Christian 4.s Sovegemak
Dette sovegemak var et af Christian 4.s private opholdsrum, og det var også her, han døde 28. februar 1648.
Christian 4. helt privat
Christian 4.s død
I dette rum døde Christian 4. den 28. februar 1648. Normalt var Christian 4. ikke på Rosenborg i vintermånederne, men da det omkring 21. februar 1648 stod klart, at Christian 4. var døende, befalede han at blive transporteret på slæde fra Frederiksborg Slot i Hillerød til Rosenborg i København. Den eneste grund til denne ret så lange og meget kolde tur var, at Christian 4. ønskede at ende sine dage her på sit lille yndlingsslot.
Den 27. februar bekræftede Kongen sin kristne tro, modtog velsignelsen og den hellige nadver for sidste gang. Klokken fem næste eftermiddag, den 28. februar, sov han stille ind lige her i dette rum. Hans datter Leonora Christina og hendes mand Corfitz Ulfeldt var hos ham den sidste tid. Over Christian 4.s seng hang en sengehimmel fastgjort i en krog i loftet, og den krog kan du se den dag i dag.
Under og efter Christian 4.
Sovegemakket var ligesom Vinterstuen og Skrivestuen Christian 4.s personlige opholdsrum. Som noget ret ekstraordinært i samtiden havde Christian 4. direkte adgang til både toilet og badeværelse her fra sovegemakket.
De genstande, du i dag kan se her i rummet, har alle været i Christian 4.s eje. Også vægpanelerne og dørene stammer fra Christian 4.s tid. Panelerne og dørene havde dog oprindeligt blomstermalet rammeværk.
I 1660’erne lod Frederik 3. og Sophie Amalie, der var særdeles modebevidste, træværket dekorere i “kinesisk” stil, som moden foreskrev, da de boede på slottet. Panelfelterne står i grøn lak med stregtegninger i guld. Motiverne (landskaber, både og interiører) stammer fra samtidige beskrivelser af Kina og ældre kinesiske romaner.
Genstande i rummet
Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.
Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.
-
300Firkantet toiletspejl i ramme af rigt dekoreret ibenholt udført af den tysk-danske medaljør Nicolaus Svabe. Rammen er udsmykket med sølvforsiringer og med dronning Anna Cathrines, Christian 4.s første kones, navnetræk, samt hendes og kongens medaljer med små reliefportrætter forestillende parret.
-
301Ibentræsbord med slyngdrejede ben indlagt med perlemor og sølv og med graverede kærlighedsscener og allegoriske fremstillinger, inspireret af stik af H. Goltzius og D. Vinckboons. Sølvpladerne er graveret af den kongelig kobberstikker Simon de Pas på Christian 4. befaling omkring år 1624.
-
302Knæstykke af Christian 4., altså et portræt af kongen skåret ved knæene, malet af den nederlandske maler Karel van Mander, som Christian 4. ansatte som hofmaler under hans regeringstid. Manders portrætter nød stor popularitet blandt de danske konger, som han malede hele tre af, nemlig Christian 4., Frederik 3. og Christian 5.
-
303Christian 4.s velbevarede, blodplettede klæder fra det berømte slag på Kolberger Heide den 1. juli 1644, hvor kongen blev ramt af sprængstykker og mistede synet på højre øje. Det var Christian 4.s eget ønske at gemme krigstøjet, så han kunne vise det frem for sine gæster og berette om sit store mod til søs -selvfølgelig uden at afsløre det egentlige resultat af søslaget. * Pragtstykket blandt tøjet er trøjen af sort-og-lilla-mønstret silkefløjl med sønderrevet og blodplettet kniplingskrave og -manchet. Trøjen er desuden gennemskudt ved højre skulder. * Hue af kulørt silke med tønderske kniplinger. På underforet er der broderet ”C4 1642”. Huen er ligeledes gennemskudt. * Kongens blodplettede lommetørklæde med kniplet bort og broderet med ”C4 1644”. * Broderet hue af lysegrønt atlask med et stykke grønt taft hæftet med to knappenåle som en klap ned over kongens blindede øje. * Skjorte med kniplet bort og broderet med ”C4 1644”. Blodplettet på både halslinning og skulder. * Kårde med tveægget klinge og forsølvet jernfæste, kaldet Hertug Ulrichs Sværd. På knappens håndtag er der indgraveret: VHZSH (for Ulrich, Herzog zu Schleswig Holstein, Christian 4.s yngste søn). På klingen er indgraveret: Juan Martinez En Toledo Espadero del Rei. Sværdet menes at være fremstillet i Nederlandene omkring år 1620-30. * Blodplettet pudevår af fint lærred med tønderske kniplinger. I et hjørne er Christian 4.s kronede monogram påsyet i hørtråd med kontursting. * Et par lange øreringe, formet som hænder af hvidt emaljeret guld, hvoraf den ene holder et stykke bronze fra en dansk kanon og den anden et stykke jern fra en svensk kugle. Christian 4. fik disse øreringe fremstillet til sin elskerinde, Vibeke Kruse, ud fra splinter af den sprængte kanon og svenske kugle, der efter slaget ved Kolberger Heide blev fjernet fra kongens pande og sårede øje.
-
304Portræt af den afdøde Christian 4. Kongen døde på Rosenborg den 28. februar 1648 og lå derefter ”lit de parade” (en fremvisning af det royale lig) i Vinterstuen. Ligportrættet er malet af Bernt Hilwaerts i 1648. For eftermælets skyld har Hilwaerts sørget for at male kongen i profil, så kun det raske øje er synligt.
-
305Jernbeslået trækiste med Christian 4.s og dronning Anna Cathrines monogram kronet og sammenslynget på forsiden, flankeret af to løver i oprejst stilling og med hellebarder. Det kan aflæses af kisten, at den er fra år 1599.
-
307Tre stående figurer af hvidt, kinesisk porcelæn. Figurerne har ikke indgået som en del af interiøret i Christian 4.s tid, men er opstillet i sengekammeret i dronning Charlotte Amalies, Christian 5.s kones, tid.
-
308Portræt af den udvalgte prins Christian, Christian 4. og dronning Anna Cathrines søn. Malet på træ i 1642 af den nederlandske maler Karel van Mander, der var hofmaler under adskillige danske konger.
-
309Portræt af den udvalgte prins Christians gemalinde Magdalene Sibylle, født kurprinsesse af Sachsen. Portrættet er malet på træ af Karel van Mander i 1642. Portrættet hører sammen med genstand 308, portrættet af Magdalene Sibylles mand, prins Christian.
