Håndskrevne digte af H.C. Andersen
I Dronning Caroline Amalies bibliotek finder man mellem bøgerne en række håndskrevne digte af fremtrædende danske digtere fra Guldalderen. En af dem er H.C. Andersen.
Man kan fornemme blækket flyde hastigt i H.C. Andersens pennestrøg, hvor han har nedskrevet improviserede digte. Nogle af dem er aldrig udgivet.
Dronningens litterære saloner
I Dronning Caroline Amalies bibliotek har der mellem de mange bøger ligget en række håndskrevne digte af fremtrædende danske digtere fra tiden. Man finder både digte af Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann, Carsten Hauch, H.P. Holst og N.F.S. Grundtvig, samt – ikke mindst – af H.C. Andersen. Dronningen var interesseret i samtidens litteratur og holdt, især i sin enketid fra 1848-1881, litterære saloner i Christian 8.s Palæ. På tirsdage mødtes en mindre flok indbudte til højtlæsning og diskussion, og det er uden tvivl fra disse sammenkomster, at en del af digtene har fundet deres vej til reolerne. Andre digte er betegnet med sted og dato, hvoraf det fremgår, at de er skrevet på f.eks. Sorgenfri Slot, hvor Christian 8. og Caroline Amalies gæster blandt andre talte tidens kulturpersonligheder.
Otte håndskrevne digte
Af H.C. Andersen findes der i Dronning Caroline Amalies bibliotek otte håndskrevne digte. De fleste er trykt, enten i eventyrdigterens egen levetid eller i senere udgaver af hans værker, dagbøger og almanakker, men nogle er endnu upublicerede. Størstedelen af digtene stammer fra et ophold med Kongefamilien hos Dronningens bror, Hertugen af Augustenborg, på øen Føhr i 1844. Et enkelt stammer fra en tur på dampskibet ”Kiel”, der var datidens kongeskib. Andersen underholdt selskabet med improvisationer, digtet på stående fod, ofte på opfordring.
En aften på skibet improviserede han både et digt til Kongeparret og et til Dronningen alene. Den sidste improvisation fik titlen Da Maanen stod op og lyder:
See, der et glødende Hjerte staae,
I Bølgerne fik det daaben,
Men her de levende Hjerter slaae,
Hjerter i Danmarks Vaaben.
Gys i Guldalderen
For en nutidig læser vil digttitlen Zombien sikkert undre – den synes ikke at passe til Guldalderen, men snarere til nutidens gyserfilm. Digtet er skrevet på Sorgenfri Slot i 1845 og er aldrig blevet udgivet på tryk.
Det er resultatet af en prøve, som selskabet gav digteren. Han fik fik at vide, at det skulle have titlen Zombien, og så fik han en række tilsyneladende tilfældige rimord at improvisere ud fra. Selskabet har sikkert taget det fra hans tidligere digte, for i 1838 havde Andersen udgivet et langt digt med titlen ”Det har Zombien gjort!” Det handler om en sort slavedreng i den spanske barokmaler Murillos hus, som viser sig at være den største kunstner af alle – en variation over temaet i værket Den grimme ælling, kunne man sige. Resultatet af improvisationen over de tilfældige rimord er da heller ikke uhyggelig, men nærmest en takkeskrivelse til de kongelige værter:
Improvisation
Hvortil opgivne Riim gaves i følgende Orden.
Sommerquæl – Strande – Farvel – Vande – Seil – lund – Speil –
Stund – svandt – Øie – oprandt – Fløie –.
Digtets Overskrift skulde være: ”Zombien”.
____
Zombien .
Min Lykkes Zombie kom en Sommerquæl,
Og søgte mig paa Danmarks Bøgestrande;
Tro ei han kom at sige mig Farvel,
Han vinkede ved Sjølunds friske Strande,
Hvor Baaden glider med de røde Seil,
Hvor tidt i Solglands Skyen sælsomt lued’,
Hvor Havets Flade, udstrakt som et Speil,
Jeg mangen deilig Sommer-Aften skued’,
Min Lykkes Zombie fulgte mig og svandt,
Ak, bange, speidende saae der mit Øie.
Hvor er min Lykke – ! Lykken just oprandt –
– Foran laae Sorgenfri med sine Fløie!
Sorgenfri-Slot den 10 Sept:1845
H. C. Andersen .