Elfenben og rav (rum C)

Her kan du se den overdådige samling af genstande udført i elfenben eller rav. Overordnet set er genstandene lavet i årene 1585-1850. Men langt størstedelen af genstandene er udført i 1700-tallet.

Kunsthåndværk af den fineste slags

Hofkunstnernes kunsthåndværk 

Det var ganske almindeligt ved de europæiske hoffer at have hofkunstnere ansat, der kunne udføre overdådigt kunsthåndværk. 

Fra Frederik 2. (1534-1588) til Frederik 5. (1723-1766) havde alle dansk-norske konger drejere og skærere ansat ved hoffet, hvoraf flere tilhørte den internationale elite. 

Som en særlig opgave underviste flere af disse hofkunstnere desuden de kongelige selv i drejekunsten. Man mente nemlig, at arbejdet ved drejebænken fremmede elevens interesse for matematik og mekanik, og videre lærte man tålmodighed og planlægning – prisværdige egenskaber for en kommende regent.

 

Elfenben og rav 

 

Elfenben stammer fortrinsvis fra afrikanske elefanter, som har de største stødtænder. Materialet nåede frem til Danmark i senmiddelalderen og havde sin storhedsperiode i 1700-tallet. Elfenben har næppe kunnet erhverves i større mængder i Danmark – det må især have været i de store havnebyer, som Hamburg og Rotterdam, at handlen har blomstret. 

I katolsk tid (der i Danmark strakte sig frem til 1536) blev rav ofte forarbejdet til religiøst brug, for eksempel til bedekranse. Efter reformationen fulgte verdslige formål som skrin og lysekroner til fyrsternes kunstkamre. Omkring 1720 blev rav i størstedelen af Europa umoderne sammenlignet med det nye europæiske porcelæn, der blev den sidste mode ved de fleste hoffer. Dog ikke i København, hvor rav, der også blev kaldt “Nordens guld” beholdt sin status sideløbende med det nye porcelæn. 

Genstande i rummet

Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.

Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.

  • 0

    Penisring / ring af guld

    Penisring / ring af guld
  • 0

    Norske Løve Skib af elfenben

    Norske Løve Skib af elfenben
  • 2701
    Passig-, kurve- og ruderdrejet lågpokal med løse ringe om bægeret. Om stilken en spiralsnoet slange, hvorover udskårene spanger og rosetter. På låget gennembrudt galleri og kontrafej-kugle med portrætter af Kristus og Maria. Herover to stachel-kugler med pigge, en krone og en spiral med en kugle af metal. Delvist grøntbejdset. 1600-1650?
  • 2702
    Beslægtet pokal af varieret opbygning. I lågets øverste spiral tre kugler af metal. 1600-1650?
  • 2703
    Beslægtet pokal. I kontrafej-kuglen farvelagte stik af Kristus og Maria. Tredobbelt stachel-kugle og, øverst, en mangesidet stjerne, drejet af ét stykke. Delvist grøntbejdset og forgyldt. O. 1650?
  • 2704
    Ruder- og passigdrejet pokal. Stilk og lågspids formet som en vindeltrappe. I kontrafej-kuglen en lysekrone. O. 1650?
  • 2705
    Sekstenpassig, diagonalriflet pokal med roser og tredobbelt stachelkugle. 1650-70?
  • 2706
    Sekstenpassig pokal med roser. 1650-70?
  • 2707
    Lågkrus af elfenben, i låget Christian 4.s monogram. Har tilhørt hans og Kirsten Munks datter, Hedevig, g.m. Ebbe Ulfeldt. Ifølge familietraditionen drejet af Christian 4., men snarest udført af en Ulfeldt o. 1650.
  • 2708
    Oval- og passigdrejet lågpokal med knop af rav. Drejet i 1618 af ærkehertug Leopold af Østrig (1586-1632), hvis farvelagte våbenskjold, signatur og datering kan skimtes på lågets inderside.
  • 2709
    Strudsæg udskåret med religiøse scener, dydefigurer og jagtmotiver. Indfattet med fod og låg af elfenben, der synes en opvisning i drejerkunstens teknikker. Nürnberg, o. 1650?
  • 2710
    Passigdrejet lågpokal. Om bægeret løse ringe, på låget en kontrafej-kugle. Fodens lave balusterstilk og lågets spiral er formentlig senere reparationer af Lorenz Spengler. Nürnberg 1600-50?
  • 2711
    Ottepassig lågpokal. Den elegant svungne vegetabile form kendes fra sølvsmedenes såkaldte akelejepokaler. Nürnberg 1630-75?
  • 2712
    Ottepassig bukkelpokal. De bølgede, konvekst-konkave former på fod, knop og bæger står i raffineret kontrast til de spinkle ornamenter på stilk og låg. Sachsen eller Nürnberg 1620-1650?
  • 2713
    Mangepassig pokal med kurvefletning og højt, svunget bæger. Nürnberg o. 1650?
  • 2714
    Passigdrejet pokal af bølgede konvekst-konkave former. Beslægtet med nr. 2712.
  • 2715
    Passig- og kurvedrejet pokal på gennembrudt stilk. Nürnberg 1630-75?
  • 2716
    Polygon med pigge og blade, signeret IE for Johann Eisenberg, Sachsen.
  • 2717
    Polygon med pigge på fodstykke.
  • 2718
    Stok, drejet i forskellige teknikker. Gave til Christian 4. i 1641 fra hertug Wilhelm af Sachsen-Weimar (1598-1662), der har signeret grebet. Hertugen beskæftigede nogle af tidens bedste kunstdrejere, Marcus Heiden og hans elev, Johann Eisenberg.
  • 2719
    Pisk af læder med drejet greb, hvori lugtedåse og fløjte. Har tilhørt Christian 5.
  • 2721
    Sølvtallerkener med ravbund, udført 1585 i Kaliningrad af Andreas Knieffel til markgrevinde Sophia af Brandenburg, f. prinsesse af Braunschweig og Lüneburg, Frederik 2.s kusine. Ravarbejdet af Stenzel Snitt? Indflyttergave til Frederik 2. på Kronborg Slot? Samhørende med nr. 5032.
  • 2722
    Marsyas og Apollon. Marsyas udfordrede Apollon til en dyst om, hvem der spillede bedst. Til straf flåede Apollon ham levende og gav Kong Midas, der havde stemt på Marsyas, æselører. Relieffet, der viser antikkens syn på forskellen mellem guder og mennesker, er signeret H O og H V (Hans Ochs i Husum) 1624. Indsat øverst, som var det en altertavle, det holsten-gottorpske våben. Krigsbytte fra Gottorp Slot 1713.
  • 2723
    Lågbæger med Bacchus og hans følgesvend, den drukne silén, der støttes af bl.a. en person og en satyr. Motivet, der skyldes Peter Paul Rubens, skal advare mod drukkenskab og blev populært på bægre og krus fra Augsburg i 1630'rne. Elfenbensskæreren kendes ikke. Monteringen er udført af guldsmeden Daniel Lang (I) 1635.
  • 2724
    Venus, der tørrer sig efter badet. Udført af Francois Duquesnoy i 1620'rne?
  • 2725
    Venus og Amor.
  • 2728
    Kristus ved marterpælen. Nederlandene, o. 1670?
  • 2729
    Krucifiks. Nordtyskland, o. 1670?
  • 2730
    Krus af rav, udskåret med dyderne og bacchant-scener. Tysk indskrift. Kaliningrad-arbejde o. 1650?
  • 2732
    Fregatten Norske Løve. Model, i forholdet 1:60, af elfenben og sølv, udskåret 1651-54 af Jacob Jensen Nordmand til Frederik 3. På agterspejlet mangler kongens våben og den ene lanterne.
  • 2733
    Portræt af Jacob Jensen Nordmand (1614-95), på træ, signeret: Wolfgang Heimbach 1654.
  • 2738
    En speeljacht, en nederlandsk bådtype.
  • 2741
    Sejlbåd af narhvaltand med et anker af guld. I stævnen et stykke jern, således at båden kunne styres med en magnet. Narhvaltand havde ry som modgift, og båden har antagelig været beregnet til at rense forgiftet vin med.
  • 2742
    Flakon af narhvaltand med Frederik 3.s navnetræk og morhoved med øreperler. Signeret: I(acob) I(ensen) (Nordmand) (16)51.
  • 2743
    Drikkehorn af elfenben med montering af forgyldt sølv. Dekoreret med havdyr i kamp. På låget en nereide, stilken udgøres af Neptun og Amphitrite. Sydtyskland, o. 1670.
  • 2744
    Hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp. Buste, skåret af Joachim Henne o. 1667.
  • 2745
    Hertug Friedrich III og hertuginde Marie Elisabeth af Holsten-Gottorp. Buster, skåret af Joachim Henne 1663-67.
  • 2746
    Drikkehorn, indfattet i forgyldt sølv. På elefantens dækken Frederik 3.s monogram. Udført af Bendix Grodtschilling (I) o. 1670?
  • 2747
    Opsats af forgyldt sølv, båret af tre satyrer og smykket af putti. Øverst Amor, på foden de fire elementer. Figurerne tilskrives Joachim Henne, monteringen Lambrecht-familien i Hamburg 1663-1667. Pendant til nr. 2784. Del af et sæt på seks (nr. 2747, 2750, 2752, 2762, 2782 og 2784), formentlig udført til fyrstbiskop August Friedrich af Lübeck.
  • 2748
    Pokal med kronet CA for hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp. Drejet af Caspar Zick den Ældre i Nürnberg 1685?
  • 2749
    Lågpokal af rav og elfenben, båret af tre putti. Som lågfigur en kronet og delvist bemalet svane. Udført af Lorenz Spengler 1749 med genbrug af ældre dele. Pendant til nr. 2781.
  • 2750
    Opsats af forgyldt sølv, båret af Mars og Venus. Øverst to putti, en pige og en dreng, der bekranser hinanden. På foden legende putti. Pendant til nr. 2782. Samhørende med nr. 2747.
  • 2751
    Passigdrejet bæger. På låget Bacchus omgivet af Olympens guder: Merkur, Paris og Venus, Amor, Juno og Athene. Tilskrives Joachim Henne. Indvendigt bæger af forgyldt sølv, stemplet for Hieronimus Sværdfeger, København 1667.
  • 2752
    Opsats af forgyldt sølv. I skålen relief af Salomons dom, udført efter maleri af Peter Paul Rubens. Som skaft Hercules i kamp med Antæus og misundelsen. På foden legende børn. Pendant til nr. 2762. Samhørende med nr. 2747.
  • 2753
    Venus forsøger at holde Adonis tilbage fra jagten på det vildsvin, der forvoldte hans død.
  • 2754
    Jægeren Aktæon overrasker uforvarende Diana, jagtens kyske gudinde, og hendes nymfer, mens de bader. Til straf forvandlede Diana ham til en hjort.
  • 2755
    Venus og Amor på besøg i Vulcans smedje.
  • 2756
    Gudernes gæstebud.
  • 2757
    Venus med Amor, forfulgt af bier.
  • 2758
    De tre gratier.
  • 2759
    Venus og Mars. I forgrunden holder tre badende nymfer en perlekæde, en muslingeskal og et stykke koral op mod det elskende par.
  • 2760
    Callisto afklædes. Hun var nymfe hos jagtens gudinde, den kyske Diana, men blev besvangret af Jupiter. Til straf jog Diana hende bort. Callisto fødte Jupiter en søn, hvorefter Hera, Jupiters skinsyge hustru, forvandlede hende til en bjørn.
  • 2761
    De tre gratier.
  • 2762
    Opsats af forgyldt sølv. I skålen relief af dronningen af Sabas besøg hos kong Salomon. Som skaft Hercules i kamp med hydraen. På foden legende børn. Pendant til nr. 2752. Samhørende med nr. 2747.
  • 2763
    Mars drager i krig, mens Venus søger at holde ham tilbage med Amors hjælp.
  • 2764
    Mercur, Jupiters sendebud
  • 2765
    Leda, der besvangres af Zeus i skikkelse af en svane. Foden i træ, prydet med sølvornamenter, kuglefødder af koral.
  • 2766
    Frederik 3., 1667.
  • 2767
    Christian 5. som kronprins, 1667.
  • 2768
    Dronning Charlotte Amalie, 1667.
  • 2771
    Hjerteformet dåse, udskåret med en rebus af dyder, Frederik 3.s monogram og indskrifter: Gud skal indgyde kongens hjerte retfærdighed og mod. Dateret 1667.
  • 2772
    Dåse med passigdrejede ornamenter i sort. Ifølge traditionen drejet af Frederik 3.
  • 2773
    Dåse med fallos, 1660'erne?
  • 2774
    Dåse med portræt af dronning Charlotte Amalie og landskab med kro, hvorover flag med Christian 5.s monogram. Drejet af Andoin Schæff o. 1680?
  • 2775
    Dåse med drejede ornamenter i sort. Udført af kronprins Frederik (4.) som 11-årig i 1682.
  • 2776
    Dåse, hvori små dåser. Drejet af kronprins Frederik (4.) og foræret Christian 5. til nytår 1691.
  • 2777
    Dåse med voksrelief af pave Innocens XI (1611-89). Udført af Ulrik Christian Gyldenløve, søn af Christian 5. og hans officielle elskerinde, Sophie Amalie Moth, i 1692.
  • 2781
    Pokal af elfenben og rav. Pendant til nr. 2749.
  • 2782
    Opsats af forgyldt sølv, båret af Daphne og Apollon. Pendant til nr. 2750. Samhørende med nr. 2747.
  • 2783
    Elfenbenspokal med en triumferende kejser, antagelig Leopold I efter sejren over tyrkerne ved Wien 1683.
  • 2784
    Opsats af forgyldt sølv, båret af tre fauninder. Øverst en putto med en krone i hænderne. Pendant til nr. 2747.
  • 2785
    Lågpokal med halvmåne og tyrkerhoved på foden. Zick-værkstedet i Nürnberg o. 1680?
  • 2786
    Drikkehorn af elfenben, indfattet i forgyldt sølv med graverede blomster. Foden bæres af tre elefanter. Pendant til nr. 2746.
  • 2787
    Drikkehorn af rhinoceros (næsehorn) med to Bacchus-figurer af elfenben. På bægeret en jagtscene. Sydtyskland o. 1700.
  • 2788
    Drejet pokal med udskåret landskab. Udført af Gottfried Wolffram o. 1690?
  • 2789
    Dåse med udskåret landskab. På låget Jomfru Maria med Jesus. Udført af Gottfried Wolffram o. 1690?
  • 2801
    Kristi nedtagelse af korset, signeret 1711.
  • 2802
    Barnemordet i Bethlehem.
  • 2803
    Matthæus.
  • 2804
    Markus.
  • 2805
    Lukas.
  • 2806
    Johannes.
  • 2807
    Frederik 4.s Apoteose, udført 1728-30.
  • 2808
    Johannes døber Kristus.
  • 2809
    Moses oprejser kobberslangen i ørkenen, signeret 1719.
  • 2810
    Peter.
  • 2811
    Judas.
  • 2812
    Læsende eremit med dødningehoved.
  • 2813
    Læsende eremit.
  • 2814
    Tiggere, købt 1733.
  • 2815
    Rytterstatuette af Frederik 4., købt 1733.
  • 2816
    Tiggere, købt 1735.
  • 2817
    To janitscharer, indfattet i forgyldt metal med rosensten, granater og kameer. Formentlig købt i Dresden af Frederik 4. som gave til hans søster, prinsesse Sophie Hedevig.
  • 2818
    Frederik 4. til hest. Relief i krans af rav, signeret: I(acob) D(obbermann), o. 1710?
  • 2819
    Visdommens gudinde med Frederik 4.s portræt og uglen ved sin fod. Jacob Dobbermann, Kassel før 1718?
  • 2822
    “Vandet”, pragtvase af elfenben, bronce og sølv. Magnus Bergs største arbejde, udført 1708-23, men først samlet efter hans død.
  • 2823
    Magnus Berg som ældre. Portræt af ukendt kunstner.
  • 2826
    Glat pokal, på låget knop af rav.
  • 2827
    Spiralriflet kande af kokusnød med løvehank, 1749. Pendant til nr. 2857.
  • 2828
    Oval, glat pokal, på låget abe med horn, 1751. Pendant til nr. 2858.
  • 2829
    Spiralriflet vase af kokusnød, på låget en krone. Pendant til nr. 2853.
  • 2830
    Kurveflettet pokal, på låget to duer. Pendant til nr. 2854.
  • 2831
    Glat pokal, på låget ræv, ravkugle og krone. Pendant til nr. 2855.
  • 2832
    Passigdrejet pokal med spiraldrejet stilk og knop.
  • 2833
    Spiralriflet kande af kokusnød med en sfinks som tud og en drage som hank, 1749. Pendant til nr. 2851.
  • 2834
    Opsats af rav og forgyldt træ, der fremstiller jagtens glæder: en lænket svane, spyende slanger, en hund og et hjortehoved, 1750. Se også nr. 2852.
  • 2835
    Passigdrejet pokal, omsluttet af en bevægelig slange. På låget en åben krone, hvori tidligere en lukket kronet med Christian 6.s og dronning Sophie Magdalenes monogrammer. Udført 1730-1734.
  • 2836
    Dåse af forgyldt sølv med rosedrejet skive af rav.
  • 2837
    Kurvedrejet dåse. Lågets kant passigdrejet, midten rosedrejet. De to dåser stammer fra dronning Sophie Magdalens dødsbo og var formentlig gaver fra ægtefællen.
  • 2838
    Dukkebord
  • 2839
    Balsamdåse af rav, 1739.
  • 2840
    Dåse. I låget en plade af rav, hvorunder et aftryk af en dukat med Frederik 5.s portræt, udført af M.G. Arbien 1746.
  • 2841
    Dåse, oprindelig rødbejdset, indfattet i forgyldt sølv. I låget en plade af rav.
  • 2842
    Lysekrone med 16 arme i to etager.
  • 2843
    Lysekrone med otte arme.
  • 2844
    Spinderok.
  • 2845
    Kinesisk tårn i 11 etager på fod af ibenholt.
  • 2846
    Snegletrappe. Foden skyldes Lorenz Spengler.
  • 2850
    Glat pokal på spiralfod. På låget oprindelig en krone.
  • 2851
    Spiralriflet kande af kokusnød. Pendant til nr. 2833.
  • 2852
    Opsats med en drage på en passigdrejet skål, båret af et træ, hvorunder en abe med kineserhat og et elefanthoved. Eksotisk pendant til nr. 2834.
  • 2853
    Spiralriflet vase af kokusnød. Pendant til nr. 2829.
  • 2854
    Kurveflettet pokal. Pendant til nr. 2830.
  • 2855
    Glat pokal. Pendant til nr. 2831.
  • 2856
    Glat pokal på tre-dobbelt spiral. På låget knop af rav.
  • 2857
    Kande af kokusnød. Pendant til nr. 2827.
  • 2858
    Oval, glat pokal, på låget bjørn med skinke. Pendant til nr. 2828.
  • 2863
    Karet af elfenben med sølvfiligran samt firspand og figurer af papmaché. På dørene Frederik 5.s monogram. Signeret: D(iderich) de Thurah A(nno) 1749.
  • 2870
    To vaser af strudsæg med henholdvis svaner og satyrer, 1752.
  • 2871
    Et par vaser af strudsæg med henholdsvis putto med kande og putto med strudsæg, 1754. Æggene kom fra dyrehaven ved Frederiksberg Slot, hvor Frederik 5. havde et antal strudse, som kejseren af Marokko havde sendt som gave 1753.
  • 2872
    Et par vaser af strudsæg med henholdsvis bjørn i kamp med okse og hund i kamp med vildsvin.
  • 2873
    Flacon af brunt og gult rav, slebet i organisk-amorfe former, 1750. Pendant til nr. 2892.
  • 2874
    Glat og passig pokal, drejet af Frederik 5.s kammertjener N.J. Jessen til kongens fødselsdag 31.3.1756. Pendant til nr. 2893.
  • 2875
    Pokal af rav på fod af forgyldt træ, slebet i organisk-amorfe former, 1754. Pendant til nr. 2894.
  • 2876
    Kurve- og passigdrejet pokal, oprindelig rødbejdset. På låget to katte, 1752. Pendant til nr. 2895.
  • 2877
    Opsats med drejet portrætmedaljon af Frederik 5. og hans anden hustru, donning Juliane Marie, signeret af Lorenz Spengler. Til siderne putti med symboler for kongens valgsprog “Ved Klogskab og Bestandighed”. Udført til kongens fødselsdag 1755.
  • 2878
    Danmark og Norge hylder Frederik 5. Foden oprindeligt rødbejdset. Udført til kongens fødselsdag 1758.
  • 2879
    Passig- og kurvedrejet pokal med delfin. Pendant til nr. 2891.
  • 2880
    Gennembrudt, til dels kurvedrejet vase med drager som hanke. Øverst lykkens gudinde, Fortuna, der står på en globus og holder solen i hænderne. Fodringen signeret: “L. Spengler. Tourneur de S. M. le Roy. 1752".
  • 2881
    Buste af hyrdinde, 1754. Den tilhørende hyrde brændte med Christiansborg Slot 1794.
  • 2882
    Buste af satyr, 1754.
  • 2885
    Jagtens forherligelse, opsats af elfenben, lapis lazuli, jaspis m.m. På toppen Diana, jagtens gudinde. Nederst en af hendes nymfer med hund, flankeret af Atalanta, der som den første ramte det frygtede kalydoniske vildsvin, og af Meleager, der dræbte svinet. Søjlens elfenbensornamenter signeret af J.E. Bauert, 1750.
  • 2886
    Drejet medaljon med Frederik 5.s portræt. Formentlig et prøvestykke, idet L. Spenglers signatur er delvist dækket af kongens elefantorden.
  • 2887
    Postrytter, skåret af Jørgen Christensen Garnaas, der kørte med post ved Bergen i Norge, o. 1760.
  • 2888
    Alter af ibenholt, skildpadde og elfenben. Øverst Kristus ved marterpæl og svøbe, nederst den klagende Maria, der holder et klæde op foran ansigtet, 1751.
  • 2889
    Opsats med drejet portræt af Frederik 5., beregnet som pendant til nr. 2877. Udført til kongens fødselsdag 1759. I skuffen et hyldestdigt til kongeparret fra Lorenz Spengler.
  • 2890
    Apollon og de skønne kunster hylder Frederik 5. Udført til kongens fødselsdag 1758, signeret af J.E. Bauert.
  • 2891
    Pokal med drage. Pendant til nr. 2879.
  • 2892
    Flacon af rav. Pendant til nr. 2873.
  • 2893
    Pokal. Pendant til nr. 2874.
  • 2894
    Pokal af rav. Pendant til nr. 2875.
  • 2895
    Pokal, oprindelig rødbejdset. Pendant til nr. 2876
  • 2896
    Et par vaser af strudsæg, med henholdvis Minerva og Mars som symboler for Frederik 5.s valgsprog: “Ved klogskab og bestandighed”, 1757.
  • 2897
    Et par vaser af strudsæg, med henholdsvis hund i kamp med kronhjort og ørn i kamp med hare, 1757.
  • 2898
    Et par vaser af strudsæg, med henholdsvis tiger i kamp med struds og struds i kamp med firben.
  • 2899
    Kunststykke, såkaldt snegletrappe, drejet i elfenben, rav og skildpadde af J.C. Opitz 1782.
  • 2901
    Et par urneformede vaser med ravknopper, o. 1760.
  • 2902
    Buster af Frederik 5. og dronning Juliane Marie, sidstnævnte bærer ordenen l’Union Parfaite. Udført af J.E. Bauert o. 1760.
  • 2903
    Tempel med en gennembrudt kugle med spidser, signeret: (kronet) J. M. (Juliane Marie) fecit Ao 1754.
  • 2904
    Fire drejede dåser af skildpadde, elfenben og hvalrostand indfattet i guld eller forgyldt metal, alle signeret: (kronet) J. M. (Juliane Marie) fecit.
  • 2905
    Arveprins Frederik. Svøbelsesbarn af delvist bemalet elfenben, af Johann Christoph Ludwig Lücke i København 1753-54. Arveprinsen var dronning Juliane Maries eneste barn.
  • 2906
    Kvinde ved urne, sindbillede på fromhed. Udført til Frederik 5.s fødselsdag 1761.
  • 2907
    Triumfbue af ibenholt, skildpadde og elfenben m.m. Over balustraden to drejede medaljoner med et portræt af Frederik 3. og en allegori på enevælden, begge signeret: Spengl. I portalen buste af Frederik 5., udført af J.E. Bauert.
  • 2908
    Trefods-vase, dekoreret med bukkeben, elefanthoveder og satyr, der omfavner nymfe. Fødselsdagsgave til Frederik 5. 1760.
  • 2909
    Pendant, kronet af triton og sirene. Fødselsdagsgave til Frederik 5. 1763.
  • 2910
    Trefods-vase, båret af karyatider og kronet af barn med en kalkunsk hane. I overdelen er genbrugt en dåse med skårne landskaber, udført af A. Schæff o. 1690, som prinsesse Charlotte Amalie havde foræret Frederik 5. 1750. Fødselsdagsgave til kongen 1764.
  • 2911
    Statuette af Diana med en hund. Udført til minde om parforce-jagtens afskaffelse 1761. Fødselsdagsgave til Frederik 5. 1763.
  • 2912
    Et par statuetter af henholdsvis Amor og pige med blomst.
  • 2913
    Et par statuetter af henholdsvis drenge, der slås om en konkylie, og af Ganymedes, der kæmper mod Jupiter, som havde forvandlet sig til en ørn. Formentlig sindbilleder på uskyld og begær. Udført 1761.
  • 2914
    Et par statuetter af drenge, der leger med henholdvis et egern og en papegøje. Udført 1762.
  • 2915
    To pokaler med knop af rav, signeret af henholdsvis Wilhelm og Carl. Fødselsdagsgave til Frederik 5. 1759.
  • 2916
    Tempel med buste af Frederik 5. Templet signeret af landgrev Wilhelm, busten udført af J.E. Bauert. Fødselsdagsgave til Frederik 5. 1760.
  • 2917
    Et par vaser med kalkun-æg og knop af rav, signeret af henholdsvis Carl og Friedrich. Fødselsdagsgaver til enkedronning Sophie Magdalene den 28.11.1760.
  • 2918
    Knyttetønde, hvori en garnvinde, til at bære i bæltet. Udført af landgrev Wilhelm og foræret enkedronning Sophie Magdalene.
  • 2919
    Vase med ravknop, signeret af landgrev Friedrich. Fødselsdagsgave til Frederik 5. 1760.
  • 2920
    To flakoner og bord af drejet rav, signeret af henholdsvis Wilhelm, Carl og Friedrich. Gaver til enkedronning Sophie Magdalene 1759.
  • 2921
    Retfærdighed. Ukendt kunstner. Pendant til nu forsvundet statuette af elskov. Nytårsgaver til Frederik 5. 1764. Oversendt til Kunstkammeret 3.1.1765.
  • 2930
    Lysekrone med 16 arme af forgyldt metal. Øverst en ørn, på kuglen indlagte relieffer med allegoriske figurer og graveret løv. Kaliningrad o. 1600. En gave fra Christian 4.s brandenburgske svigerfamilie?
  • 2931
    Spejl med kongekrone. Antagelig udført af Gottfried Wolffram o. 1707, muligvis oprindelig bestemt til ravværelset i Catharinapaladset i Tsarskoje Selo.
  • 2932
    Krucifiks. Nordtyskland 1675-1700. Restaureret af Lorenz Spengler 1750'erne?.
  • 2933
    Skrin i to etager med figurer og relieffer af elfenben. Nordtyskland o. 1675?
  • 2934
    Krucifiks med figurer af Maria og Johannes samt relieffer af bl.a. Kristus i Gethsemane Have og nadveren. Nordtyskland o. 1675? Restaureret af Lorenz Spengler 1750.
  • 2935
    Et par vaser med løvemasker, kvindelige hermer og løv. Kaliningrad o. 1650?
  • 2936
    Skål med relief af Jupiter og Kallisto i elfenben (jvnf. nr. 2760). Kaliningrad o. 1650.
  • 2937
    Tolvpassig skål med hanke af løv. Nordtyskland o. 1640?
  • 2938
    Snustobakshorn med udskåret rytterscene. Nordtyskland o. 1675?
  • 2939
    Muslingeformet pokal. Nordtyskland o. 1640?
  • 2940
    Opsats, sammensat af lågbæger fra o. 1650. På rundingen graverede frugter og løv, i bunden et tysk vers om mådehold som vejen til frelse. Tilsat gennembrudt fod med en putto, udskåret af ét stykke elfenben, formentlig af J.E. Bauert. Leveret af Lorenz Spengler 1750.
  • 2941
    Flacon, udskåret med amoriner og frugter i højt relief. Christoph Labhart, Kassel o. 1690?
  • 2942
    Muslingeformet pokal med Venus og Amor. Christoph eller Johann Caspar Labhart, Kassel 1690-1700?
  • 2943
    Dåse udskåret i højt relief: På lågets overside Orfeus, der spiller for dyrene, på undersiden et portræt i krans af laurbær, landgrevinde Maria Amalie af Hessen? På dåsen akantus. Christoph Labhart, Kassel o. 1690?
  • 2944
    Brændglas, indfattet i metal. Nordtyskland o. 1680?
  • 2945
    Brændglas med arm som greb. Nordtyskland o. 1680?
  • 2946
    Sprøjte. Nordtyskland o. 1680?
  • 2947
    Vægterfløjte med mundstykke af elfenben og dåse i toppen.
  • 2948
    Drejet fløjte med fire huller. København o. 1750?
  • 2949
    Drejet miniature-bæger med bølgeornament, tolvpassig fod og rosette under foden. København o. 1750?
  • 2950
    Vindepind, drejet. København o. 1750?
  • 2951
    Fingerbøl. København 1820'rne.
  • 2952
    Etui med saks. Nordtyskland o. 1730.
  • 2953
    Ældre skakspil med skak- og dambrikker, antagelig restaureret af Lorenz Spengler o. 1750.
  • 2954
    Madtejn. Nordtyskland o. 1720?
  • 2955
    Dragkiste graveret med kronet “LOU” for Frederik 5.s dronning Louise. København 1745-51.
  • 2956
    Model af linjeskibet “Anna Sophia”, opkaldt efter Frederik 4.s anden hustru. Udført af Diderich de Thurah 1723.
  • 2957
    Skrin, hvori fire mindre skrin til spillekort og jetons, indlagt med graverede landskaber og franske indskrifter. Nordtyskland o. 1720?
  • 2958
    Et par flakoner monteret med guld. Lorenz Spengler 1745-50.
  • 2959
    Buste af Christian 6., skåret af Johan Lorenz Natter 1743-44.
  • 2960
    Flacon med rocailler. Lorenz Spengler o. 1750.
  • 2961
    Vase med rocailler montering af guld. Lorenz Spengler o. 1750.
  • 2964
    Pokal med organisk-amorfe skæringer på traditionel fod. Lorenz Spengler 1750-55.
  • 2965
    Dåse med Neptun og havuhyre. Nordtyskland o. 1730?
  • 2966
    Dåse af form som skibsrat. Indersiden graveret med Christian 6. og dronning Sophie Magdalenes kronede monogram.
  • 2967
    Dåse udskåret med kronet F(rederik V) og L(ouise), samt dansk og engelsk våben. Antagelig udført ved kronprinsparrets bryllup 1743. På bagsiden signaturen: H.C. Wernicke. Muligvis udført i London, idet det danske våben ikke er korrekt udført.
  • 2968
    Dåse med udskåret musling. Nordtyskland o. 1730?
  • 2969
    Drejet oval dåse. De buttede former minder om Diderich de Thurahs skrivetøj fra 1734 (nr. 2980).
  • 2970
    Ligeknækket dåse monteret med guld. København 1740'rne?
  • 2971
    Dåse monteret med guld, en rubin, en safir og en smaragd samt diamenter. København o. 1750?
  • 2972
    Flacon i form af træstub med grene og fugl. Lorenz Spengler 1761.
  • 2973
    Hovedvandsæg med udskårne blomster og montering af guld. Lorenz Spengler o. 1760?
  • 2974
    Tre etuier til tandstikkere. Nordtyskland o. 1730?
  • 2977
    Dåse af form som en basfiol, monteret med forgyldt metal og ametyster. Nordtyskland o. 1730?
  • 2978
    Hjerteformet hovedvandsæg med udskåret og graverede kongekroner, sidstnævnte formentlig udført af dronning Louise.
  • 2979
    Hovedvandsæg monteret med guld. København o. 1760?
  • 2980
    Skrivetøj på plade af skildpadde, udført af Diderich de Thurah 1734.
  • 2983
    Skrin med udskårne krigere af rav og med elfenbensrelieffer af bl.a. hyrdescener. Nordtyskland. Muligvis identisk med et skrin til 800 rigsdaler, som den nygifte kronprinsesse Louise fik i julegave 1695.
  • 2986
    Statuette af Minerva. Signeret af Søren Seidelin Winther, Rom 1844.
  • 2987
    Frederik 6. og dronning Marie Sophie Frederikke. Udstillet på Charlottenborg 1840.
  • 2988
    Christian 8. og dronning Caroline Amalie. Udstillet 1842.
  • 2989
    Kronprins Frederik 7. og kronprinsesse Mariane, 1841.
  • 2990
    Pokal med et optog, hvor Bacchus rider på et æsel. Udført af S.S. Winther i Rom 1843-47.
  • 2991
    Et par lysestager. Fra enkedronning Caroline Amalies bo.
  • 2992
    Rytterstatuette af Frederik 6. som ældre på sokkel af skildpadde. Udført af Fischer Hertz og udstillet på Charlottenborg 1844.
  • 2993
    Buste af Christian 8. Ukendt kunstner, 1830'rne?
  • 2994
    Fotografi af enkedronning Caroline Amalie fra o. 1870 i samtidig ramme med hendes monogram og våben.
  • 2995
    Dåse, signeret H. G(ardthausen)1840. På låget en brølende kronhjort, skåret efter et stik af I.E. Riedinger fra 1736. På rundingen en samtidig rævejagt, skildret med næsten fotografisk realisme.
  • 2996
    Krudthorn med jagtscener, formentlig skåret af H. Gardthausen, der var ansat hos hofkunstdrejer Schwartz. På sølvmonteringen graveret kronet F.C.C. 1847 for Frederik 7. som kronprins.
  • 2997
    Liggende kronhjort på sokkel af patineret messing. Bestilt af Christian 8. under et besøg i kunstnerens atelier 1840 og udstillet på Charlottenborg 1841.
  • 2998
    Stående hind på sokkel af bronce, hvori huller til fastgørelse af nu manglende kalv. Bestilt af Christian 8. 1842.
  • 2999
    Hjort (med manglende gevir) og hind på sokkel af forgyldt messing. Beset af Christian 8. under et besøg i kunstnerens atelier 1844, udstillet på Charlottenborg 1844 og købt af Museet for Skulptur og Kunstflid.