Det Mørke Værelse (rum 4)
Det Mørke Værelse blev allerede så mørkt, som det er nu, i 1616, hvor Store Tårn blev tilføjet til Rosenborg. Efter at dette tårn blev opført, fik værelset nemlig ikke længere direkte dagslys.
Fra forstue til fælles soveværelse
Dette rum hang oprindeligt sammen med Stengangen og skilte som en slags forstue Kongens gemakker i den ene ende af slottet fra Dronningens gemakker i slottets sydende. I 1705 blev det indrettet som fælles sovegemak for Frederik 4. og Dronning Louise.
Stukloftet i dette rum stammer fra tiden, da slottet blev opført, og er udført af Valentin Dresler fra Schmalkalden. Spejlkaminen og silketapeterne blev tilføjet, mens Frederik 4. benyttede slottet.
Genstande i rummet
Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.
Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.
-
400Ovalt bryststykke af Frederik 3., dvs. et portræt af kongen fra brystet og op, malet af den danske kunstner Michael van Haven. Rammen er af udskåret, bronzeret træ udsmykket med krone og løvværk.
-
401Voksbuste af Frederik 3. modelleret af den franske billedhugger Louis-Augustin le Clerc i København i 1751. Skabet der indeholder busten er udført af Dietrich Schäffer, en tysk hofsnedker i dansk tjeneste. Inspireret af den franske hofmode fik Frederik 3. udført voksbuster af sig selv, sin kone og sin søn. Le Clerc modelerede busterne efter afstøbninger af de kongeliges ansigter, hvilket gav et utrolig livagtigt resultat – selvom der vist er gjort et forsøg på at få busten af Dronning Sophie Amalie til at fremstå slankere end originalen!
-
402Voksbuste af den unge prins Jørgen med lange lyse krøller, udført af Antoine Benoist i Paris 1669. Skabskassen af glas er fremstillet af hofsnedker Hans Balcke.
-
403Voksbuste af Dronning Sophie Amalie, Frederik 3.s kone, tilskrevet den franske skulptør Antoine Benoist, der tidligere havde udført voksfigurer for Ludvig 13. af Frankrig, også kendt som Solkongen. Skabet som huser busten er udført af Dietrich Schäffer i 1742-43. Dronningen er iklædt tidens moderigtige tøj og pyntet med smykker, som siges at være fremstillet af voks overtrukket med pulveriserede fiskeskæl.
-
404Ovalt portræt af Dronning Sophie Amalie i halvfigur, malet af den dansk-nederlandske maler Abraham Wuchters omkring år 1680. Den lakerede ramme er udstyret med en krone og Dronningens initialer, S.A, og matcher genstand nr. 400, portrættet af Sophie Amalies mand, Frederik 3.
-
405Dekoreret skab af ibenholt, indlagt med elfenbenslister og rød skildpadde, og med bibelske scener malet på kobber. Dørene gemmer på 11 større og mindre skuffer og to skabe. Skabet hviler på en fod af sort træ og fire drejede ben med kryds. Skab og bordben er skabt hver for sig – højst sandsynligt i Antwerpen omkring år 1650.
-
406Portræt af Frederik 3. og Sophie Amalie til hest, afbildet som centrum i en blomster- og løvkrans. Formentlig malet af Ottmar Elliger omkring år 1655.
-
407Kabinetskab med florentiske mosaikker, fineret med valnøddetræ og tulipaner i indfarvet ahorn og ben. Foden er af ibenholt, der adskiller sig fra den lysebrune overdel. Overdelen rummer 13 større og mindre skuffer samt et skab i midten. Højst sandsynligt fremstillet i Danmark omkring år 1680.
-
408Kabinetskab af ibenholt og elfenben. Skabet er tredelt med skuffer til hver side og en låge med en skuffe foroven og forneden. Bag midterlågen gemmer der sig en spejlvestibule. Fremstillet i Danmark på et ukendt tidspunkt mellem 1650 og 1675.
-
409Knæstykke af Dronning Sophie Amalie som enkedronning af Wuchters. Malet af den dansk-nederlandske maler Abraham Wuchters.
