
Kongelige tegninger
I Håndbiblioteket ligger en stor samling personlige tegninger, akvareller og skitsebøger fra kongelige hænder.
Hans Majestæt Kongens Håndbibliotek rummer tusindvis af håndtegninger og tryk fra danske og udenlandske kunstnere. Oplev værker fra den danske guldalder og kongelige børns egne tegninger.
Håndbibliotekets samling af håndtegninger og tryk rummer tusindvis af værker. Samlingen indeholder både portrætter, historiebilleder, arkitekturtegninger og – ikke mindst – hundredevis af tegninger af danske og udenlandske kunstnere.
En betydelig del af tegningerne stammer fra den danske guldalder og kommer fra Christian 8.s eje. Her kan man finde værker af C.W. Eckersberg, Caspar David Friedrich, Jens Juel, Nicolai Abildgaard, Martinus Rørbye, C.A. Jensen og mange flere.
Endelig rummer samlingen hundredevis af private tegninger fra kongelig hånd. Især de kongelige børn i 1800-tallet har efterladt sig prøver på deres egne forsøg ud i kunsten.