To marinetegninger af Eckersberg
Håndbiblioteket ejer to af C.W. Eckersbergs marinetegninger. Tegningerne er fornemme eksempler på denne berømte kunstners arbejdsmetode. De kræver nemlig særdeles grundige naturstudier i marken og strenge principper for kompositionen.
Hemmelighederne bag Eckersbergs marinetegninger.
Kunstnerens arbejdsmetoder
De to marinetegninger af Eckersberg, som Håndbiblioteket ejer, er fornemme eksempler på kunstnerens arbejdsmetode. De kræver nemlig særdeles grundige naturstudier i marken og strenge principper for kompositionen. Motiverne viser de karakteristiske og komplicerede linjespil for sejlskibene, og er typiske for hans modne år, hvor Eckersbergs arbejde med centralperspektivet var nået et meget højt stadie.
Korvetten Najadens dæk
Den ene af tegningerne, ”Korvetten Najadens dæk”, indgår i det såkaldte ”Det Grønne Album”. Det er en mappe med tegninger af danske og tyske kunstnere, som er dateret mellem 1784 og 1834. Albummet er sandsynligvis indbundet i anden halvdel af 1830’erne for Prins Christian Frederik, senere Christian 8. Han har gennem sin nære kontakt til kunstnerne opbygget samlingen.
Eckersberg fik i juli 1833 mulighed for at sejle rundt i danske farvande med korvetten Najaden, som var et af flådens skibe. Najaden havde efter sin søsætning 1820 været på flere togter til Vestindien, men fungerede nu som kadetskib.
Eckersberg førte dagbog på turen og noterede bl.a. dagligt vejrliget. Den 8. Juli 1833 skriver han i sin dagbog: ”Da det klarede henimod Kl 7 Eftrm: saas de dejligste Skÿer men Taagen kom igien. – Der begÿndtes paa en Tegning af Corvettens Dæk og Batteri.”
Det var under togtet med Najaden, at Eckersberg for alvor blev fortrolig med søfartslivet. Det blev hele starten på hans levende interesse for marinemaleriet. Tegningerne fra Najaden dannede således forlæg for en række malerier efterfølgende.
Håndbibliotekets tegning er efter alt at dømme forlæg for maleriet ”Korvetten Najadens styrbordsbatteri og dæk” på Statens Museum for Kunst.
Orlogsskibet Dronning Marias øverste dæk
Kunstnerens dagbog
Året efter, i 1834, var Eckersberg med på Dronning Marie, som var et linjeskib, der var blevet søsat 10 år tidligere. Både synsvinkel og motiv er meget lig den på den forrige tegning. De mange parallelle linjer understreger billedets særlige perspektiviske konstruktion.
Under tegningen har Eckersberg noteret: ”Orlogsskibet Dronning Marias øverste Dæk. Tegnet da Skibet paa sit Togt i Juli 1834 laa til Ankers i store Belt. C.W. Eckersberg.” I kunstnerens dagbog fra juli 1834 er rejsen også omtalt. Tirsdag den 8. skriver han bl.a., at skibet kaster anker og ”Der begÿndtes nu paa en Tegning af Skibets Dæk, seet agter fra for efter.”
En rejse gennem havets dybe blå: Eckersbergs mesterlige perspektiv.
Orlogslivets detaljer
Håndbibliotekets to marinetegninger af Eckersberg viser os både orlogslivets detaljer og malerens omhyggelige arbejde med perspektivet.
For Eckersberg var centralperspektivet et essentielt redskab til at indfange og afbillede den dynamiske verden, og han var blandt de første i Danmark til konsekvent at anvende perspektivet og kombinere det med studier i det fri.
Eckersbergs billeder bevæger sig på den måde mellem den synlige, levende natur og billedets konstruktion. Interessen for perspektivet fulgte ham hele livet, og han udgav bl.a. ”Forsøg til en Veiledning i Anvendelse af Perspektivlæren for unge Malere” (1833) og ”Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten” (1841).
I sidstnævnte påpeger han bl.a. perspektivets særligt uomgængelige vigtighed for marinemaleriet og bruger flere plancher på konstruktionseksempler.
Fra Sønderjylland til Kunstakademiet: fornyeren af dansk malerkunst.
Guldalderens kerne
Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) voksede op i Sønderjylland og blev oprindeligt uddannet som malersvend i Flensborg. Han drømte om at blive historiemaler og tog derfor fra hjemstavnen til København i 1803, for at blive uddannet på Kunstakademiet.
Efter studieophold i Paris og Rom blev han i 1818 udnævnt til professor ved Kunstakademiet, en stilling han besad frem til sin død i 1853.
Eckersberg indtager en fremtrædende plads i den danske kunsthistorie som fornyer af dansk malerkunst og var lærer for den kreds af malere i Danmark, der blev kernen i den såkaldte Guldalder.
Denne tekst er skrevet af kunsthistoriestuderende Silke C. Jolly i 2018 og revideret af H.M. Kongens Håndbibliotekar Mikael Bøgh Rasmussen.
Oversigt over litteratur
Dyk ned i litteraturlisten her fra Meldahl til Monrad
- Ferdinand Meldahl og Peter Johansen, Det kongelige Akademi for de skjønne kunster (1700-1904), København 1904.
- Henrik Bramsen: Om Eckersberg og hans mariner, København 1972.
- Peter Michael Hornung & Kasper Monrad: C. W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, København 2005.
- Villads Villadsen: C. W. Eckersbergs dagbøger I-II, København 2009.
- Svend Albrechtsen, Grunde, rev og flak, 2. udg., København 2014.
- Kasper Monrad m.fl.: Christopher Wilhelm Eckersberg, København & München 2015.