Skatkammerets 1. sektion (rum G)

Skatkammeret under slottet åbnede for publikum i 1975. Skatkammeret rummer størstedelen af Den Kongelige Samlings uvurderlige skatte og er tegnet af arkitekten Peter Koch. Skatkammeret er delt op i tre sektioner. Du er nu i den første sektion.

Christian 3.s sværd og Det Oldenborgske Horn

Christian 3.s rigssværd

Når du træder ind i 1. sektion af Skatkammeret, kan du ikke undgå at se det store, smukke sværd lige foran dig. Det er Christian 3.s rigssværd. Sværdet var blandt de regalier, som blev brugt ved kroningerne af de danske konger før enevældens indførelse. Efter enevælden blev indført i januar 1661, blev kongerne ikke længere kronet, da det kun var Gud, der var over kongen. Derfor blev kongerne under enevælden kun salvet. Sværdet blev brugt sidste gang ved Frederik 3.s kroning i 1648.

Det Oldenborgske Horn

Det er også her i 1. sektion, at du kan se “Det Oldenborgske Horn”. Det fortælles, at den første oldenborger, grev Otto, fik hornet af en mystisk ung pige under en jagt i året 989. Den unge pige ville have ham til at drikke af hornet, men han hældte drikken ud og tog i stedet hornet med sig. I dag ved vi dog, at hornet først blev lavet omkring 1400, men det gør ikke jo ikke hornets oprindelseshistorie dårligere.

Genstande i rummet

Står du fysisk på museet, kan du beundre de enestående genstande og læse mere om dem herunder.

Vær opmærksom på, at disse beskrivelser er korte og oftest uden billeder. De fungerer som en ekstra ressource for dem, der ønsker mere viden om hver enkelt genstand, såsom hvem der har skabt dem, deres oprindelse og betydning.

5000

Christian 3.s rigssværd; fæste og skede af forgyldt sølv med emalje og taffelstene. Udført 1551 af guldsmed Johann Siebe. Efter tegning af Jakob Binck? Før enevælden 1660 var sværdet det første af regalierne, der overgaves til kongen. Anvendt sidste gang ved Frederik 3.s kroning 1648.
5002

Det oldenborgske horn. Legenden fortæller, at den første oldenborger, grev Otto, år 989 på en jagt traf en ung mø, som rakte ham drikkehornet og bad ham slukke tørsten. Fornuftigvis smed han drikken væk og beholdt det. Hornet, af sølv og emaljedekoreret, er imidlertid udført o. 1400, og ifølge traditionen skænket af Christian 1. til domkirken i Köln. Efter reformationen kom det tilbage i slægtens besiddelse. 1667 gik det i arv fra den grevelige linie i Oldenborg til det danske kongehus.
5004

Relief i drevet guld, fra slutningen af 15. årh. med fremstilling af Skt. Michael.
5006

Skt. Jørgen-medaljon af emaljeret guld; på bagsiden tilsat en medaljon af Josef og Maria med barnet; begge fra o. 1550. Med fælles ramme af rubiner og smaragder fra 17. årh.
5008

Hattesmykke, guldplade med drevet og ciseleret kvinde med vase i højt relief, Pandora? Milano o. 1560?

5010

Spejl i forgyldt, rigt ornamenteret sølvramme, med granater og ametyster. Antwerpen o. 1564. Muligvis bryllupsgave til hertuginde Christine af Holsten-Gottorp.
5012

Philip II af Spanien (1527-98). Onyxkamé med navn. Udført af Jacopo da Trezzo eller hans værksted i Madrid o. 1560?
5014

Guldmedaljon med drevet og ciseleret billede af den tronende Kristus. På bagsiden CUR QVÆRIS NOMEN MEU. QUOD EST MIRABILE: Du spørger om mit navn. Det er undergørende. Bibelcitatet er englens svar til den barnløse Manoa, før hans hustru fødte Samson (Dommerbogen 13). Amulet mod ufrugtbarhed? Sydtyskland 1550-1600?
5016

Alterkalk af guld med indlagt emalje. Udført til Frederik 2.s nyoprettede slotskirke på Kronborg Slot 1583 af guldsmed Hans Raadt?
5018

Disk af guld med indlagt emalje. Udført i sidste halvdel af 16. årh. Fra Kronborg Slotskirke.

5020

Elefantordenen i sin ældste eksisterende form, med Frederik 2.s billede, navnetræk og valgsprog. Udført 1580 af Hans Raadt efter tegning af Melchior Lorck?
5026

Ordenen "Den Væbnede Arm", dateret 1617. Guldemalje med taffelstene. Indstiftet af Christian 4. til minde om Kalmarkrigen mod Sverige 1611-13. Af Corvinianus Sauer?
5028

Christian 4.s arm. Støbt i bly efter et aftryk af kongens højre hånd, taget af Hans van Steenwinckel (II) o. 1614. Muligvis udført som forlæg for ordenen “Den væbnede Arm”, måske med tanke på en rytterstatue.

5030

Elefantordenen. Guldemalje med taffelstene. På elefantens dækken ses "Den væbnede Arm" (nr. 5028). Denne kombination af de to ordener blev uddelt ved to ridderslagninger 1633 og 1634. Derefter uddeltes kun elefantordenen.
5032

Sølvtallerkener med ravbund, udført 1585 i Kaliningrad af Andreas Knieffel til markgrevinde Sophia af Brandenburg, f. prinsesse af Braunschweig og Lüneburg, Frederik 2.s kusine. Ravarbejdet af Stenzel Snitt? Indflyttergave til Frederik II på Kronborg Slot? Samhørende med nr. 2721.
5034

Vinkande af sølv med Frederik 2.s kronede monogram: Fredericus Secundus. Dansk arbejde?
5036

Bedekrans med karneoler, onyx- og guldperler samt Skt. Jakobsmusling af granat. 16. årh.
5038

Knivskaft af guld med dronning Sophies og Frederik 2.s talmonogram.
5039

Konfektskål af forgyldt sølv. I skålen Danmarks våben, som fod en gående løve. Udført af Hinrich Lambrecht (I), Hamburg, o. 1600.

5040

Ske af guld, graveret med dronning Sophies monogram og Mecklenburgs våben. Danmark, o. 1600?
5041

Konfektskål af forgyldt sølv. Udført af Hans Lambrecht (II), Hamburg 1631-33. Del af gave fra Christian 4. til den russiske czar i anledning af grev Valdemar Christians frierfærd 1643-44.
5042

Knivskaft med dronnings Sophies monogram og kriger med skjold i guld på sort emalje. Danmark, o. 1590?
5044

Balsambøsse som dødningehoved af guld og hvid emalje med rubiner. Indvendigt svamp og 6 rum til parfumer. I snor med koraller, udskårne som kranier, hvoraf to med krone og smilende kvindeansigt, symbol på menneskelivets forgængelighed. Danmark, o. 1600?
5046

Dronning Anne Cathrines våben som brandenburgsk prinsesse, broderet med guld og perler og besat med turkiser og granater. Fra rejsesengen, der indgik i hendes udstyr 1597.

5052

Hængesmykke, kronet løve, udført af guld med blå emalje og diamanter, fra o. 1600.
5054

Hængesmykke, kronet løve, udført af brun emalje og forgyldt montering med diamanter; fra o. 1600.
5056

Sølvrelieffer af Christian 4. og Anne Cathrine. Udført efter forlæg af Jacob van Doordt, sandsynligvis efter dronningens død 1612.
5058

Armbånd af gennembrudt emaljeret guld (blå løver, hjerte med pile) og kronet A. C. for dronning Anne Cathrine. Under pile og navnetræk ligger flettet hår. En gave fra Christian 4. til hustruen?

5060

Armbånd med rubiner og diamanter. Leddene som hjerter og timeglas, låsens timeglas med vinger, der symboliserer kærlighedens sejr over døden. På bagsiden Christian 4.s navn i emalje. En gave til hans moder dronning Sophie.
5062

Kors af guld med kvindeskikkelse ("Troen") samt halskæde, af emaljeret guld med rubiner, smaragder, en diamant og perler; fra o. 1590.
5064

Ske med skaft af heliotrop og guldemalje; laf af konkylie (Cyprea tigris); Prag o. 1610. Medicin mod kighoste mentes at få en særlig virkning, når den blev indtaget af en konkylie.
5066

Bogbind i guld med grube-emalje, med det danske og slesvig-holstenske våben og navnebogstaverne A(ugusta) G(eboren) A(us) K(öniglichem) S(tamm) z(u) D(änemark) H(erzogin) z(u) S(chleswig) H(olstein) I(ohan) A(dolph) H(erzog) Z(u) S(chleswig) H(olstein) 1613.
5068

Bæger af brunrød jaspis, udført i Venezia i 14. årh. Guld- og emaljemonteringen stammer fra Christian 4.s tid. I bunden et K, betegnende Kirsten Munk?

5070

Kirsten Munks bønnebog, skrevet af hende selv. Første blad med dateringen 22. sept. 1617, skrevet af kongen. Med senere tilføjelser af Sophie Rantzau og Leonora Christine. På bindet i emalje talmonogrammer 3. 4. 10. 12. betegnende C(hristian) 4., K(irsten) M(unk).
5072

Håndskreven bønnebog, der har tilhørt Kirsten Munk. Emaljerede prydelser med evangelistsymbolerne og et kronet C K, betegnende Christian, Kirsten. Den bærer indvendig Christian 4.s og hans sønners navne fra 1625 og Corfitz Ulfeldts moders navn og skrift fra 1636: hun må have ejet den.
5074

Ske af guld og emalje med blad af en slebet safir. Indlagt C. K. (Christian, Kirsten); har tilhørt Kirsten Munk. Lyse safirer kaldtes kvindelige safirer og symboliserede kvindens troskab.
5076

Signetring med safir, hvori indgraveret Christian 4.s monogram og landsdelenes våben. Safiren skåret o. 1623, ringen af guld med emalje udført i Hamburg 1641.
5078

Smykke formet som en rose, af emaljeret guld med syv røde stene; fra o. 1600?

5080

Signetring af guld med safir, hvori graveret den udvalgte prins' monogram, rigs- og provinsvåben. Fra o. 1625.
5082

Hovedvandsflaske af guld med jagtscener i glasemalje; fra 1620-30.

5095

Hosebåndsordenens mindre ordenstegn. Har tilhørt Christian 4.s yngre broder, hertug Ulrik (1578-1624), administrator af bispedømmet Schwerin, der fik ordenen under et besøg i England 1605.
5096

Guldbæger graveret med kronet C4 og årstallet 1644. Udført af Caspar Herbach?
5098

Smørskål" af mørkegrøn sachsisk serpentin med guldmontering, hvorpå graveret C4. Friedrichsburgk og 1643. Udført af Caspar Herbach?

5100

Guldske med Christian 4.s kronede monogram i rød emalje. Danmark o. 1640?
5102

Timeglas af guldemalje med Christian 4.s monogram, årstallet 1633 og rebus med brændende hjerte samt Jahve (hebraisk) og Dirige meum: Herre styr mit brændende hjerte. Rebussen har paralleller på Rundetårn og på mønter fra 1640'rne.
5104

Sekspassigt guldbæger med emalje, rubiner og en safir. Udført til den udvalgte prins' bryllup 1634?
5106

Ovalt spejl, på hvis bagside Christian 4.s rebus fra Rundetårn med emaljebogstaver på sort fløjl (nr. 5102).
5108

Safir i indfatning af sølv som dragtsmykke.

5110

Gustav II Adolf (1594-1632), Sveriges konge. Reliefportræt i guld og emalje, udført efter medalje af Sebastian Dadler. Nürnberg 1630'rne?
5112

Ske med laf af emaljeret guld og skaft af koral; fra o. 1620?
5114

Skaft af guld med alkymistisk indskrift(?): 4 3/6 K samt kronet talmonogram 8 for kurfyrstinde Hedevig af Sachsen, Christian 4.s søster, og årstallet 1632.
5116

Smørskål af stentøj med montering af forgyldt sølv. På låget hebraisk indskrift for Gud-Messias-Helligånden. På foden kronet 8 for kurfyrstinde Hedevig af Sachsen samt årstallet 1639. I Sachsen førte en bevidst produktudvikling af stentøj til Meissen-porcelænet.
5118

Saks af guld med greb som 8-tal, kurfyrstinde Hedevigs talmonogram, og årstallet 1636.

5120

Skaft til gaffel i form af figur. Guld med emalje og rubiner; fra o. 1630.
5122

Alterkalk, disk, oblatæske og alterkande af guld med graveringer i niello, hvid og sort emalje, safirer og diamanter. Udført til Christian 4.s søster, hertuginde Augusta af Holsten-Gottorp 1632 med genbrug af ædelstene fra moderens dødsbo. Kalkens graveringer har forlæg i illustrationer, udført af Matthæus Merian 1625-28, til Strasbourg-udgaven af Luthers bibeloversættelse 1630.