar Castel", som svenskerne, stik imod krigsretten, havde forsøgt at sænke.
  • 2122
    Erobringen af Landskronas kastel 4. aug. 1676. I midten Christian 5. og den øverstbefalende Johan Adolf af Plöen. I baggrunden fæstningen samt, yderst til venstre, Københavns silhuet, hvorunder to herrer tager sig en pris tobak.
    2122_Erobringen af Landskronas kastel 4. aug. 1676. I midten Christian 5. og den øverstbefalende Joh
  • 2123
    Wismars indtagelse 13. dec. 1675. I forgrunden til venstre modtager Christian 5. byens overgivelse. Til højre, neden for bakken, dronning Charlotte Amalie i en vogn.
  • 2124
    Helsingborgs indtagelse 3. jul. 1676. I forgrunden (med hat) Christian 5. og hans bror, prins Jørgen. Under røgen ses Helsingborg Slots tårn og på den anden side af Øresund skimtes Kronborg Slot.
  • 2125
    Christianstads erobring 15. aug. 1676. Til højre Christian 5. til hest efterfulgt af prins Jørgen. I baggrunden byen med Trefoldighedskirken, bygget af Christian 4.
  • 2126
    Landgangen på Rügen 17. sept. 1677. Det mellemste skib til højre er Christian 5.s skib "Fridericus Tertius", fra det mellemste til venstre vajer den nederlandske general-admiral Tromps stander.
  • 2127
    Damgartens erobring 6. okt. 1675. Til venstre Christian 5., der med sin marskalstav peger mod Damgarten, grænseby til de svenske besiddelser i Pommern. Til højre prins Jørgen.
  • 2128
    Slaget i Køge Bugt 1. jul. 1677, hvor admiral Niels Juel ved en dristig manøvre besejrede en overlegen svensk flåde. Til højre ses den symbolske kamp mellem det svenske skib "Mars" og det danske "Tre Løver".
  • 2129
    Landskronas indtagelse 11. jul. 1676. I midten Christian 5., til højre prins Jørgen og til venstre hærens øverstbefalende Frederik Arenstorff. I baggrunden Landskrona.
  • 2130
    Tronstol med drevet sølvbeklædning, udført af A.F. Holling i København 1740 til Christian 6.s audiensgemak på Christiansborg Slot.
  • 2131
    Tilhørende tronhimmel af guldbroderet fløjl, antagelig udført af perlestikker Johan Harras.
  • 2132
    To spejle i sølvramme med tilhørende konsolbord af sølv, begge fra Christian 6.s audiensgemak på Christiansborg Slot. Udført efter tegning af hofbilledhugger Louis-Augustin le Clerc? Spejlene augsburger-arbejde af Philipp Jakob Drentwett (VI) og Bernhard Heinrich Weyhe 1739-40. Det ene konsolbord udført af P.J. Drentwett (VI) i 1739, det andet af Ole Flores Wilcken i København 1740. Spejlglassene fornyet 1863.
  • 2134
    Et par lygteure med spilleværk, sølvprydede. Signeret: Claudius du Chesne Londoni og J. Mitchell, London 1704. Konsollernes sølvbeslag udført af bl.a. Joh. J. Schowert i København 1738. Stammer fra Christian 6.s audiensgemak på Christiansborg Slot.
  • 2135
    Bord og to gueridoner beklædt med drevne sølvplader. Bordpladen udført af Johann Heinrich Mannlich, bordfod og gueridoner af Johann Bartermann, Augsburg 1708-10.
  • 2136
    Kaminskærm af sølv, med relief: Mars, Venus og Amor. Augsburger-arbejde fra 1732-33 af Philipp Jakob Drentwett (VI); midterrelieffet af J.A. Thelott.
  • 2137
    Ottekantet bordplade med kant af sølv. I midten et broderi med spillekort, antagelig udført af dronning Charlotte Amalie og prinsesse Sophie Hedevig. Lå oprindelig på en bordfod med Elefant- og Dannebrogordenen i Marmorværelset (se nr. 500).
  • 2138
    Kabinetsskab beklædt med drevne sølvplader, fra o. 1680. Udført af Jean Henri de Moor i København? Udskåret forgyldt fod fra o. 1740.
  • 2139
    To kinesiske porcelænsflasker fra K'ang-hsi perioden med forgyldt sølvmontering, hvori dronning Louises monogram, udført 1704 af Gotfred Bolch i København.