0.-2. klasse

Frederik 4.s hofskole

Er jeres klasse klar til at blive optaget ved Frederik 4.s kongelige hof? Eleverne leder efter skjulte monogrammer i loftet, hører kongelig musik, mens de ligger på slottets gulve, og lærer at bukke og neje korrekt i Riddersalen.

Bemærk! Tilbydes ikke i øjeblikket

Om forløbet

Frederik 4. har brug for nye adelsfolk! Er jeres klasse klar til at blive optaget ved Frederik 4.s kongelige hof?

Iført kapper bliver eleverne indviet i, hvad det kræver at blive en del af et kongeligt hof på Rosenborg Slot. Eleverne leder efter skjulte monogrammer og historier i lofterne og hører kongelig musik, mens de ligger på slottets fine gulve.

På rad og række dygtiggør eleverne sig i at gå, bukke og neje korrekt i Riddersalen, hvor Frederik 4.s flotte våbenskjold imponerer. Kun med sådan ét kan man kalde sig rigtig adelig. Men hvordan skal man tyde de forskellige symboler og farver?

Måske er eleverne så dygtige i alle disciplinerne, at de ligesom Frederik 4. kan skabe deres helt eget våbenskjold og dermed kalde sig adelige ved Frederik 4.s kongelige hof.

Book undervisningsforløb

For at booke et undervisningsforløb skal du udfylde bookingformularen til højre.

Vil I benytte jer af Åben Dagtilbud? Tilbuddet gælder daginstitutioner i Københavns Kommune og tildeles efter først-til-mølle.
Vælg sprog På hvilket sprog skal undervisningsforløbet foregå?
Bemærk at det kun er muligt at booke underviningsforløb i museets åbningstid.
Vælg gerne en alternativ dato til undervisningsforløbet, da vi ikke kan garantere at den ønskede dato er ledig.
Bemærk at vi sender en kopi af de indtastede data til den opgivne e-mailadresse.

Praktisk information

Her kan du læse om forløbets varighed, pris, deltagere, læringsmål mm.

  • 650 kr. for 90 min. inkl. våbenskjoldsværksted
  • 550 kr. for 60 min. ekskl. våbenskjoldsværksted

Op til 28 elever og 2 voksne

0., 1. og 2. klasse

Historie, Dansk, Billedkunst

Forbered gerne eleverne på, at telefoner skal lægges i garderoben inden undervisningsstart.

Klik herunder og læs om praktiske informationer i forbindelse med jeres besøg.

  • At eleverne kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier. 
  • At eleverne har viden om turtagning. 
  • At eleverne bliver i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative processer.

For booking eller spørgsmål, udfyld formularen her på siden.