
Sendte bøger til Kong Christian 9. og Dronning Louise
Den dansk-amerikanske reformator, Jakob A. Riis bekæmpede New Yorks slum med sine kraftfulde reportager og bøger. Med øje for det danske kongepars sociale engagement sendte han de fleste af sine bøger til dem.
Fra Ribe til New York: Den danske reformator, der ændrede verden
Præsidentens ven
Kun få danskere kender til Jacob A. Riis. Men i USA er han anerkendt som en af de mest betydningsfulde skikkelser i landets historie og var tætte venner med præsident Theodore Roosevelt.
Den dansk-amerikanske journalist og socialreformator fra Ribe gik i krig mod slummen i New York. Med sine reportager og bøger om de kummerlige forhold blandt New Yorks fattige fik Jacob A. Riis stor gennemslagskraft og betydning for en forbedring af de sociale forhold i byen omkring år 1900. Trods sin amerikanske tilværelse glemte han ikke sit gamle fædreland. Med øje for det danske kongepars sociale engagement sendte han de fleste af sine bøger til Kong Christian 9. og Dronning Louise, bl. a. den banebrydende ”How the Other Half Lives” fra 1890.
Nogle af bøgerne er forsynet med dedikationer og indbundet i smukke bind; ”How the Other Half Lives” er således indbundet i rødt bøffelskind som markering af det amerikanske.
”The Children of the Poor” fra 1892 har foruden dedikationen indlagt et brev til Kongen, hvori han takker for, at hans far, overlærer Niels Riis fra Ribe, havde modtaget ”Dannebrogskorset”. I ”Nisby’s Christimas” fra 1893, der har dedikation til Dronning Louise, omtales hun som ”the friend of the afflicted and the motherless.”