
Christian 8.
Frederik 7. var søn af Christian 8.
Frederik 7. var kun enevældig konge i halvandet år, indtil han underskrev Grundloven i 1849. Han formåede dog at finde en plads til kongedømmet i den nye demokratiske verden.
Underskriften til Grundloven
Som søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin var Frederik 7. den sidste prins, der blev enevældig monark. Frederik 7. levede et udsvævende liv som kronprins. Det var medvirkende til at sætte fart i overvejelserne om afskaffelse af enevælden, og året efter hans tronbestigelse i 1849 blev Danmark et konstitutionelt monarki ved Kongens underskrivelse af Grundloven 5. juni 1849.
På trods af sin ustabile natur og sit borgerlige ægteskab med Grevinde Danner formåede Frederik 7. alligevel at lede landet ind i en ny tid og finde en plads til kongedømmet i det konstitutionelle monarki. Ved hans død i 1863 skrev selveste H.C. Andersen således i sin dagbog: ”Hele Dagen har jeg drevet, ikke bestilt det mindste; følt mig syg, ødelagt, snart slukket ud, Stemningen i Byen er ikke god; Skrev et digt over Kong Frederik den Syvende.” Kongen har øjensynligt betydet meget for folk som H.C. Andersen, da hans regeringstid gav dem mulighed for at have indflydelse på samfundet efter Grundlovens underskrivelse.
Tredje gang er lykkens gang
Frederik 7. indgik i tre ægteskaber, hvor det første var med Prinsesse Vilhelmine, der var datter af Frederik 6. Ægteskabet viste sig dog hurtigt at være ulykkeligt, blandt andet på grund af utroskab fra Frederiks side, og i 1838 blev parret skilt. I 1841 indgik han i sit andet ægteskab med Mariane af Mecklenburg-Strelitz. Historien gentog sig dog, da Frederik også indledte et forhold til Louise Rasmussen. Mariane rejste hjem, og man opdagede hurtigt, at forbindelsen til Louise Rasmussen var stærkere end som så.
Louise, senere kendt som Grevinde Danner, var blevet uundværlig for Frederik, og det stod klart, at han havde svært ved at efterleve kravet om et fyrsteligt ægteskab, hvilket endte ud i overvejelser om forfatningsændringer. Louise Rasmussen var nemlig ikke af blåt blod. Hun var datter af en fattig tjenestepige fra København og fik endda et uægte barn som ung. I 1850 giftede de sig, men ægteskabet var til venstre hånd, så Louise kunne aldrig blive dronning. Hun fik i stedet titlen Grevinde Danner.
Frederik 7.s ægteskab med Louise Rasmussen vakte stor modstand i borgerlige kredse, men parret var populært i landbefolkningen. Kongen så det som sin fornemmeste opgave at anskaffe sin hustru en bred officiel anerkendelse. Det lykkedes dog aldrig.