Prinsesse Sophie Hedevigs Lakerede Kabinet (rum 9)

Christian 4., Frederik 3., Frederik 4. og Frederik 4.s søster - Prinsesse Sophie Hedevig - har alle haft deres daglige gang i dette smukke kabinet, der har haft mange forskellige funktioner gennem tiden.

Fra audienser til kongeligt kabinet

Helt tilbage, da Rosenborg Slot først stod færdigbygget, og Christian 4. flyttede ind i sommermånederne, blev dette rum kaldt Christian 4.s Gyldne Gemak. Det gjorde det, fordi værelset var dekoreret med blomster på forgyldte træpaneler. Christian 4. brugte lokalet til at føre samtaler med gæster under fire øjne, når han havde officielle modtagelser i det tilstødende audiensgemak.

Efter Christian 4.s død benyttede hans søn, Frederik 3., kammeret til uformelle audienser, og i 1663-1665 fik han rummet dekoreret med de såkaldte kineserier - kinesiske/asiatiske udsmykninger i lak med turkiser og perlemor indsat i smukke dekorationer. Det var hollænderen Francis de Bray, der stod for dette arbejde, og han brugte illustrerede kinesiske rejsebeskrivelser og romaner samt japanske lakskrin og kunsthåndværk til inspiration for udsmykningerne.

Kammeret blev restaureret i 1716, hvorefter det fungerede som kabinet – der er et mindre, privat værelse i en fornem bygning eller slot - for Frederik 4.s søster, Prinsesse Sophie Hedevig, når hun boede i København.

Den smukke lysekrone i loftet har en helt særlig historie – ud over at den formentlig er fransk, blev den nemlig reddet ud af lystslottet Sophie Amalienborg, der brændte ned i 1689. Sophie Amalienborg var et storslået slot, der lå der, hvor Amalienborg ligger i dag. Det blev bygget af Frederik 3.s Dronning Sophie Amalie, der lod slottet opføre og efterfølgende opkaldte det efter sig selv. Sophie Amalienborg brændte desværre ned til grunden 19. april 1689, blot 16 år efter det var blevet bygget. Det nuværende Amalienborg er opkaldt efter dette første slot.

Genstande i rummet

Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.

Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.

900

Portræt af Prins Vilhelm (1687-1706), Christian 5.s søn iført rustning og paryk. Hoftestykket er malet af Anton Schoonjans i 1696.
903

Skriveskrin og pennebakke med huller til sand og blæk. Skrivetøjet er udført i blå-dekoreret fajance og kommer fra fabrikken i Store Kongensgade. Signeret med J.V. Pfaus mærke og et M.
904

Bæger med indsatte Görtzdalere, svenske nødmønter præget under Den Store Nordiske Krig. Bægeret er udført af Jacob V. Holten i 1724.
905

Kaminskærm med sølvfod og -top, udført i København i 1690 af Jean Henri de Moor. På skærmen ses en Harlekin-scene i korssting, antagelig broderet af dronning Charlotte Amalie og prinsesse Sophie Hedevig. Modsat ses Frederik 4.s dobbeltmonogram i sølvbroderi på fløjl.
906

Terrin af japansk arita-porcelæn, det ældste kendte japanske porcelæn, indfattet i sølv med kronet navnetræk for hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp. Fremstillet omkring år 1680. Samhørende med genstand nr. 917.
907

Fløjte (spidsglas) med løve og hjort i diamantgravering; i foden farvede glastråde. Fremstillet i Nederlandene, omkring år 1680.
908

Mindepokal i slebet glas over krigsbegivenhederne i 1718 og Carl XII’s død. Formentlig fremstillet i Böhmen eller Schlesien omkring 1720’rne.
909

Lågpokal af glas med kroneformet knop. Formentlig fremstillet i England omkring år 1680.

910

Pokal med Frederik 4.s kronede spejlmonogram og 1701 indgraveret. Formentlig Potsdam-arbejde.
912

Bord, to gueridoner og et spejl. Bordet med de slyngdrejede ben er af ibenholt med indlagte blomster, fugle og insekter af farvet ahorn og ben. Formentlig udført af Lorenz Corbianus omkring 1680 (se også genstand nr. 657).
913

Et toiletservice af sølv bestående af bl.a. spejl, skrin, børste og tedåse med Carl XII’s søster, hertuginde Hedevig Sophie af Holsten-Gottorps navnetræk. Sættet er Pariser-arbejde fra omkring 1660-75 og var oprindeligt en gave fra Hedevig Sophies farmor, enkedronning Hedvig Eleonora.
915

Portræt af prinsesse Sophie Hedevig i halv figur, muligvis malet af Jan Frans Douwen.
916

Firkantet tebord med høj kant, fremstillet af ibenholt og med indlægninger af ahorn og ben. Nederlandsk arbejde fra omkring år 1675.
917

Kaffekande med låg af japansk arita-porcelæn med montering af sølv fra omkring år 1680. Samhørende med genstand nr. 906, idet hanen har form som Holstens nældeblad. Antageligt krigsbytte fra Gottorp Slot og foræret prinsesse Sophie Hedevig af Frederik 4., der lod sit monogram anbringe på gækken.
918

Seks kopper af kinesisk porcelæn med sølvforinger udført i Paris.