H.M. Kongens Håndbibliotek
Velkommen til Kongehusets bibliotek med bøger, kort og billeder fra danske konger og dronninger. Oplev historien fra første trykte bibel på dansk til enevældens kort og guldalderkunst samt Den Kongelige Fotografisamling.
Besøg H.M. Kongens Håndbibliotek
I weekender og ferier er bibliotekets studiesal åben for alle besøgende på Amalienborgmuseet. På hverdage er det et arbejdende forskningsbibliotek, som kun kan besøges efter aftale.
Kulturarv i verdensklasse
Historiske skatte
Dyk ned i vores rige kulturarv i de gamle læderindbundne bøger. Med over tre kilometer hylder omfatter samlingen omkring 100.000 bind fra slutningen af 1400-tallet til i dag. Kortsamlingen rummer ca. 12.000 kort, der dækker Europa og resten af verden fra 1650 til 1900. Oplev guldalderkunst, arkitekturtegninger og historiebilleder i vores tegning- og tryksamling, foruden tusindvis af fotografier fra kongeligt eje i Den Kongelige Fotografisamling.
Brugsbibliotek, forskningsbibliotek og museum
Biblioteket er åbent for offentligt besøg, men fungerer også som en vigtig ressource for de, der ønsker at dykke dybere ned i landets fortid og forstå de kulturelle og historiske sammenhænge, der har formet vores nation.
Biblioteket er både brugsbibliotek for Kongehuset, forskningsbibliotek og museum for bøger og bind. Det bidrager til forskning og udstillinger som en del af Den Kongelige Samling.
Fra flammernes ruin til kongelig arv: Håndbibliotekets fascinerende historie
Oplev bibliotekets bemærkelsesværdige opbygning frem til i dag, hvor det står som en skattekiste af kulturarv og historie. Dyk ned i Håndbibliotekets utrolige fortælling og opdag de mange faser, der har bidraget til at forme det.