Caroline Amalie, datter af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og Prinsesse Louise Augusta, tilbragte sine første år i Dehns Palæ i Bredgade. Efter faderen kom på kant med Frederik 6. i 1810, flyttede familien til Augustenborg Slot på Als.

Kort før sin 19-års fødselsdag i 1815 blev Caroline Amalie gift med Christian (8.) Frederik, der tidligere havde været gift med Prinsesse Charlotte Frederikke. Ægteskabet var harmonisk og kærligt, og de levede et selskabeligt og udadvendt liv.

Caroline Amalie engagerede sig i socialt arbejde og stod bag flere børnehjem for forældreløse børn. Hun var en af de første grundtvigianere og fandt stor inspiration hos Grundtvig i det sociale arbejde.

Caroline Amalie blev enkedronning i 1848 efter 33 års ægteskab. Hendes augustenborgske rødder vakte mistro blandt mange danskere, men efter tabet af hertugdømmerne i 1864 steg hendes popularitet især på grund af hendes store engagement i velgørenhed.

Caroline Amalie døde i 1881, 84 år gammel, på Amalienborg. Hendes velgørenhedsarbejde gav hende bl.a. eftermælet “Fattigbørns Moder”. Hun testamenterede sin formue til ”Caroline Amalies Asyl og Asylskole”, som hun havde oprettet i 1829.

I 1896 blev Caroline Amalie den første kvinde med en statue på en offentlig plads, opført i Kongens Have ved Rosenborg Slot. Hun er gravlagt ved siden af Christian 8. i Roskilde Domkirke.