Arvehyldningen 1660

Wolfgang Heimbachs lidt naive motiv af arvehyldningen viser øjeblikket hvor Frederik 3. bliver hyldet som Danmarks første arvekonge på pladsen foran Københavns Slot 18. oktober 1660. Maleriet kan ses som en reportage fra dagen og indeholder symboler, der skal understrege kongens nyvundne magt. Læg for eksempel mærke til solen, der gennembryder skyerne og skinner på kongen.  

Magtkamp blev til enevælde 

Dagen for arvehyldningen var kulminationen på en politisk krise fremkaldt af Svenskekrigene 1657-1660. Efter nederlaget til svenskerne, indkaldte Frederik 3. stænderne - repræsentanter fra adel, gejstlighed, borgere og bønder - til et møde 8. september 1660. Formålet var at finde en løsning på Danmarks jammerlige økonomiske situation, som svenskekrigene havde resulteret i. Men mødet endte med at de ikke-adelige stænder fremsatte et forslag om at beskære adelens magt og gøre monarkiet arveligt.  Kongemagten og adelsmagten havde længe rivaliseret, men nu tippede magtbalancen definitivt til Kongens fordel. Det betød blandt andet at Frederik 3.s kontrakt med Rigsrådet - Håndfæstningen - som han havde underskrevet ved sin kroning, blev kasseret. Frederik 3. blev efterfølgende hyldet som Danmarks første arvekonge. Det betød at adelen mistede sin ret til at forhandle med den fremtidige konge, da magten nu gik automatisk fra far til søn. Med underskrift af Enevoldsarveregeringsakten af 10. jan. 1661 blev enevælden grundlagt og al magt overdraget til kongen. Dermed blev Frederik 3. Danmarks første enevældige konge. Enevoldsmagten blev endeligt defineret i Kongeloven, som udkom 1665. 

Enevælden bestod, indtil Frederik 7. underskrev Grundloven af 5. juni 1849, og der dermed blev indført konstitutionelt monarki i Danmark