1808-1863
Frederik 7.
Frederik 7. efterlod sig ingen arving, hvorefter Christian 9. blev valgt som efterfølger.
✩ 8. april 1818 ✝ 29. januar 1916 ♔ 1863-1916
Christian 9.
Det lå ikke i kortene, at Prins Christian (9.) af Slesvig-Holsten skulle blive konge af Danmark. Men på grund af forgængeren Frederik 7.s mangel på arvinger, endte Christian 9. med at bestige den danske trone i 1863 som den første i den glückborgske slægt.
Vidste du, at Christian 9., da han skulle udråbes som konge, blev mødt af et folk, der ikke kendte ham? Dyk ned i historien om prinsen fra hertugdømmerne, der blev konge af Danmark
Den oldenborgske slægt stod til at uddø
Frederik 7. efterlod sig ingen arvinger, og med det stod den oldenborgske slægt, som havde siddet på den danske trone siden 1448, til at uddø i mandslinje. I Kongens sidste leveår stod man derfor med opgaven om at finde ham en efterfølger. Selvom der fandtes mere oplagte muligheder af arvemæssige årsager, endte valget på Prins Christian af Slesvig-Holsten.
Efter Christians fars tidlige død i 1831 fik han sin officersuddannelse i København under sin moster og onkels – Dronning Marie og Frederik 6.s – formynderskab. Her tog han et afgørende skridt på vej mod tronen ved i 1842 at gifte sig med Prinsesse Louise af Hessen-Kassel. Gennem Prinsessens mor, den danske Prinsesse Charlotte, fik de nygifte arveret til kongeriget, mens Christian i forvejen besad ret til at arve hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Det var også vigtigt for hans udnævnelse, at han deltog på dansk side i Treårskrigen 1848-50 og var tilhænger af helstaten – altså et dansk monarki omfattende kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Med Londontraktaten fra 1852 blev det besluttet, at den glücksborgske linje efter Frederik 7.s død skulle beklæde den danske trone.
Proklamationen på Christiansborg Slotsplads
15. november 1863 blev Christian 9. udråbt som konge af Danmark. En folkemængde havde samlet sig under balkonen på Christiansborg Slot for at møde deres nye regent. Man kan næsten forestille sig, hvordan tabet af Frederik 7. har føltes for mange af de fremmødte danskere. Det var et tab af den konge som havde givet en del af befolkningen indflydelse på samfundet. Stemningen må derfor have været sørgmodig og trygget. Da Christian 9. trådte ud på balkonen, har han mødt et folk, der ikke kendte ham, og som han i de kommende år måtte vise sit værd overfor.
Europas svigerforældre
Med Dronning Louise fik Christian 9. seks børn, og dette kongepar kom senere til at blive kendt som “Europas svigerforældre”. Dronning Louise var en af hovedårsagerne til, at parret fik denne titel, da hun rejste Europa rundt for at skabe alliancer sammen med sine børn. I 1863 blev datteren Prinsesse Alexandra gift med prinsen af Wales (den senere Edward 7. af Storbritannien). I 1866 blev datteren Prinsesse Dagmar gift med den russiske tronfølger (den senere Aleksandr 3. af Rusland). Og i 1863 var sønnen Prins Vilhelm under navn af Georg 1. blevet udråbt til konge af Grækenland. Med den ældste søn, den senere Frederik 8., kom fire af deres børn således til at sidde på europæiske troner.
Stigende popularitet i befolkningen
Christian 9.s regeringstid blev præget af nederlaget i 1864, hvor det danske rige tabte hertugdømmerne til Preussen og Østrig i krig. Fordi han havde tysk baggrund og talte med kraftig tysk accent, var Christian 9. ikke populær i den spirende danske nationalstat de første år i hans regeringsperiode. Men dette ændrede sig i løbet af hans lange regentskab. Det hjalp bl.a. meget, at børnenes fordelagtige ægteskaber kastede glans over Danmark oven på krigsnederlaget. Christian 9. var konservativ af sindelag og stod i mange år som garant for partiet Højres regeringsmagt. I den såkaldte provisorietid fra 1870’erne til 1894 regerede Højre uden om Rigsdagen takket være Kongens opbakning.
