Den Kongelige Samling

Våben og vin (rum B)

Den kongelige våbensamling blev grundlagt her på Rosenborg. Den blev dog senere flyttet til Christiansborg Slot, hvor størstedelen gik tabt under branden i 1794. Men det, der er tilbage af samlingen, opbevares i dag her i kælderen sammen med den ikoniske Rosenborgvin.

Rosenborgs våbensamling og Rosenborgvinen

Rosenborgs våbensamling

 

Rosenborgs våbensamling blev oprindeligt grundlagt af Frederik 3. Senere udvidede Christian 5., der havde stor interesse for våben, samlingen markant. Han sørgede bl.a. for, at de våben, han havde brugt under Den Skånske Krig 1675-79, blev bevaret. I 1700-tallet blev hovedparten af våbnene fra Rosenborgs våbensamling flyttet til Christiansborg Slot, der var Kongefamiliens hovedresidens. Størstedelen gik desværre tabt i branden i 1794, og de udstillede våben, du i dag kan se her på Rosenborg Slot, er desværre blot en flig af fordums pragt. 

Hvis du stiller dig lige foran den store montre, kan du se opdelingen af våben. Til venstre ses pragtvåben, der forenede teknik med ypperligt kunsthåndværk og kostbare materialer. Pragtvåben var eftertragtede fyrstegaver i 1700-tallet. Ofte kan man i dekorationerne på disse pragtvåben se inskriptioner for både giver og modtager. Derfor ved vi i dag en hel del om, hvem der har fået hvilke pragtvåben af hvem.  
 
Efter pragtvåbnene er karruselvåbnene samlet. At ride karrusel kom på mode ved Louis 14.’s hof i 1660’erne og vandt hurtigt popularitet ved de øvrige hoffer i Europa. At ride karrusel var en slags turnering, hvor det gjaldt om at ramme diverse genstande med forskellige våben. Dermed fik fyrsten en mulighed for både at vise sine evner som rytter og for at fremvise sine prægtige våben - ofte bar deltagerne også fantasifulde kostumer.

Efter karruselvåbnene ses krigsvåbnene, hvoraf flere har været anvendt af Christian 5. Til højre for krigsvåbnene kan du se de kongelige jagtvåben. Jagt var et privilegium, der var forbeholdt fyrster og adel, og som ofte blev iscenesat med storslåede ceremonier.

 

Rosenborgvinen 

Hvis du stiller dig med ryggen til våbenmontren, kan du se en række store tønder af træ. Disse tønder indeholdt oprindeligt den såkaldte Rosenborgvin, der er hvidvin fra det tyske Rhinområde. De tre ældste tønder med vin er fra 1598, 1599 og 1615. Disse tre tønder blev faktisk taget af svenskerne som krigsbytte under krigen i 1659. Men undervejs til Stockholm blev vinen generobret af et dansk kaperskib. Et kaperskib var et privat skib, der med et kaperbrev udstedt af staten havde lov til at kapre fjendtlige handelsskibe.  

I 1982 var de gamle træfade desværre så medtagne, at vinen blev tappet på ståltanke og flasker. Trætønderne her i kælderen er derfor tomme. Men vinen har vi endnu, og den dag i dag byder H.M. Kongen sine gæster på et glas Rosenborgvin til den traditionsrige nytårskur samt ved andre helt særlige lejligheder. Rosenborgvinen skulle efter sigende smage som en meget tør sherry. 

Genstande i rummet

Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.

Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.

  • 0

    Rosenborgvinen

    Rosenborgvinen
  • 2501
    Hjullås-bøssepar. På løbet mærket C.L., en sækkepibe og 1596. Gave til Christian 4. ved kroningen 1596 fra Hieronymus Schlick, greve af Bassano i Böhmen. Sachsen 1596.
  • 2502
    To hjullås-rifler. Kolberne signerede: GERDT HENNYGES ANNO 1652. Har tilhørt den norske statholder Ove Bielke. Tyskland 1652.
  • 2503
    Hjullås-nøgle. 19. årh.?
  • 2504
    Kort hjullås-riffel. Skæftet signeret: HK (måske Hans Kaluga) og årstallet 1632. Teschen, Schlesien ?
  • 2505
    Hjullås-bøsse. Løbet signeret: SR. Med Frederik 2.s navnetræk og det danske våben. Sachsen, ca. 1585.
  • 2506
    Hjullås-riffel. Løbet med mærke tilskrevet Max Wenger. Skæftet med kronet F, formentlig for kronprins Frederik (3.). Pladen med årstallet 1585 er senere tilføjet. På kolberyggen et brilleglas som sigtekorn.
  • 2507
    Et par hjullås-rifler med Frederik 3.s kronede navnetræk. Polen ? 1655.
  • 2508
    Hjullås-bøsse. Løbet med mærke for Søren Rasmussen, Ålborg. På låsen den udvalgte prins Christians kronede navnetræk. Ålborg 1635.
  • 2509
    To flintelås-rifler, signeret: Lars Berrig Trundheim. På kolberne tilføjet billeder og indskrifter; minder om Christian 5.s rejse i Norge 1685. Formentlig gave til kongen ved hjemkomsten fra Norge. Trondheim, ca. 1675-80 og 1685.
  • 2510
    Hjullås-pistolpar, låsene signeret: FP, for Francois Poumerol, Paris ? Franske, ca. 1615. På ladestokkenes dupsko bogstaverne A og C, formentlig for Anna Cathrine og Christian 4.
  • 2515
    Christian 5.s brystharnisk med hjelm, af forgyldt messing. Skal have været anvendt ved karrusellen 1680.
  • 2516
    Christian 5. skyder med pistol efter morian-hovedet. Del af større serie med karrusel-motiver, se nr. 770. Ca. 1680.
  • 2517
    Turnerings-kårde med forgyldt fæste. Klingen signeret GW. Brugt af Christian 5. ved karrusellen på Gottorp Slot 1686.
  • 2518
    Dragtkårde med fæste som siddende løve. Fæstet stemplet for Johannes Wundes, Solingen. Tyskland ca. 1640.
  • 2519
    Dragtkårde med sølvfæste formet som Herkules med jordkloden. Klingen signeret: IOHANES TESCHE ME FECIT SOLIGEN. Tyskland ca. 1650.
  • 2520
    Flintelås-pistolpar. Låsene signeret: I. DES GRANGES A PARIS. Med Frederik 3.s kronede navnetræk. De mange indlagte sten indikerer, at pistolerne har været brugt ved karrusel-ridning. Paris, ca. 1670.
  • 2521
    Flintelås-pistolpar, låsene signeret: FRIDERICH OSTERMAN COPENHAGEN. Med Christian 5.s navnetræk. Har været brugt af kongen til karrusel-ridning. København, ca. 1685.
  • 2522
    Flintelås-pistolpar, låsene signeret: THVRAINE A PARIS. På kolbekappen kronprins Christians (5.) navnetræk. Paris, ca. 1665.
  • 2523
    Flintelås-pistolpar med elfenbensskæfter, låsene signeret: De la Haye Maestricht. Nederlandene, ca. 1675. Med Frederik 4.s navnetræk. Erhvervet af kongen i 1704.
  • 2524
    Flintelås-pistolpar, låsene signeret: V. MARR A COPENHAGEN. Med Christian 6.s navnetræk. Beslag af perlemor. Erhvervet af Christian 6. i 1733 for 100 rigsdaler. København.
  • 2525
    Flintelås-pistolpar, låsene signeret: VALENTIN MARR A COPENHAGEN. Kolber af valnød med beslag af forgyldt messing. Mærket med Frederik 5.s kronede navnetræk. Leveret til kongen 1756. København.
  • 2530
    Hjullås-riffel. Med kronprins Christians (5.) navnetræk. Måske udført af Paul Nielsen Norman, København, ca. 1665.
  • 2531
    Flintelås-riffel. Låsen signeret: PAVL NIELSEN NORMAN. Med Christian 5.s navnetræk. Anvendt af kongen i Skånske Krig. København c. 1670-75.
  • 2532
    Flintelås-musket. Låsen signeret: THURAINE A PARIS. Anvendt af Christian 5. under Skånske krig ved belejringen af Wismar 1675. Paris, ca. 1675.
  • 2533
    Flintelås-studser, med mærker for Lorenz Helbe, Strasbourg. Brugt af Christian 5. under Skånske krig i slaget ved Lund 1676. Strasbourg ca. 1660.
  • 2534
    Flintelås-studser, med mærke for Heinrich Kappel. Kopi udført som erstatning for den studser Christian 5. mistede i slaget ved Lund 1676. København ca. 1680.
  • 2535
    Hjullås-pistolpar, piberne signeret: LAZARINO COMINAZZO. Med kronprins Christians (5.) navnetræk. Antagelig udført af Paul Nielsen Norman, København, ca. 1665.
  • 2536
    Hjullås-pistolpar. Tilskrevet Paul Nielsen Norman. Med kronprins Christians (5.) kronede navnetræk. Danmark ?, ca. 1665-70.
  • 2537
    Hjullås-pistolpar, piberne mærket med Reinert Pasquier i Helsingør, 1623. Med den udvalgte prins Christians navnetræk.
  • 2538
    Et par flintelås-studsere. Låsene signeret FRIDERICH OSTERMANN COPENHAGEN. Med Frederik 4.s navnetræk. Anskaffet 1715 og anvendt af kongen, når han rejste med vogn. København 1715.
  • 2539
    Stridshammer, ca. 1575. Fra Christian 5.s bo.
  • 2540
    Gustaf II Adolfs kårde. Klingen stemplet for Johann Tesche, Solingen. Formentlig anvendt af den svenske konge under 30-års-krigen i Tyskland. Nederlandene ca. 1620-30.
  • 2541
    Kårde med udskåret stålfæste. Klinge fra Solingen med graverede portrætter af samtidige fyrster. Officerskårde fra 30-årskrigen, muligvis tysk, ca. 1640.
  • 2542
    Jagtkårde, på fæstet Frederik 2.s kronede navnetræk, og hans motto MHZGA (Mein Hoffnung Zu Gott Allein) og årstallet 1584. (se nr. 2567) Bladet signeret: ANDREIS MVNSTEN fra Solingen.
  • 2550
    Gevir fra en anskudt kronhjort, som Christian 5. 1698 gav dødsstødet. I faldet væltede den kongen, som kvæstedes.
    2550_Gevir fra en anskudt kronhjort
  • 2551
    Hjullås-riffel med krudtmagasin. Løbet signeret: Peter Kalthoff. Magasin-systemet blev patenteret allerede 1641, men kom aldrig til at virke efter hensigten. Senere forsynet med Frederik 3.s kronede navnetræk. Flensburg 1646.
  • 2552
    Flintelås-bøsse. Løbet mærket for Lazarino Cominazzo fra Brescia, Italien. Har tilhørt Frederik 3.s dronning Sophie Amalie, der var en ivrig jæger.
  • 2553
    Flintelås-bøsse. Låsen signeret: FRIDERICH OSTERMAN, COPENHAGEN. Med Frederik 4.s kronede navnetræk. København 1700.
  • 2554
    Flintelås-riffel, signeret: JOHAN WINTER COPENHAGEN. Med Frederik 4.s kronede navnetræk. Formentlig mesterstykke som kongelig våbenmager. København, ca. 1720.
  • 2555
    Flintelås-bøsse, signeret: V. MARR A COPENH. Løbet stemplet for Juan Santos, Madrid. På kolben Christian 6.s kronede navnetræk. Formentlig gave fra dronning Sophie Magdalene. København 1742. I par med nr. 2558.
  • 2556
    Flintelås-riffel, signeret: I.M. Hoffmann a Suhl 1709. Det lille våben var oprindelig en gave til den 10-årige kronprins Christian (6.). O. 1730 fik riflen ny lås af A. Gebauer, og ved samme lejlighed monteredes en sko på kolben af læder og fløjl. Riflen blev derefter anvendt af dronning Sophie Magdalene.
  • 2557
    Flintelås-riffel. Låsen signeret: VALENTIN MARR COPENHAGEN. Med Christian 6.s kronede navnetræk. Senere forsynet med en kolbe-sko af fløjl, måske da den blev overladt til kongens svigerdatter, kronprinsesse Louise. København 1742.
  • 2558
    Flintelås-bøsse, signeret: V. MARR A COPENH. Løbet stemplet for Juan Santos, Madrid. På kolben Sophie Magdalenes kronede navnetræk. Formentlig gave fra Christian 6. København 1742. I par med nr. 2555.
  • 2559
    Dobbeltløbet flintelås-bøsse. Låsen signeret VALENTIN MARR A COPENHAGEN. Med kronprins Frederiks (5.) kronede navnetræk. København ca. 1740.
  • 2560
    Flintelås-bøsse. Låsen signeret VALENTIN MARR COPENHAGEN. Med kronprins Frederiks (V) kronede navnetræk. Et godt, nøgternt jagtvåben, der senere har været anvendt af både Christian 7. og Frederik 6. København ca. 1745.
  • 2561
    Flintelås-bøsse, signeret: VALENTIN MARR A COPENHAGEN. Med Christian 7.s kronede navnetræk. Købt 1767 til Christian 7. for 46 rdl. København 1766.
  • 2562
    Percussions-gevær. Signeret: PLÖSE A NEU-STRELITZ. Mærket med kronet CCMS for prinsesse Caroline Charlotte (Mariane) af Mecklenburg-Strelitz. Hun var 1841-44 gift med kronprins Frederik (7.). Utvivlsomt en gave fra prinsessen til den jagtglade kronprins. Neu-Strelitz ca. 1841.
  • 2563
    Armbrøst med stålbue. Med Frederik 3.s kronede navnetræk. Danmark ? ca. 1650.
  • 2564
    Armbrøst med stålbue. Formentlig gave fra hofmarskal Just Høeg til Christian 5. Danmark? ca. 1670.
  • 2565
    To armbrøst-donkrafte, Tyskland ca. 1575.
  • 2566
    Flintelås-riffel med hagespændlås. Låsen signeret: Heinrich Kappel. København ca. 1690-95.
  • 2567
    Hirschfænger. På fæstet Frederik 2.s kronede navnetræk og årstallet 1585. Sammenhørende med nr. 2568, 2569 og 2542.
  • 2568
    Hirschfænger med Frederik 2.s navnetræk og 1586 (se nr. 2567). Danmark ?
  • 2569
    Hirschfænger med årstallet 1585 (se nr. 2567).
  • 2570
    Hirschfænger med næsehornsfæste, udskåret som kæmpende dyr af Joh. Mich. Maucher. Tysk ca. 1650. Båret af kronprins Christian (5.) ?
  • 2571
    Hirschfænger. Gave fra den franske konge Louis XV til Christian 7. ved besøget i Paris 1768. Fremstillet i Paris.
  • 2580
    Flintelås-bøsse. Låsen signeret: FRIDERICH OSTERMAN COPENHAGEN. Mærket med et kronet C. Kronprins Christians (6.) første skydevåben. København ca. 1710.
  • 2582
    Barnekårde, Skotland, ca. 1825.
  • 2584
    Modeller af N.J. Løbnitz’ våben med nyopfundet ladesystem. Våbnene blev introduceret i den danske hær 1841, men der afsløredes hurtigt så mange fejl, at ladesystemet blev opgivet. Modellerne er fremstillet til Christian 8. ca. 1840, formentlig i forbindelse med ansøgning om fabrikation i fuld størrelse. København ca. 1840.
  • 2590
    Krigsspil “Romere mod Afrikanere”. I alt 250 figurer af forgyldt sølv, udført til Frederik 5. som kronprins og konge. 109 af figurerne er leveret af Christopher Fabritius (II) som supplement til et ældre skakspil, udført i Augsburg o. 1700 og foræret prinsesse Sophie Hedevig af Frederik 4. Krigsspillet var en del af kronprinsens militære opdragelse, med figurerne kunne man lære strategi og overblik.
  • 2601
    En af de såkaldt oldenborgske kårder med drevet sølvfæste. Nordtysk, 1576.
  • 2602
    Grev Anthon Günthers kårde. Klingen signeret: CLEMENS HORN ME FECIT SOLINGEN. Typisk militærvåben fra 30-års krigen. Tysk eller Nederlandsk, ca. 1620-30.
  • 2603
    Stangbidsel og stigbøjler til vidunderhesten “Kranich”. Ca. 1660.
  • 2604
    Et par forgyldte jernsporer. Danmark? o. 1650.
  • 2605
    Grev Anthon Günther ridende på vidunderhesten Kranich. Kopi efter ældre forlæg. Gouache på papir. A. Thornborg?, København c. 1765.
  • 2606
    Medalje med vidunderhesten Kranich. Sølv. Her vises hestens kundskaber: den kan klokken, den kan springe gennem tøndebånd og den kan læse latin! Tysk ca. 1660?
  • 2607
    Vidunderhesten Kranich. Maleri af Peter de Saint-Simon, 1644?
  • 2610
    Prins Carls paradesværd med forgyldt fæste, besat med flækkede perler. Klingen signeret “ZZ” og “Ziegler”. Ca. 1720.
  • 2611
    Paradesværd som foregående. Fra Frederik 4.s bo.
  • 2612
    Frederik 4.s paradekårde med greb af guld og agat. Grebet blev bøjet da en eksplosion, under kanonstøbning på Gjethuset i 1729, slog kongen omkuld. Muligvis dansk, o. 1720.
  • 2613
    Frederik 3.s kårde. Brobyværk 1648.
  • 2614
    Frederik 3.s kårde med sølvindlagt jernfæste. På klingen: Peter Munich med fecit Solinge. Solingen ca. 1650.
  • 2615
    Pragtkårde. Klingen mærket: Coulaux & Klingenthal. Mærket med kronet FCC for kronprins Frederik (7.). Kården er tegnet af Rudolphi, der stammede fra Danmark, og som i Frankrig fandt et nytænkende kunstnermiljø. Gave fra Christian 8. til sin søn kronprins Frederik (7.). Paris ca. 1840-48.
  • 2680
    Glas, hvorpå Frederik 2. og 18 af hans politiske allierede har indridset deres navnetræk og valgsprog ved et møde i Oldenburg 1568. Glasset, der rummer tre potter øl, er beregnet som omgangsglas til en fælles skål. Normalt ville et glas blive knust, når skålen var drukket. Dette blev bevaret som et politisk dokument. Den nederste indskrift blev tilføjet 1603, måske i forbindelse med den udvalgte prins Christians dåb.
  • 2681
    Den høje fløjte blev barokkens foretrukne type, her med diamantgraverede putti og vinranker samt et vers, der advarer mod rusens magt. Nederlandene o. 1670?
  • 2682
    Lågpokal med papegøjer og blomster, hjembragt af Frederik 4. fra Venezia 1709. Grundformen er renæssancens tragtformede vinglas, her forlænget med stilk og låg, der tillod glaspusteren at brillere med sin kunnen.
  • 2683
    Lågpokal af kridtglas, der er velegnet til facetslibning samt blank- og matgravering. Pokalen, der imponerer ved sin størrelse, er samlet med ved en skruegænge i foden. Böhmen o. 1700.
  • 2686
    Vinkøler af sort kalksten med koraller.
  • 2687
    Kronepokal, blæst på Nøstetangen, der fik eneret på at fremstille glas i Danmark-Norge 1741. Graveret med Christian 6.s monogram og våbener i København før 1744.
  • 2688
    Karaffel, vin- og vandglas til enkelt kuvert. Typen, der blev kaldt “Hoffets munddessert”, udførtes på Nøstetangen fra o. 1750. Monogrammet LA betegner prinsesse Louise Augusta, Frederik 6.s søster.
  • 2689
    Flasker med Rosenborgvin.
  • 2690
    Menukort til nytårstaflet 1889, hvor der blev nydt et glas af Rosenborgvinen.