Ole Rømers Rum (rum F)

Astronomen Ole Rømer (1644-1710) blev uddannet ved Københavns Universitet, men boede 1672-1681 ved Observatoriet i Paris. Fra 1681 blev Ole Rømer Christian 5.s betroede mand og blev ansat ved det danske hof.

Ole Rømers virke

Ole Rømer vandt international berømmelse, da han under et studie af Jupiters måner opdagede ”lysets tøven” - det, vi i dag kalder “lysets hastighed”. I 1680 præsenterede han en maskine, der viste planeternes baner (kaldet planetarium), og en maskine til at bestemme måneformørkelser (kaldet eklipsarium) for Videnskabernes Selskab i Paris og for den franske konge Louis 14. Begge maskiner findes endnu i Paris, men her i Ole Rømers Rum kan du se et tilsvarende sæt. Sættet her i rummet blev erhvervet af Christian 5. i 1682, og i 1685 fik han to yderligere sæt foræret af Siam og kejseren af Kina. 

Efter sin hjemkomst i 1681 blev Ole Rømer kongens betroede mand på alle tekniske områder. Han udarbejdede en række rationaliseringer af hidtidige systemer, blandt andet ensartet mål og vægt. 

De originale ”rigsprototyper”, som 1683-1684 blev overdraget til Kongen, kan du se her i rummet. 

Genstande i rummet

Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.

Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.

  • 3700
    Planetarium. Konstrueret af Ole Rømer for at demonstrere planeternes omløb om Solen. Udført 1678-79 i Paris af hofurmager Isaac Thuret.
  • 3702
    Eklipsarium. Konstrueret af Ole Rømer for at beregne Månens bevægelse og formørkelser. Udført 1678-79 i Paris af hofurmager Isaac Thuret.
  • 3704
    Kubikfod af bronze og jern. 1683. Indvendig mål på hver led 31,5 cm (= 1 rhinsk fod).
  • 3706
    Helpottemål af bronze. 1683. Rummer 979 g vand.
  • 3708
    Helpottemål af tin.
  • 3710
    Halvpottemål af tin. 1683.
  • 3712
    Alenstok af ibenholt og sølv. 1683. Måler 63,0 cm.
  • 3714
    Vægtlodder af bronze. Dateret 1684. 1 Lispund er 16 pund. 1 pund var (efter 1686/87) 499,7 g. Det største lod vejer 10 lispund, dvs. 80 kg.
  • 3716
    Vægtlodder af bronze i kasser af indlagt træ. 1683. De små lodder mangler fra gammel tid.
  • 3718
    Balancevægt af messing og jern. 1683.