Champagnekøler
Den overdådige champagnekøler er blandt den russiske hofjuveler Fabergés største og mest spektakulære værker. Skabt i 1892 som guldbryllupsgave til Christian 9. og Dronning Louise fra datteren Kejserinde Dagmar og hendes mand, Kejser Aleksandr 3. af Rusland.

Champagnekøleren, der er udformet som en traditionel russisk drikkeskål, er udført i forgyldt sølv og dekoreret med russiske og danske symboler.
Champagnekøler i guldbryllupsgave
Den overdådige champagnekøler er blandt den russiske hofjuveler Fabergés største og mest spektakulære værker. Skabt i 1892 som guldbryllupsgave til Christian 9. og Dronning Louise fra datteren Kejserinde Dagmar og hendes mand, Kejser Aleksandr 3. af Rusland.
Champagnekøleren er udført i forgyldt sølv og dekoreret med en række russiske og danske symboler som sammen med klare referencer til guldbryllupsparret er et billede på den tætte forbindelse, der i perioden eksisterede mellem det russiske kejserpar og svigerforældrene i Danmark.
Udformning og udsmykning
Champagnekøleren er blandt andet udformet som en såkaldt kovsj, en traditionel russisk drikkeskål, mens elefanten på toppen refererer til den danske elefantorden.
Fortil er champagnekøleren dekoreret med støbte våbenskjolde for Danmark og Hessen, Dronning Louise var født prinsesse af Hessen-Kassel, og på siderne står ”C IX L” samt ”26 Maj 1842/1892” med udsmykninger i rokokostil.