Det første Christiansborg
H. M. Kongens Håndbibliotek rummer blandt sine arkitekturtegninger en del, der knytter sig til det første Christiansborg Slot.
Christian 6.’s nye slot
Slottet, som Christian 6. lod opføre i årene fra 1732, skulle erstatte det mange gange ombyggede Københavns Slot. Det gik i sin kerne tilbage til middelalderen og havde længe været utidssvarende.
Planlægningen af det nye slot, ses afspejlet i en beliggenhedsplan over Slotsholmen fra 1731, hvor det endnu eksisterende Københavns Slot er indtegnet. Planen er forsynet med en lap papir med forslag til et nyt slots kommende beliggenhed. Planen er formentlig tegnet af den arkitekt, der kom til at stå for opførelsen af det nye slot, nemlig Elias David Häusser.
Häusser havde som ingeniørofficer undervist Kronprins Christian i arkitektur og Kongen havde sandsynligvis ved denne undervisning stiftet bekendtskab med moderne tysk arkitektur via værker som Paulus Deckers ”Fürstlicher Baumeister oder architectura civilis” (1711-1716, dette findes i Håndbiblioteket) og Leonhardt Christoph Sturms udgave af Nikolaus Goldmann: ”Vollständige Anweisung zu der Civil Bau-Kunst” (1696). Christian 6. lod fra september 1731 Københavns Slot nedrive, selvom den sidste omfattende istandsættelse af det var afsluttet blot 4 år tidligere.
Tegninger til 2. projekt
Der er flere projekter til det 1. Christiansborg. Häusser reviderede sit projekt i begyndelsen af 1732 og resultatet blev det 2. projekt, der ganske vist ikke blev fulgt i selve opførelsen af slottet, men dannede udgangspunkt for den endelige udformning.
Historisk Arkitektur: Hemmelighederne bag Christiansborgs Tegninger
Afdæmpet barok
Selvom de to af tegningerne er signeret af Häusser argumenterer arkitekturhistorikeren Hakon Lund overbevisende for, at arkitekten formentlig er en anden. Häusser var nok udførende, men ikke udkastende arkitekt til 2. projekt. Man havde fra Hoffet i 1731 bedt diplomaterne ude omkring i Europa eftersøge en egnet arkitekt. Det er ikke lykkedes at finde et svar på forespørgslen, der nævner hans navn. Alligevel må det antages, at den udkastende arkitekt skal søges i det østrigsk-frankiske område, da arkitekturen er stærkt præget af mestre derfra. Det gælder J. B. Fischer von Erlach og Johan Lucas von Hildebrandt.
Det endelige slot blev forenklet i forhold til det 2. projekt, og udtrykket blev en mere afdæmpet barok. Det kan bl.a. ses af de prægtige kobberstik i hofbygmester Laurids de Thurahs værk over den danske arkitektur, ”Den Danske Vitruvius”, der udkom 1746-1749. Håndbiblioteket ejer to eksemplarer af det prægtige værk.
Struensees fald: Den skæbnesvangre nat på Christiansborg i 1772
Skueplads for opgør
Det 1. Christiansborg var skueplads for et dramatisk opgør den 17. januar 1772. Johann Friedrich Struensee, Christian 7.s livlæge og Dronning Caroline Mathildes elsker, havde i løbet af kort tid fået kontrol over Kongen og havde ranet magten i riget til sig. Han blev sammen med sin nære medarbejder, Enevold Brandt, arresteret. Dronningen blev tvunget til uden sine børn at forlade landet. Efter Struensees og Brandts arrestation blev Kongen, sammen med sin halvbror Arveprins Frederik, kørt i triumftog gennem byen. Denne scene blev i 1779 foreviget af Carl Frederik Stanley i en stor farvelagt tegning. Tegningen findes i to udgaver, hvoraf den ene befinder sig Håndbiblioteket. Den skulle efter sigende have hængt i Kronprins Frederiks (6.s) børneværelse som en slags erindring om afværgelsen af Struensees kup – men uvægerligt også et minde om, hvorfor han mistede sin mor. Dronning Caroline Mathilde blev sendt i eksil og så ham aldrig igen.
Tegninger af Christiansborg Slots lejligheder
Kongens lejlighed
Kongen og Dronningens lejligheder var delvist private, da en del rum blev benyttet til repræsentative formål. I Håndbiblioteket findes en række plantegninger af slottet.
Slottets 5 etager var benævnt Damernes etage (stuen), Nederste Mezzanin, Kongens Etage (Beletagen), Kronprinsens etage og Øverste Mezzanin. Hertil kom kælderetagen. Af alle etagerne haves planer fra hhv. 1767 og 1771, begge i indbundne bøger. Disse er af bygnings- og materialforvalter C. T. Norup. Tilsvarende tegninger befinder sig i Rigsarkivet og på Nationalmuseet, hvor også nøglen til de enkelte værelsers nummer eller bogstav er at finde.
En af slottets største sale var Appartementssalen, det største rum i Kongens lejlighed. Rummet var repræsentativt, det blev brugt til store tafler og blev indrettet som billedgalleri. Det tog dog nogen tid, inden det blev indrettet. I flere omgange var der planer om at inddele det store rum i mindre gemakker. Fra hofbygmester og slotsinspektør Georg David Anthon findes derfor en plan over en planlagt inddeling af Appartementssalen i 4 gemakker. Planen er udateret, men er formentlig fra 1740erne. Til planen hører også et snit gennem de fire planlagte gemakker, hvor den tiltænkte farveholdning på væggene fremgår, foruden et tværsnit af de første af disse gemakker, hvor bl.a. et af dørstykkerne er skitseret.
Kunstneriske Skatte: Anthons og Eigtveds tidligere Tegninger
Billedgalleriet
Anthons foresatte, hofbygmester Nicolai Eigtved, havde ansvaret for indretningen af Kongens lejlighed. Han lavede i marts 1748 et forslag til, hvordan malerier kunne fordeles på den samme væg – en del af planen om indretning af et billedgalleri. Dørstykket er det samme som på Anthons snit, men vægfeltet er udfyldte malerier og paneleringen under malerierne er ændret. Kunsthistorikeren Charlotte Christensen har foreslået, at de skitserede malerier kunne være tilføjet Eigtveds tegning af Carl Gustaf Pilo, der var nyudnævnt hofmaler.
Jardin tegnede det ældste kongelige Håndbibliotek
Første opgave på residensslottet
Kongens Håndbibliotek befandt sig i nederste mezzaninetage, direkte under Kongens lejlighed og med adgang herfra via en trappe. Omkring årsskiftet 1760/1761 blev det besluttet at flytte Håndbiblioteket herfra op i Kongens lejlighed, til konseilets samlingssal, et stort rum, som lå mellem Kongens audiensgemak og hans soveværelse. Bøgerne og dermed lærdommen og kulturen fik dermed tillagt en symbolsk betydning som centrale for Kongens gerning, helt i tråd med tidens oplysningstanker. Biblioteket blev tegnet Nicolas-Henri Jardin, der var hentet til landet fra Frankrig nogle år tidligere for at fuldføre Marmorkirken og fungerede som professor ved det nyligt oprettede kongelige Kunstakademi. Det blev Jardins første opgave på det kongelige residensslot. Udførelsen stod hofsnedkermester Christian Friedrich Lehmann for, den betydeligste møbelsnedker i 1700-tallets Danmark, som bl.a. udførte det enestående musikskab på Rosenborg. Link hertil Biblioteket i konseilgemakket fik dog kun en kort levetid. Da Christian 7. besteg tronen i 1766 beordrede han konseilgemakket genetableret og biblioteket flyttet tilbage til de tidligere gemakker.
Da Kronprins Christian (7.) i 1765 blev forlovet med den engelske Prinsesse Caroline Mathilde var det på tide at få indrettet det store slots riddersal, der stadig stod ufuldendt. Jardin fik opgaven, der skulle være afsluttet inden brylluppet 8. november 1766. 19. august 1765 leverede han tre sæt tegninger til Frederik 5., hvoraf det ene i dag befinder sig Håndbibliotekets samling i bind 28 af det såkaldte Dronning Juliane Maries Atlas.
Salen fik lov at stå i knap 30 år, inden den med resten af det første Christiansborg gik op i luer den 26. februar 1794. Og med det også det meste af det ældste kongelige Håndbibliotek.
Litteratur
- Hakon Lund, ”Det første Christiansborg”, i: Kristian Hvidt, Svend Ellehøj & Otto Norn (red.), Christiansborg Slot I-II, København 1975, heri: Bind I, s. 179-314.
- Ulla Kjær, Nicolas-Henri Jardin – en ideologisk nyklassicist, København 2010.
- Charlotte Christensen, Drømmebilleder. Carl Gustaf Pilos portrætkunst, København 2016.